Hjælp…. Jeg er kommet til at gøre noget, som jeg har fortrudt

Det lyder da til at være lidt en ærgerlig situation, du er landet i. Det er super fint, at du skriver herind og deler dine tanker.

Når vi gør noget, som vi senere fortryder

Jeg er lidt i tvivl om, præcis hvad det er, du har skrevet om på din skole? Er det nogle bestemte personer, du ved der cutter, som du har skrevet om? Eller er det mere generelt om folk der cutter, som du har skrevet om? Hvis du har skrevet om nogle bestemte personer fra din skole, er det selvfølgelig ikke så godt. Det kan gøre folk super kede af det, og det aldrig okay at hænge nogle ud. Hvis det er tilfældet, så bør du nok gå til bekendelse, og så skynde dig at sige undskyld til dem, du har skrevet om. Hvis det er mere generelt, at du har skrevet om folk der cutter, og folk er blevet meget sure over det, så er det nok igen smart at gå til bekendelse, og sige undskyld til skolen, så der kan blive styr på det hele.

Sig undskyld

Når man siger undskyld, så begynder man også at tage ansvar, for det man har gjort. Det er vigtigt at tage ansvar, fordi det er den måde, at det hele kan blive normalt igen. Man skylder samtidigt dem man har såret/gjort vrede, at gøre det godt igen. Det er også den måde man kan komme af med sin dårlige samvittighed på, og på den måde selv blive glad igen.

Snak om det med nogen

Mit bedste råd til dig er, at snakke med nogen om det nu. Det lyder til, at du trænger til at få lidt hjælp med hele denne her situation.

Snak med dine forældre om det

Jeg tænker, at det er en god idé, at du snakker med dine forældre om det, så de kan hjælpe dig på vej med, hvad du skal gøre nu. De kan hjælpe dig med at få talt med skolen, så der kan blive styr på hele situationen. Det kan være svært at fortælle sine forældre, når man har gjort noget, der ikke var så smart. Men du bør gøre det alligevel, så de kan hjælpe dig, og du kan få lidt ro i kroppen igen.

Snak med skolen

Det lyder til, at det her er blevet en stor sag på din skole, og derfor bliver du nok også nødt til at gå til bekendelser. Selvom det ikke er så sjovt, at fortælle dem det, så bliver det måske også meget rart, ikke at skulle lyve om det længere. Hvis du fortæller skolen, hvad der er sket, og at det ikke var din mening, at det skulle blive så voldsomt, så kan de nok også bedre forstå, hvordan du har det. Hvis du ikke fortæller dem det, så bliver de nok bare mere vrede, og i sidste ende, så finder de måske ud af, at det var dig alligevel.

Det er aldrig sjovt, at skulle indrømme, at man har gjort noget, som gjorde andre kede af det/sure. Men det er det rigtige at gøre, og det er derfor vigtigt, at gå til bekendelse, og så tage de konsekvenser, det nu engang må føre med sig. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.