Hej Mindhelper

Jeg er i en kritisk situation.
Sagen er den, at jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år. Vi har det godt sammen og han er rigtig sød. Dog er der en fyr fra mit gymnasium, som jeg har snakket med til nogle fester og som jeg synes er ret spændende. Vi snakker i ny og næ og hver gang vi har haft kontakt, tænker jeg på ham lang tid efter og kan næsten ikke få ham ud af hovedet. Faktisk fylder han mere i mit liv til tider end min kæreste gør.
Jeg har snakket med nogle veninder og de siger, at det er normalt at være fascineret af nogen uden at behøve at handle på det. Men det føles etisk forkert og jeg ville slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre, hvis min kæreste fandt ud af, at jeg har tænkt, og har haft lyst, til den anden.
Ville det være forkert at spørge den anden ud, evt. på en øl, for at se om interessen stadig er der? Eller er det at gå over stregen? Og hvis jeg fik en øl med ham fra gymnasiet, burde jeg fortælle det til min kæreste?

Håber I vil hjælpe
Vh.

(Pige, 18 år)


Hej Pige på 18 år

Det kan være ret forvirrende, hvis man pludseligt bliver lidt fascineret af en anden fyr, når man allerede har en kæreste. For hvad betyder det? Og hvad skal man gøre? Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Du er helt normal

Det er fuldstændigt normalt at blive fascineret eller forelsket i en fyr, selvom man er kærester med en anden. Det tror jeg de fleste oplever flere gange i løbet af deres liv. Selvom vi mennesker lever i monogame parforhold, så er vores krop ikke bygget til kun at være vild med 1 person. Også selvom vi måske er super glade sammen med dem, vi er i et forhold med. Men jeg tænker også, at dine veninder har fat i en rigtig god pointe, når de siger, at man godt kan blive fascineret af en uden at handle på det. Jeg kommer dog også til at tænke på, hvad du har lyst til? For i sidste ende er det dig og dit forhold, det handler om. Og nogle gange, så kan man have brug for at prøve noget nyt af – især mens man er ung. Det er fuldstændigt okay, hvis du har det sådan.

Skal i drikke en øl?

Jeg synes faktisk det er lidt et svært spørgsmål at svare på, omkring det med, at invitere ham ud på øl. Og derfor kan jeg virkeligt også godt forstå, at du er forvirret. For på den ene side, så tænker jeg, at det er super uskyldigt, at drikke en øl sammen. Og jeg kan sagtens forstå din nysgerrighed. Der er jo også en chance for, at du mister interessen, når du sidder der og snakker med ham. For nogle gange så kan vi godt sætte andre mennesker lidt op på en piedestal og når vi så lærer dem at kende, så viser det sig, at de ikke var helt så spændende, som vi havde regnet med. Så kan det jo være, at det ender med, at du kommer frem til, at din kæreste stadig er den rigtige for dig. Det kan også være, at du finder ud af, at der bare er en gnist der, som du ikke kan ignorere. Og så er det måske noget, som du har brug for at prøve af?

På den anden side kan jeg også godt forstå, hvis det giver dig lidt en dårlig smag i munden. For det lyder til, at du overvejer at tage afsted på en date med den anden fyr. Og din kæreste bliver nok ikke vildt begejstret, hvis du fortæller ham om det. Men jeg ved det ikke, for det er også lidt en gråzone. Man kan jo sagtens tage ud og drikke en øl som venner.

Jeg kommer også til at tænke på, om du er glad i det forhold, du er i lige nu? Og om det er et, du har lyst til at blive ved med at være i. For hvis det er det, så er det måske værd at overveje, om det er en god idé at tage af sted. Dit crush på ham den anden vil gå over med tiden. Det er helt naturligt at de her småforelskelser kommer og går. I sidste ende tænker jeg egentligt bare, at du bør mærke rigtigt godt efter i maven, hvad du har lyst til? Er det værd, at sætte din nuværende forhold over styr på? Måske er det det, måske er det ikke. Jeg tænker ikke, at den ene mulighed er mere rigtig end den anden. Det er kun dig, som kan beslutte, hvad der føles rigtigt for dig.

Snak med en veninde

Det kan godt være, at du lige nu sidder og er ligeså forvirret, som da du skrev herind. Men det er svært at komme med et klart svar. Du kan jo overveje om det ville være rart for dig, at snakke med en veninde igen og sparre lidt med hende om, hvad der er det rigtige for dig at gøre.

Jeg har desværre ikke noget helt klart svar på, hvad der er det rigtige at gøre. Den beslutning er i sidste ende din egen. Men jeg håber at mit svar alligevel har været med til at lede dig lidt i en retning af, hvad der giver mening for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt.

De bedste hilsner fra en Mindhelper