Kære Mindhelper.

Jeg er en pige på 15. År, mit navn er P.

Jeg har skiftet skole mange gange uden held, med det sociale. Den føreste skole jeg gik på, gik jeg til indtil 7 klasse, hvor jeg valgte at skifte skole. Jeg vil ik sige jeg blev mobbet, men jeg blev ikke behandlet ordenligt og jeg faldt sammen rent psykisk. Jeg står ny i den situation at jeg på en måde rigtig gerne vil tilbage til min føreste skole ( det skal lige siges at alle de andre skoler jeg har gået på har været på rigtig kort tid ). Men jeg har faktisk næsten siden jeg flyttede fra min føreste skole fortrudt det rigtigt meget, og jeg har fortrudt at jeg var svag og bare flytte væk fra problemerne istedet for at løse det… så jeg har i lidt over en pr nu bedt min mor om at lade mig flytte til she til den skole.
Grunden til jeg vil tilbage til den, ved jeg faktisk ikke, eller jo det gør jeg, men jeg tror ikke det giver nogen mening :/. Gronden til jeg vil tilbage er fordi jeg ikke føler jeg har andre chancer, for jeg har kendt den her klasse siden jeg kan huske, og jeg kan sket ikke overskue at starte forefra et helt nyt sted. Så jeg vil rigtig gerne tilbage til den her skole for at “blive venner” med dem jeg gik i klasse med igen, og så er jeg ligeglad med om de behandler mig som de plejede at gøre, for jeg vil bare have følelsen af at have nogle venner.. Det lyder måske desperate, men jeg føler ikke jeg har andre chancer for at få nogle venner og alt spdan noget, for efter sommerferien skal jeg i 9 klasse og så er der jo kun et år tilbage af skolen og det hele er jo forsent….
Men mit problem er faktisk at nu er min mor gået med til at lade mig flytte tilbage til skolen, og på en måde føltes det så mega forkert, både fordi jeg ved at jeg vil falde sammen af at flytte tilbage der til, og jeg vil jo bare få det forfærdeligt der, det ved jeg allerede nu. Men på en anden måde føltes det også bare SÅ rigtigt! Men den følelse af at det er rigtigt føltes så falsk! Som om at jeg “føler” det for ikke at skabe yderligere problemer for dem omkring mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op med det hele, og jeg kan ikke blive klog på om jeg skal lytte til min fornuft og sige fra og ikke flytte tilbage, eller om jeg skal lytte til den falske Følelse.. :/

Jeg håber i kan hjælpe mig med det her, det haster lidt.. Og undskyld den lange forklaring.

– P

(Pige, 15 år)


Kære P

Det er virkeligt et svært dilemma, du står i. Og du behøver ikke at undskylde, at din forklaring blev lidt lang. Det er helt i orden. Jeg er bare super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Det giver god mening

Det lyder super hårdt, at du har været nødt til at skifte skole så mange gange. Og jeg er rigtigt ked af det på dine vegne over, at det ikke rigtigt har hjulpet i forhold til det sociale, som du havde håbet. Jeg kan også sagtens forstå, at du har svært ved at finde ud af, om du skal skifte tilbage til din gamle skole igen. For på den ene side lyder det som om, der er en del af dig, der faktisk fortryder, at du skiftede i første omgang. Men på den anden side så lyder det også som om, der er en del af dig, der slet har lyst til at skulle tilbage på din gamle skole. Jeg kan ikke svare dig på, hvad der er det rigtige at gøre, for i sidste ende er det kun dig selv, der kan mærke det. Men jeg kan prøve at komme med nogle af de ting, som jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev. Måske er der noget af det, der kan hjælpe dig lidt. 

Det er ikke sikkert, det bliver det samme

Det første jeg lægger mærke til er, at du skriver, at det var svagt, at du flyttede fra din gamle skole i stedet for at løse problemerne der. Og det lyder som om, det er noget af det, der har gjort, at du fortryder, at du flyttede. Når jeg læser det, så tænker jeg, at du er rigtigt hård ved dig selv. For du gik alligevel på din første skole indtil 7. klasse uden, at du rigtigt oplevede, at det blev bedre socialt. Derfor tænker jeg, at det var helt fair at prøve at skifte skole og se, om det sociale blev nemmere på en anden skole. Så jeg synes slet ikke, at det var svagt, at du skiftede skole  

Men jeg lægger også mærke til, at du skriver, at du ved, at du vil få det dårligt af at flytte tilbage på din gamle skole. Og der kommer jeg til at tænke på, hvordan du mon ved det? Jeg kan sagtens forstå, at du frygter, at det kommer til at ske. For du har jo oplevet at få det rigtigt dårligt af at gå på din første skole engang. Men på den anden side så er der jo gået nogle år, siden du flyttede. Og lige nu er du i en periode af dit liv, hvor både du og dine klassekammerater udvikler jer rigtigt meget. Så det er jo ikke sikkert, at det bliver det samme at komme tilbage i din første klasse, som det var dengang du flyttede. 

Lav en liste

Du har en hel del konfliktende følelser om, om du har lyst til at flytte tilbage på din gamle skole. Og det lyder som om, du har lidt svært ved at finde ud af, hvilken af følelserne du egentligt skal lytte til. Derfor tænker jeg, at det måske kan hjælpe dig at lave en liste på et stykke papir, hvor du skriver fordele ved at flytte tilbage på din gamle skole på den ene side af papiret og ulemper ved at flytte tilbage på din gamle skole på den anden side. Det super smarte ved lister er nemlig, at man har det hele sort på hvidt lige foran sig. Derfor kan det nogle gange være lidt nemmere at få et overblik over, om det egentligt er fordelene eller ulemperne, der fylder mest. 

Snak med en uddannelsesvejleder

Jeg tænker også, at det måske kunne være rart for dig at snakke med nogen om, om du skal flytte tilbage på din gamle skole. Når man deler sine tanker med andre, så giver man nemlig dem muligheden for at dele sine tanker om de ting, man fortæller. Og andre kan tit se nogle lidt andre ting end det, man selv har tænkt, fordi de kan se tingene lidt mere udefra. Du kunne for eksempel prøve at snakke med en uddannelsesvejleder på din skole. De er nemlig uddannet til at hjælpe med en med at finde ud af, hvad man kan gøre, hvis man er lidt i tvivl om sin skole eller uddannelse. Så de ved også, hvad dine muligheder er. Hvis du ikke har snakket med uddannelsesvejlederen på din skole før, så kan du prøve at spørge en af dine lærere om, hvordan du kan komme til at snakke med ham eller hende. Det er jeg næsten sikker på, at de gerne vil hjælpe med. 

Kan du snakke med din mor?

Du kan også prøve at snakke med din mor om, at du er blevet lidt i tvivl om, om du egentligt har lyst til at skifte. Jeg kan godt forstå, hvis du måske ikke har super meget lyst til at indrømme, at du er blevet i tvivl overfor din mor, når hun nu lige er gået med til at lade dig flytte. Men jeg tænker, at din mor godt kan forstå, at det sætter en masse tanker i gang lige pludseligt at få lov til at skifte. Så forhåbentligt vil hun gerne lytte til, hvad du fortæller hende og hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal gøre.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så ønsker jeg dig alt muligt held og lykke og håber, at det kommer til at gå godt uanset, som du beslutter dig for at skifte tilbage til din første skole eller ej.

De bedste hilsner fra en Mindhelper