Jeg kæmper med lav selvtillid. Der går aldrig en dag uden, jeg tænker dårligt om mig selv, og det påvirker mig rigtigt meget. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det.

Hej

jeg er en pige på 15 år og går i 9. klasse.
jeg går meget med lavt selvtillid, mit tøj er aldrig pænt nok, jeg bliver nød til at have mit hår op i en knold hver dag fordi mit hår er grimt når det er løst, det er blandt andet sådan nogle tanker jeg kan havde i løbet af en dag. jeg er 183 cm. høj hvilket også påvirker mig i løbet af en almindelig hverdag jeg føler mig hele tiden lidt kikset eller kejtet generelt bare rigtig utilpas. jeg går meget med negative tanker hvis jeg har sagt noget jeg fortrydder bag efter, og det sker rimlig tit kan jeg psykisk “slå mig selv i hoved” lang tid efter. der er også nogle fag over i skolen jeg føler mig rigtig dårlig til, det ender så nogle gange med at jeg tager hjem inden timen starter eller føler mig dum, udstillet og ydmyget over i skolen og kan gå hjem efter skole og være ret ked af det.
jeg bliver rigtig ked af alle de tanker jeg går og tænker om mig selv og endnu mere ked af at jeg ikke selv føler jeg kan styre det. jeg har læst jeres 5 gode råd til hvordan man får bedre selvtillid men jeg kan nogle gange havde så dårligt selvtillid at jeg siger til mig selv “at det vil alligevel ikke hjælpe at prøver plus så fortjener jeg det sgu ikke engang da der er en grund til at jeg går med de her tanker om mig selv og det er fordi jeg netop dummer mig gang på gang”
der går aldrig en dag uden jeg tænker lidt dårligt om mig selv og jeg kan mærke at det påvirker mig rigtig meget. jeg ved ikke hvad jeg kan gøre ved det.

håber i kan hjælpe.

(Pige, 15 år)

Kære du

Det lyder som om, det er helt vildt hårdt at være dig lige for tiden. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære tanker.

Du er ikke alene

Det lyder helt vildt hårdt, at du kæmper med så dårlig selvtillid. Når jeg læser dit brev, lyder det for mig som om, den her usikkerhed går rigtigt meget på, om du nu er god nok. Eller om du gør tingene godt nok? Er det rigtigt forstået? Det er super hårdt at gå rundt og have det sådan. Men du skal vide, at du langt fra er alene om at gå og kæmpe med sådan nogle tanker. Det er nogle tanker, de fleste af os kæmper med i en eller anden grad. Og det er desværre noget, som der specielt er rigtigt mange unge i dag, der kæmper med.

De her tanker omkring, om vi nu er gode nok, stammer fra dengang, hvor det stadig var mega vigtigt for vores overlevelse, at vi hørte til i en gruppe. For hvis man gik alene rundt på savannen dengang, så var der en meget større chance for at blive spist af en bjørn. Derfor var det helt vildt smart, at vi lige kiggede på de andre ind imellem og tænkte over, om vi opførte os nogenlunde som dem. Hvis vi gjorde det, var risikoen for at blive smidt ud af gruppen nemlig meget mindre. Det er derfor, det gør så forbandet ondt i dag, når man bliver i tvivl om, om man nu er god nok. For den følelse har hjulpet os med at overleve engang. Den er bare ikke særligt smart mere, for det er ikke længere farligt at blive smidt ud af sin gruppe. Så nu gør den følelse bare helt vildt ondt uden rigtigt at hjælpe os med noget. 

Alle fortjener at have det godt

Det gør mig virkeligt trist på dine vegne at læse, at du faktisk ikke rigtigt føler, at du fortjener at få en bedre selvtillid. Og jeg kommer til at tænke på, hvorfor du mon ikke skulle fortjene det? I mine øjne fortjener alle mennesker at have det godt og være tilpas med, hvem de er. Og så bliver jeg også lidt nysgerrig på, hvad du mon har at tabe ved at prøve nogle af de tips i artiklen omkring selvtillid af? For det lyder virkeligt ikke som om, det er særligt sjovt at være dig lige nu. Så ville det ikke være det værd at prøve rådene af og se om ikke, der er et eller to af dem, der måske kan virke for dig?

Prøv at lade være med at tabe modet, hvis du synes, det er helt vildt svært i starten. For det kan jeg godt forstå, hvis det er. Jeg gætter nemlig på, at du efterhånden har rigtigt meget træning i ikke at tænke særligt pænt om dig selv. Men at du til gengæld faktisk ikke har særligt meget træning i at tænke pænt om dig selv. Og ligesom med alt muligt andet, så kræver det træning at bliver rigtigt god til at tænke pænt om sig selv.

