Hej.

Jeg er en pige på 14 snart 15. Hele mit liv har jeg været en glad og sjov person. Indtil for et par år siden. Der begyndte jeg at gå rundt med svære og negative tanker i hovedet og det påvirkede mig også meget fysisk. I 6 klasse begyndte jeg til psykolog. Nu går jeg i 8 og jeg går til psykolog og en speciallæge. Jeg har stadig svære tanker inkl konstante selvmordstanker. Jeg har skåret i mig selv, dog ikke så dybt men mange gange. For et par år siden var jeg bange for de her tanker. Nu skræmmer det mig at jeg ikke er bange for dem mere. Men det er ikke derfor jeg har skrevet. Jeg har skrevet fordi at hele mit loven har jeg opbygget en person. En selvstændig pige der ikk havde brug for en kæreste eller for at være sammen med fe populære. Jeg var følsom men kunne godt “forsvare” mig eller være hård i de nødvendige situationer. Men nu er jeg jo en teenager og det er stadig den jeg er. Jeg ved ikke hvorfor jeg opbyggede den personlighed. Jeg tror det var noget med al den sexisme der foregår gennem jokes osv. Men min pointe er at der er en dreng der har spurgt mig om jeg vil gå på date med ham. Jeg kender ham og han er rar nok og kan stoles på osv. Men jeg har brugt mit liv på at overtale mine forældre venner og familie på at jeg ikke behøver en mand/dreng. Det føles som om at det øjeblik jeg siger at jeg har “fundet” en så vil det fundament jeg har brugt mit liv på at bygge, vælte??? Jeg vil gerne være en selvstændig pige og en dag kvinde. Jeg ved bare ikke om jeg har overskud til ham lige nu i mit liv. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige til nogen. Jeg har ikke lyst til at ødelægge mit “fundament eller alt det” men jeg har heller ikke lyst til at sige nej til ham”. Hvad gør jeg??

(Pige, 14 år)

Hej Pige på snart 15 år

Det lyder til, at du har haft nogle rigtigt hårde år. Men nu er der en dreng, som også begynder at fylde lidt. Og det kan være hammerforvirrende at finde ud af, om man har lyst til at udforske det eller ej. Derfor er jeg også rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. 

Roller og identitet

Når jeg læser dit brev, så lyder det til, at du har været nødt til at bygge en rolle op, som en meget selvstændig pige, som ikke har brug for en kæreste. Men nu mærker du, at det faktisk trækker lidt i dig for at tage på date med den her fyr, som lyder til at være rimeligt sød. Og så føler du, at det går lidt imod den identitet, som du har bygget op? Er det rigtigt forstået? 

I så fald kan jeg sagtens forstå, hvis du bliver lidt nervøs for, hvordan det skal gå. For det er ikke rart at føle, at man går lidt imod sine egen identitet. Men det er helt vildt vigtigt, at du ved, at vi mennesker sagtens kan rumme mange følelser, lyster og tanker på en gang. Med det mener jeg, at selvom du måske ikke føler, at du har brug for en kæreste, fordi du er selvstændig. Så er det stadig helt okay, at du gerne vil på date og måske have en kæreste senere. Man kan sige, at kærlighed er noget, de fleste af os gerne vil have. Men det betyder ikke, at det gør os mindre selvstændige. Jeg tænker sagtens, at du både kan være selvstændig teenager og snart kvinde, der hviler i sig selv og ikke har brug for en kæreste til at passe på sig – og samtidigt gå på dates, have en kæreste og udforske kærligheden. Det behøver ikke være den ene eller den anden. 

Du vælter ikke, du udvikler dig

Jeg tænker ikke, at dit fundament er ved at vælte. Jeg tænker du udvikler dig. Og det er helt naturligt og okay. Den person du var for 1 år siden er lidt anderledes, end den du er idag. Og om 1 år, vil du igen være lidt anderledes, end du er nu. Det er en fuldstændig normal del af udviklingen fra barn til ung, at du vil opleve at blive mere interesseret i kærlighed, blive forelsket og tiltrukket af andre. Det skal der være plads til. Og dit fundament skal nok være med dig, uanset om der er en kæreste eller ej. For fundamentet, din identitet og selvstændighed, sidder inde i dig. Og den forsvinder eller vælter ikke, fordi du tager på date. 

Du spørger, hvad du skal gøre nu. Men det tror jeg kun er dig, som kan svare på. For du må mærke efter i maven, om du har lyst til at tage på date. Og uanset hvad du vælger, så er det helt okay. For der er ikke noget rigtigt eller forkert svar på, hvornår man er klar til at date. At tage på date kan måske være en rigtig fin måde for dig at finde ud af, om du er ved at have overskud til at udforske den del af dit liv? Ved en date forpligter man sig ikke til andet end at dukke op. Og der er ingen der siger, at du behøver tage på endnu en date efterfølgende. Men det er helt okay, hvis du kommer frem til, at det har du bare overhovedet ikke overskud til at tage stilling til lige nu. Så siger du bare det til ham på en pæn måde. 

De accepterer det nok 

Jeg tænker, at dem omkring dig nok skal acceptere, at du på et tidspunkt begynder at date og få kærester. For det er helt naturligt og det gør de fleste mennesker på et eller andet tidspunkt i livet. Især i teenagetiden er det helt normalt, at man begynder at udforske kærligheden lidt mere. Det kan de voksne i din omgangskreds sikkert også godt huske fra sig selv. Derfor tænker jeg også, at de sikkert synes det er helt fint og normalt, hvis du begynder at date. 

Snak med psykologen om det 

Nu skriver du, at du går til psykolog. Og så tænker jeg, at det da kunne være super fint, hvis du prøvede at snakke med psykologen om dine tanker. For psykologer ved super meget om det at være menneske og udvikle sig. Så måske kunne det være meget rart for dig, at bruge lidt tid sammen med psykologen på, at snakke om, hvordan det er, at skulle gå på date og begynde at interessere sig mere for kærlighed? Det kan du i hvert fald overveje.

Snak med nogen omkring dig 

Hvis du oplever, at de her tanker fylder meget og du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre. Så kan det være rigtigt rart, at have en at ‘sparre’ med. Det vil sige en, som man kan snakke med om, hvad der kunne være det rigtige at gøre. Det kunne være en god veninde, ens far, bedstemor eller helt 4. person, som du føler dig tryg ved. Fordelen ved at snakke om ens tanker er, at det nogle bliver lidt nemmere at overskue dem. Og du kan få et par ekstra øjne på situationen, hvilket kan være med til at se flere muligheder. Så måske kunne det også være rart for dig? 

Jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt for dig. Og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt med dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper