Hej Mindhelper

Jeg er en pige der går i 10. på efterskole. Jeg er meget glad for det og begejstret for de tætte venskaber der opstår. Man kommer supertæt på hinanden og kan snakke om alt. Forleden sad vi en stor flok piger og snakkede på et værelse om første kys og første gang. Alle havde faktisk kysset med en veninde som det første og så noget der gjorde mig sygt glad, Næsten alle sagde at deres første gang eller i alt fald første oplevelse var med en veninde. Jeg har altid haft lidt dårlig samvittighed over at min første oplevelse var med en pige og nu kunne jeg så høre at jeg altså ikke er den eneste. Jeg var ingen gang fyldt 13 da jeg var med en pige i et lille spejdertelt på en spejderlejr. Det regnede hele tiden og for at få tiden til at gå blev vi nysgerrige på hinanden. Det har virkelig betydet meget for mig at jeg kunne pille ved en pige over det hele og selv blive pillet ved. Jeg lærte en masse om pigekroppen og hvordan man fik det dejligt. men som sagt har jeg altid haft dårlig samvittighed for jeg tænkte jeg nok var unormal når nu min ”første gang” havde været med en pige. Men pigerne på efterskolen har altså samme erfaring, Er det også jeres erfaring? At piger tit først er med piger?

(16 år)


Kære du

Når man føler sig alene med en oplevelse, kan det være rigtig rart at snakke med andre om det.


Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os. 

Udforskning og nysgerrighed er normal

Først og fremmest vil jeg starte med at sige, at jeg synes det er dejligt at høre, at dig og dine veninder har snakket om det her sammen.

Det er nemlig mange som føler, at det kan være lidt svært at snakke om, og måske endda lidt pinligt. Så super sejt, at I får talt om det.

Når det så er sagt, så vil jeg gerne bekræfte jer i, at det er helt normalt at udforske og være nysgerrige på hinandens kroppe. Nogle prøver at kysse med deres veninde, og andre prøver lidt mere.

Alt sammen er almindeligt og ikke noget, som man skal have dårlig samvittighed over. Fordi hvis der er noget, som er normalt og helt okay, så er det sex og kys. Også med andre af det samme køn.

Hvad er vores erfaring?

Du spørger, om det også er vores erfaring, at piger tit først er sammen med piger?

Til det er svaret: Ja. Alle os mennesker er forskellige, men vores erfaring er, at det er ret almindeligt, at både piger og drenge, udforsker det seksuelle sammen med deres venner.

Men hvor mange der helt præcist gør det, kan vi desværre ikke sige noget om. Kun at det er ret almindeligt og noget som mange har oplevet.

Du er ikke alene

Hvis du synes det kunne være rart at læse andres breve og tanker om det, at eksperimentere med sine venner, har jeg her et nyt brevkassespørgsmål til dig.

I brevkassespørgsmålet: Jeg kom til at have sex, kan du læse om en anden, som også har lavet noget med sin veninde.

Selvom hende, der skriver her, mest er bekymret for hvad andre tænker, kan det være rart at høre andres historie. Måske er det noget af det hun skriver, som du kan genkende?

Bliv ved med at snakke med dine veninder

Det er helt normalt at tænke meget over ens første seksuelle oplevelse. Derfor er det også godt at snakke med andre om det

Så hvis I har mod på at blive ved med at snakke om det, så synes jeg at I skal blive ved med det. 

For som du selv oplevede, så kan det være enormt rart at høre, at man ikke er den eneste, der har prøvet noget med deres veninde.

Det kan være svært at vide, om det en og ens veninder oplever, er noget som andre kender til. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar til dig, som du kan bruge. Jeg sender de bedste tanker din vej.

De bedste hilsner fra en Mindhelper