hej brevkassen

jeg føler mig ensom… jeg bor på en landbrugsskole alle hverage i ugen, her er mange “kliker” og jeg synes det er enormt svært at snakke med nogle.. jeg havde en god veninde som ud af det blå vendte sig imod mig.. jeg aner ikke hvad jeg har gjort galt.. hun begyndte så småt at venne alle pigerne i min klasse i mod mig.. og det gør altså ondt.. jeg har prøet på at konfrontere hende med det… men hun ignorere mig bare….

min roomie bliver ved med hele tiden at sige jeg har en depression selv om jeg ikke har.. det mener han fordi jeg fortrækker at være på mit værelse og “gæmme” mig selv væk fra virkeligheden… jeg tør knabt nok gå til middagsmad på min skole…

er det mig der er noget galt med? hvis ja.. hvad kan jeg mon så gøre for at ændre det… jeg var en gang hende allekunne lide..

(Pige, 19 år) 


Kære pige på 19 år

Det lyder som en super træls situation, du er i på landbrugsskolen. Og jeg kan godt forstå, hvis du synes, at det er rigtigt svært. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Der er ikke noget galt med dig

Du spørger, om det er dig, der er noget galt med, siden du foretrækker at gemme dig selv væk på dit værelse? Og nej – jeg tænker absolut ikke, at det er dig, der er noget galt med, når jeg læser dit brev. Faktisk lige tværtimod – jeg tænker, at du reagerer fuldstændigt normalt. For det lyder som om, du ikke har det særligt godt på din skole. Og det lyder også som om, at folk behandler dig ret dårligt. Og når man er i nogle omgivelser, hvor man ikke bliver behandlet ordentligt, er det helt naturligt, at man trækker sig fra dem. Og gemmer sig selv lidt væk. Det er en måde at passe på sig selv på, og det er en fuldstændigt normal reaktion. Så når du ikke tør gå op til middagsmad og mest har lyst til at gemme dig selv væk på dit værelse, så er det ikke dig, der er noget galt med. Det er de omgivelser, du er i, der er noget i vejen med.

Det gør ondt at blive lukket ude af fællesskabet

Jeg kan virkeligt godt forstå, at det gør ondt på dig, at din veninde vendte sig imod dig. Og at hun har prøvet at vende hele klassen imod dig også. For det er dælme ikke nogen særligt rar oplevelse. Og det er faktisk en oplevelse, der ville gør ondt på os alle sammen. Mennesker er nemlig sociale dyr, fordi det var super vigtigt for os at være en del af en gruppe, dengang vi boede på savannen. Hvis vi ikke var en del af nogen gruppe, var det nemlig meget nemmere for os at blive spist af en bjørn. Så når vi bliver lukket ud af en gruppe, gør det bare rigtigt ondt på os, fordi vi har brug for at være en del af et fællesskab. Så du reagerer også fuldstændigt normalt på den her situation.

Er der en voksen, du kan snakke med?

Jeg tænker på, om der er en voksen på skolen, du kan snakke med om det her? Og som kan hjælpe dig med at få snakket med din gamle veninde? For det din gamle veninde har gang i, er altså ikke okay. Og jeg tænker faktisk, at det er ude i noget mobning, hvis hun totalt med vilje forsøger at vende de andre i klassen mod dig også. Det skal der sættes en stopper for, for det er ikke i orden. Det lyder som om, du selv har prøvet at tage en snak med din veninde. Men at det ikke var særligt hjælpsomt. Og det er derfor jeg tænker, at det ville være super godt, hvis der var en voksen på skolen, der kunne hjælpe dig. For så er det nemlig lidt sværere for din veninde fuldstændigt at ignorere dig, hvis der er en voksen med inde over.

Kan du snakke med nogen derhjemme?

Jeg tænker på, om du har snakket med nogen hjemmefra om alle de ting, du har skrevet i dit brev? Hvis ikke du har det, synes jeg, at du skal gøre det. For det er ikke noget, du skal gå alene rundt med. Det er nogle super svære ting, og de kan nemt komme til at bygge sig op og fylde mere og mere, hvis man går med det alene. Fordi tankerne bare får lov til at kører rundt oppe i hovedet på en uden, at man måske lige selv kan komme frem til en løsning. Eller noget man kan gøre for, at det bliver bedre. Men hvis man snakker med andre, så får man luft for sine tanker. Og man får lov til at høre, hvad de tænker. Og hvilke forslag de har til, hvad man kan gøre. Det kan jo være, at de har tænkt på noget, man ikke selv havde tænkt over.

Det er egentligt ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Så længe det er nogen, du føler dig tryg ved. Og som du føler, at du kan åbne op omkring de her ting overfor. Hvis du har nogle veninder, du er tryg ved, kan du jo snakke med dem. Men du kan også prøve at snakke med dine forældre – det er nemlig altid en god idé at gøre det, hvis man kan, når der er noget, der er svært. For ens forældre vil for det meste gerne vide det, hvis der er noget, der er svært for en. Fordi de holder af en og rigtigt gerne vil hjælpe alt, hvad de kan.

Du kan altid tage fat i Headspace

Hvis du ikke lige kan komme i tanke om nogen, du har lyst til at snakke med, kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig en masse super dygtige frivillige klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Både stort og småt. Du kan både chatte med de frivillige rådgivere, men du kan også få et personligt møde, hvis du bor i nærheden af et Headspace-center. Og så kan du være helt anonym, så du kan trygt tage fat i Headspace.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen på din skole om de her ting. Så der kan blive sat en stopper for det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Mobning og overgrebAlle brevkasseindlæg