Hvad skal jeg gøre for at, de stopper med at drille mig med, at jeg er dårlig til Fortnight?

Hej Mindhelper

Jeg er ikke særlig god til fortnight, og mine venner driller mig med at jeg er dårlig. jeg spiller på laptop og har ikke nogen mus. hvad kan jeg gøre for at de ikke driller mig?

(Dreng, 13 år)


Kære dreng på 13

Det lyder til at være mega hårdt, at de andre driller dig. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Når Fortnight fylder meget

Fortnight er enormt moderne i øjeblikket, og rigtigt mange (især teenagedrenge) mødes omkring det. Derfor kan det også være vildt svært, hvis man ikke er lige så god til det, som de andre.For man vil jo gerne bare være en del af gruppen. Men vi kan jo ikke allesammen være lige gode til alt. Jeg er sikker på, at der er noget andet, du så er bedre til end de andre er. Men uanset om man er god eller dårlig til fortnight, så er det ikke okay, at de andre driller. Det er ikke sjovt at blive drillet, og det kan gøre virkeligt ondt. Der er dog nogle ting man kan gøre, for at få drilleriet stoppet.

Snak med nogen om det

Det også være en god idé, at fortælle nogen om drilleriet. Hvis du fortæller nogen om det, så kan de hjælpe dig med at få det stoppet.

Snak med dem der driller

Du kan prøve at snakke med dem der driller dig. Fortæl dem, at du ikke synes det er sjovt, at de driller. Du kan for eksempel sige følgende: “Jeg ved godt, at jeg ikke er vildt god til Fortnight. Men jeg prøver faktisk at blive bedre, og når i driller mig med, at jeg er dårlig – så synes jeg faktisk ikke, at det er sjovt. Så jeg kunne godt tænke mig, at i lod være”. Jeg kan ikke love dig, at det virker, men måske kan det få dem til at tænke sig lidt mere om. Det er ikke sikkert, at de forstår, at det de siger, faktisk gør ondt på dig. Derfor kan det også være en god idé, at snakke med dem om det. Måske kan du snakke med nogle enkelte af dem af gangen, hvis du synes det er svært, at snakke med dem alle sammen på en gang. 

Snak med dine forældre

Jeg tænker også, at det kunne være en god idé, hvis du snakkede med dine forældre om drilleriet. Både fordi det er rart, ikke at skulle gå alene med det, men også fordi de måske kan hjælpe dig med det. Så kan de måske komme med gode råd, og snakke med de andres forældre, hvis de andre bliver ved med at drille. Hvis du spørger pænt, så vil dine forældre måske også købe en mus til dig, så du har lidt nemmere ved at spille fortnight?

Snak med en lærer

Hvis du går i klasse med dem, som du spiller fortnight med – jamen så kan du måske prøve at snakke med jeres lærer om drilleriet. Så kan jeres lærer tage fat i dem der driller, og snakke med dem om, hvorfor det ikke er okay. Måske kan i også snakke om det i fællesskab med klassen, så i kan finde på en god løsning, så i alle kan få lov til at spille, uden at blive drillet.

Det er mega hårdt at blive drillet. Men ofte kan man godt gøre noget ved det, hvis man fortæller nogen om det, så man kan få en hjælpende hånd. For selvfølgelig skal du have lov til at spille fortnight uden at blive drillet.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig.

De venligste hilsner fra en Mindhelper