Hej

jeg er en pige
Jeg er forelske en dreng. går den sammen skol. han er ny jeg kender ham ikke så godt. jeg kender kun hans navn.
Jeg ved ikke om han er forelske i mig. han kigge nogle gang på mig. vi få også nogle gang øjenkontakt men så kigger han væk igen.

(Pige, 13 år)


Hej Pige på 13 år

Det med kærligheden er bare hammer-forvirrende. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. 

Er han forelsket?

Det er svært lige at finde ud af, om en person er forelsket tilbage. Men du kan prøve at læse vores artikel med tegn på forelskelse. Der står nemlig en masse signaler, man kan være opmærksom på, hvis man gerne vil vide, om en person er forelsket tilbage. Måske er der flere ting på listen, som han gør? 

Snak med ham 

Hvis man gerne vil have kontakt med en person, som man er blevet forelsket i, så kan det være en god idé, at snakke med personen. Det kan eventuelt være i et frikvarter eller du kan sende ham en besked på sociale medier? Så kan du prøve at spørge lidt ind til, om han er blevet glad for at gå på skolen. Og hvad han ellers godt kan lide at lave. På den måde virker du sød og interesseret. Så kan det være, at du kan mærke om han også har lyst til at snakke med dig. Og måske kan du endda invitere ham til at lave noget efter skole en dag? 

Hvis du har lyst kan du også læse vores artikel om smalltalk. Der står nemlig en masse gode tips til, hvordan man kan starte samtaler med nye mennesker.

Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå godt. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper