Hej
jeg skriver til jer fordi jeg går med en forvirring som jeg ikke selv ved hvad jeg skal gøre ved så håber at i ville forstå og kunne forklare mig,
Er en ung fyr på 20 år og havde mødt en sød pige som er 19 vi havdet skrevet sammen i noget tid og hun ville gerne inviter mig og min bedste kammerat til noget fest hos hende og hendes gode veninde og to andre af deres veninder men vi kom så hjem til dem og vi sad og snakkede og drikkede lidt stille og roligt. mig og min flirt begyndte jo så at snakke sammen og det var ret nyt med mig og hende men så drak vi lidt videre og vi begyndte at holde hånd og kysse og så bliv vi alle sammen enige om at vi skulle ud og gå en tur og besøg en af deres venner og vi holdte hånd og snakkede med hinanden på vejen der hen og hjem igen og det var rigtigt dejligt,
mig og min bedste kammerat skulle så sove hjemme hos hende og hendes veninde men ikke sove sammen da jeg sov med min kammerat på sofaen det var også fint nok så dagen efter snakkede vi også stille og roligt men så skulle mig og min kammerat hjem og mig og min flirt skrev stadig sammen i et par dage hvor hun så skulle hjem til mig og hygge drikke lidt og bare hyg os, mig og min kammerat bor et sted hvor der bor nogle andre så vi bor i samme hus sammen men vi drak inde på hans værelse og det var hyggeligt men følte kun at hende og min bedste kammerat snakkede bedst sammen da han også er typen der ikke er genert hvor jeg er lidt nervøs og genert med nye mennesker. min flirt vil så havde en veninde med så hun kom også og ja jeg er lidt nervøs og genert så det er også lidt svært at snakke med hende når der er druk og andre til stede. så jeg vil jo gerne havde lidt alene tid med hende så vi bare kunne snakke mig og hende jeg prøvede at forklare hende det men det var lidt somom at det ikke virkde, så jeg gik på mit værlese hvor der gik lidt tid før hun kom op til mig hvor hun gerne ville ned til de andre sammen med mig så gjorde vi det og det blev igen træls da jeg gerne vil være alene med hende
men så senere på aften blev hun nødt til at tage en taxa med sin veninde hjem da hendes veninde ikke havde det så godt og det forstår jeg fuldt ud og det forstod jeg også godt at hun vil passe på sin veninde og det sagde jeg også til hende fordi hun kom op og sagde det til mig hvor vi også kyssede farvel meningen var nemlig at hun skulle sove hos mig hele weekenden men så dagen efter skrev hun at hendes veninde havde det bedre osv og hun vil gerne hjem til os igen så vi hentede min flirt og hyggede os, og så sov vi endelige sammen bare mig og min flirt og vi lå og snakkede og så en film og så sov vi og så dagen efter hvor vi stod op så snakkede vi også fint nok sammen og ventede på min kammerat vågnede op da han havde kørekort til bil så vi kunne køre min flirt hjem og det var ved middagdstid og hun smilede til mig og vinken da vi kørte videre, og så efter det hørte jeg ikke rigtigt fra min flirt og troede det hele var slut men så omkring ved aftenstid så skrev hun at hun ikke kunne forklare mig hvad der var galt, og det havde jo været en lidt mærkelig weekend og så valgte hun at blokke mig på telefon og alle de sociale medier
så gik der ca to måneder hvor mig og min bedste kammerat skulle på camp lejre hvor min eks flirt så var sammen med sin rigtig gode veninde som også var med til den første fest vi havde sammen. vi begyndte at snakke sammen igen og vi havde det rigtigt sjovt sammen og jeg var jo stadig rigtig vild med hende og savnede hende utroligt meget men så dagen efter vil hun komme forbi med sin veninde igen og sige hej hvor vi igen snakkede rigtigt godt sammen og vi begyndte også at kysse og holde hånd og jeg sagde til hende at jeg savner hende og er ked af det der skete den gang i weekenden og hun forstod det godt og sagde også at hun savner mig osv og jeg sagde også at jeg stadig er vild med hende hvor vi bare kyssede videre og hyggede os og vi begyndte at få kontakt sammen igen, den samme aften snakked jeg med hendes veninde om min eks flirt havde snakket om mig eller noget og sagde også til hendes veninde at jeg savner hende og ønsker vi kan finde en dag hvor der bare er mig og hende og jeg fik hendes venindes facebook så jeg kunne skrive til hende dagen efter når de var kommet hjem for så vil hun nemlig også snakke med min eks flirt om hvad jeg har sagt, og min eks flirt ville også gerne mødes men så var det lidt somom man ikke hørte fra hende igen men vi havde stadig kontakt og synes det var pinligt at skrive til hende hvis nu
hun ikke gider mig eller noget,
men så sluttede det jo ligesom men så mig og min bedste kammerat var i byen bare mig og ham og så min eks flirt var også på det samme diskotek vi var på hvor hun også kom over og gav mig et kram og sagde hej og så gik hun videre og mig og min kammerat fandt et bord vi kunne sidde ved hvor jeg så fandt min eks flirt og spurgte hende om hun ikke vil sidde med os og drikke lidt og det vil hun gerne og vi snakkede fint sammen og vi snakkede også alene udenfor men har ikke fået svar på hvorfor de ting der skete den gang og hvad grunden er fra hendes side, og jeg tænker self meget over det da jeg stadig holder meget af hende og det sagde jeg også til hende og så spurgte jeg hende efter om hun vil havde en drink og gav hende 100kr og så gik hun op og købte det hun ville have og inden jeg gav hende de 100kr sagde jeg at så skal du også love mig at du kommer tilbage og sidder med os og hun sagde ja det lover jeg, men hun kom aldrig tilbage og sidde men jeg så at hun gik forbi mig og jeg sad bare helt alene da min kammerart var ude og snakke med nogle men kunne ikke finde ham eller min eks flirt efter jeg havde siddet der i en halv time helt alene, så jeg tog bare hjem.
og som det hele er lig nu er bare at vi har kontakt sammen og vi skriver også hjerter sammen men ikke sådan noget som søde osv men hun spørger tit efter om vi ikke snart skal i byen igen og spørger om jeg har det godt osv.
og jeg er lidt sådan at jeg ikke lige helt ved det pga de ting der er sket for jeg kan stadig godt lide hende rigtigt meget og det gør bare ondt og hun ved det jo godt, men på facebook osv der liker hun tit min bedste kammerats billeder men ikke mine, også når hun spørger hvornår vi skal i byen sammen igen skriver hun også altid skal din bedste kammerat ikke med så føler lidt at hun hellere vil ham end mig så forstår ikke hvorfor hun ikke bare selv spørger ham hvis hun gerne vil i byen med ham og ikke rigtigt med mig. :/
Håber i forstår mig og kan give mig nolge svar eller råd
(Dreng, 20 år)
Kære 20-årige dreng
Det er helt tydeligt, at du er ret vild med hende pigen. Og derfor er det klart, at det er svært, når du oplever, at hun ikke helt viser dig den interesse, du ønsker.
Spørg hende lige ud
Det lyder til, at I har en ret kompliceret historie sammen. Og jeg kan godt forstå din forvirring, når hun nogle gange viser interesse, for derefter at signalere det stik modsatte. Den eneste måde, at du kan blive helt klar over, hvad hun vil, er at spørge hende direkte. Du kan fx sige til hende, at du ikke kan finde ud af, hvad hun vil. For når I har kontakt, sender hun hjerter til dig. Men alligevel går hun lige forbi dig i byen, selvom hun sagde, hun ville komme og sidde med dig.
Snak med din kammerat
Jeg kommer til at tænke på, hvor meget du har snakket med din kammerat om hende og dig. Hvis du ikke har snakket med ham, synes jeg helt sikkert, at du skal gøre det. Hvad siger han til hele den her situation? Ofte kan det være rigtig godt at få andres meninger på den situation, man står i. Det kan hjælpe til, at man ser tingene udefra. Ser det hele lidt mere klart.
Tag kontakt til Sexlinien
Et sted du altid kan kontakte er Sexlinien. Her sidder der rådgivere klar til at give råd om, hvad du kan gøre i din situation. De er nemlig dygtige og er vant til at snakke om kærlighed med unge mennesker. Så husk endelig at tage fat i dem, hvis du får brug for det.
Giv vores artikel et kig
Jeg håber selvfølgelig det bedste for dig. Men hvis det kommer til at ende med, at du skal lade hende gå, så vil jeg råde dig til at kigge på vores artikel om ulykkelig forelskelse. Der kommer vi med tips til, hvordan det måske bare kan blive en smule lettere. Selvom det er hammerhårdt.
Jeg håber, at I får fundet ud af, hvad I er. Held og lykke med det hele.
De bedste hilsner fra Mindhelper