Så det gælder om at tage det i små trin ad gangen. I starten er det måske en mega stor sejr, hvis du kan tænke en positiv tanke om dig selv i et halvt sekund. Og det skal du virkeligt også huske at rose dig selv for, hvis det sker. For det er virkeligt stort. Efterhånden som du øver dig, så håber jeg, at du vil opdage, at du kan holde de her positive tanker i længere og længere tid ad gangen. Men det er helt okay, hvis det tager lang tid. For det er helt vildt svært, når man ikke har ret meget træning i det. 

Hvis du har lyst til det, kan du også prøve at læse vores artikel om selvomsorg. Der er nogle gode råd til, hvordan man kan lære at passe på sig selv. Måske er der også nogle råd i den, der kan hjælpe dig? Husk at ligesom med rådene fra artiklen om selvtillid, så er det helt okay, hvis det er svært i starten. For selvomsorg kan være helt vildt svært. Så start der, hvor det virker nemmest for dig at starte. Når du så synes, at du er blevet god til det, så kan du prøve et af de andre råd af.

Snak med nogen om det

Jeg kommer til at tænke på, om du nogensinde har snakket med nogen om, at du går rundt og kæmper med så dårlig selvtillid? Hvis ikke du har det, så synes jeg virkeligt, du skal prøve at gøre det. For det må bare være så hårdt at gå rundt med alle de her tanker, der virkeligt ikke taler særligt pænt til dig. Sådan nogle tanker skal man ikke gå med alene, når de fylder så meget. For hvis man går med sådan nogle tanker for sig selv, så kan de bare bygge sig op inde i en og komme til at fylde mere og mere. Men hvis man snakker med nogen om sine tanker, så kommer de lidt ud af hovedet. Det kan de tit komme til at fylde lidt mindre af. 

Det kunne for eksempel være en super god ide at snakke med dine forældre om det. Jeg gætter nemlig på, at det er dem, der er tættest på dig. Så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig og støtte dig, når du har brug for det. Og så er jeg også næsten sikker på, at dine forældre rigtigt gerne vil vide, at du faktisk går rundt og har det ret svært. Fordi de holder af dig og rigtigt gerne vil vide, hvis du har det svært, så de kan hjælpe dig så godt, som de overhovedet kan.

Snak med dine lærere

Du skriver, at du føler dig dum og ydmyget henne i skolen. Og at du derfor nogle gange tager hjem fra skole før tid. Det lyder virkeligt hårdt, at du har det sådan. For at føle sig dum og ydmyget er virkeligt ikke nogle rare følelser at have. Derfor giver det så god mening, at du nogle gange tager hjem fra skole før tid. For jeg forestiller mig, at de her følelser bliver lidt mindre af, at du tager hjem fra skole. Er det mon rigtigt? Hvis det er, så forstår jeg virkeligt godt, hvorfor du nogle gange går hjem fra skole. Men det er virkeligt vigtigt, at du får snakket med dine lærere om, at du har det sådan. Så de kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan det kan blive rart for dig at være med i timerne. Sådan så du ikke behøver gå. 

Jeg forestiller mig nemlig, at det hurtigt kan blive en ond cirkel. Når man tager hjem fra skole, går man glip af noget undervisning, som ens klassekammerater får. Næste gang man så kommer i skole, så laver de andre noget, som man har svært ved at være med i, fordi man ikke var der sidste gang. Og så kommer man til at føle sig endnu mere dum. Men det er man jo ikke. De andre har bare fået noget undervisning, som man ikke selv har fået, fordi man har sin helt egen mega gode grund til, at man havde svært ved at være med til undervisning. Kan du mon også genkende det? Uanset hvad tænker jeg i hvert fald, at det er super vigtigt, at du får snakket med dine lærere. For jeg er næsten sikker på, de gerne vil hjælpe dig med at finde ud af, hvordan det kan blive rart for dig at være med i undervisningen. Hvis det er svært for dig at snakke med dine lærere selv, kan du få dine forældre til at hjælpe dig med at gøre det.

De vil altid gerne lytte i Headspace

Hvis du synes, det er nemmere at snakke med nogen, som ikke kender dig. Og som du heller ikke lige støder på, når du for eksempel er i skole, så kan du altid tage fat i Headspace. Der sidder der nemlig altid en frivillig rådgiver klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder hos dig. I Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. De frivillige rådgivere i Headspace er både super søde og super dygtige, så mon ikke de også kan komme med nogle råd til, hvordan du kan få en lidt bedre selvtillid? Du kan være helt anonym i Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har kunnet hjælpe dig lidt. Og så håber jeg virkeligt, at du får snakket med nogen om, hvordan du går rundt og har det. For det er ikke sjovt at være dig lige nu, så du fortjener virkeligt at få noget hjælp og støtte til at få det godt med dig selv.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper