Vi har været på date sammen for 3 måneder siden. Men nu er det lidt mærkeligt mellem os. Vi har mange ting til fælles, men vi er også meget forskellige.

Hej,

Jeg har været på date, men alt er vist nu sat på pause? Han har været en rigtig playboy, men har holdt pause med den slags i nogle måneder, inden han tog initiativet og modet til at invitere mig ud – på en ret speciel måde, der var virkelig sødt og lidt romantisk. Dog fester han stadig, men alt i alt er han vist ret rolig i øjeblikket. Jeg er typen, der er genert og bare griner og smiler til folk. Jeg har aldrig rigtig haft en eller flere bedste venner, som jeg har kunnet betro mig til. Dog er jeg “kommet til” at betro mig lidt til ham. Jeg har vist mine indre tanker, og det er gået op for os begge to, at vi kan lide at være filosofiske sammen og dele lide mærkelige/specielle interesser. Vi har en del tilfældes, men er samtidig bare så forskellige som mennesker.

Jeg er nok indadvendt, imens han er udadvendt og elsker at kramme, tale og møde nye mennesker. Derimod kan jeg finde på at sige nej tak til fester og bare være derhjemme for at nyde mit eget selvskab og interesser/hobbyer.
På en eller anden måde fungerer vi sammen. Måske fordi vi har de samme interesser, og han er udadvendt, så han ved, hvordan han skal kommunikere med mig. Men efter vores akavet date, spurgte han mig, om jeg havde lyst til at tage på date igen. Jeg sagde ja, selvom jeg tvivlede på fremtiden, da jeg er ret tilbageholdende. Jeg har også afvist at kramme (da jeg virkelig har svært ved det, selvom lysten er der). Vi kom dog aldrig på date igen… Det er tre måneder siden daten, og vi har haft det her lidt mærkelige forhold kørende i ca. 7 måneder i alt.

Vi har skrevet rigtig meget og taler stadig fint sammen. Et par uger efter vores date nævnte jeg også en begivenhed, som ligger indenfor vores interesser, og han tolkede det som om, jeg hentydede til at invitere ham på date. Men det var ikke min mening, selvom min lyst måske er der. Måske troede han eller venter på, at jeg inviterer ham ud til begivenheden? Den kommer om nogle uger.
Jeg ved ikke, om jeg skal følge logik eller følelser og tro på, at vi kan udvikle mere end venskab og akavet forhold.

Jeg er bare bange for ikke at kunne leve op til hans forventninger. Han tager altid initiativet, mens jeg egentlig ikke har gjort så meget, selvom jeg gerne ville. Jeg har også opdaget, at han nemt kan føle sig ret ensom og alene. Jeg vil virkelig gerne kunne være der for ham, men er selv sådan en person, der ikke kan lade være med at være seriøs og tænke realistisk. Jeg er frygter at give ham håb om noget, der ikke kommer til at ske.

PS. Han var min første forelskelse – tror vi nu er i en fase, hvor båndet styrkes, og man ikke længere er blind af kærlighed…
Han har i øvrigt også haft en kæreste, der forlod ham pga. hun fandt en ny.
Derudover er der også et muligvis større problem… Vi er i klasse sammen.

Mvh. 16 årig pige

(Pige, 16 år)

Kære 16-årige pige

Det lyder på dit brev som om, at du er i en rimelig forvirrende situation. Når dit hjerte siger ét og dit hoved noget andet, er det klart, at du synes, det er en svær situation.

Du skriver, at han er din første forelskelse. Alene det kan være ret forvirrende at være i. Og det kan i sig selv gøre, at du kan have svært ved at finde hoved og hale i, hvad du skal gøre.

I dit brev lyder det som om, at I har flere ting tilfælles, som I kan samles om. Også selvom I er forskellige på andre punkter. Sådan tror jeg det er i mange forhold. De fælles ting, du nævner, tænker jeg, er et ret godt fundament for et forhold.

Vis interesse gennem handlinger
Du skriver flere steder, at du har undladt at gøre noget, selvom du egentlig havde lyst. Fx at give ham et kram, at invitere ham med til en begivenhed og tage initiativet. Det bliver jeg lidt nysgerrig på. Hvad er det, der holder dig tilbage? Har det noget at gøre med, at du er genert? Hvis ikke, tænker jeg på, om noget af det handler om, at du er usikker på, om du er god nok? 

Hvis det er sådan noget, så læg mærke til, at han viser interesse i dig og gerne vil dig. Jeg tænker derfor, at det er vigtigt, at du viser, at det er gengældt. Hvis du ikke gør det, kan det nemt blive opfattet som om, at du slet ikke interesseret, og så kan jeres forhold hurtigt løbe ud i sandet. Og det ville være ærgerligt, hvis I nu begge faktisk har lyst.

Vil du fortryde, du ikke gjorde noget?
Du skriver, at du står mellem at følge logik eller følelser. Med kærlighed kan det være svært at følge logikken 100%, fordi følelserne ofte vil være stærke. Mit vigtigste spørgsmål til dig er: Vil du fortryde det, hvis du ikke tager chancen og går efter ham? Hvis du kan svare ja til det, så synes jeg, at du skal overveje, om du ikke alligevel skal give det et skud med ham. Så kan du altid sige, at du har gjort, hvad du kunne. Uanset hvordan det går.

Du skriver, at I går i samme klasse. Og det kan selvfølgelig sagtens ses som en skidt ting, hvis man bliver kærester, men så går fra hinanden. Men hvis I når så langt, må I være gode til at finde ud af, hvordan I klarer det til den tid. På den anden side tænker jeg også, at det kan være en dejlig ting, fordi I kan dele flere oplevelser sammen.

Snak med dine veninder om det
Til sidst tænker jeg, at det kan hjælpe dig at snakke med en veninde eller to om det. Så måske du allerede har nogle i tankerne, du kunne dele det med? Det kan være, at de har nogle gode bud på, hvad du kunne gøre, eller at de har tips, som du kunne tage brug af?

Jeg håber, at min besvarelse har været med til at gøre tingene bare lidt nemmere for dig. Og så håber jeg, at du inviterer ham med til den begivenhed, du nævnte for ham.

De bedste hilsner fra Mindhelper