Hej Mindhelper

Jeg er 17 år, og det er normalt den alder hvor man begynde være sammen med drenge, drikke osv. Men jeg føler ikke jeg tryg ved noget af det, da jeg bare helst vil være som jeg altid har været , og stadig være “mors pige” hvis man kan sige det sådan. Men jeg er begyndt og føle det er unormalt, da jeg ser dem på min alder allesammen næsten er begyndt på det ting, og det gør mig virkelig nedtrykt.

(Pige, 17 år)


Hej Pige på 17 år

Det lyder super hårdt, at du er kommet til at føle dig unormal, fordi du ikke har lyst til at drikke eller være sammen med drenge. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Du er ikke alene

Når jeg læser dit brev, så lyder det som om, du egentligt ikke har særligt meget lyst til at skulle hverken drikke eller være sammen med fyre endnu. Men når du så kigger på de andre på din alder, så kommer du til at føle dig unormal, fordi de allerede er i gang med alkohol og drenge. Er det rigtigt forstået? Det giver i hvert fald rigtigt god mening, hvis det er sådan, du har det. For der er rigtigt mange unge, der lige pludseligt begynder at synes, at alkohol og drenge er spændende. Derfor begynder de også at prøve det af. Og så er det måske mest fredagens fest mandagens samtale i klassen handler om. Eller også er det billeder af den samme fest, der bliver postet på Instagram. 

Når man så ikke selv har så meget lyst til hverken at drikke eller være sammen med drenge og kommer til at sammenligne sig selv med det, så kan man nemt komme til at føle sig unormal. Men der findes rigtigt mange unge, der har det ligesom dig. For det er forskelligt, hvornår man føler sig klar til at gå i gang med at drikke og være sammen med drenge. Og om man overhovedet har lyst til at skulle det. Men dem der måske ikke har så meget lyst til det, er måske også dem, der ikke snakker så højt i mandagens samtale eller poster så mange billeder på de sociale medier. 

Derfor kan det også være en god idé at prøve at øve sig i at lade være med at sammenligne sig for meget med, hvad andre gør. Også selvom jeg godt ved, at det er svært. For når man sammenligner sig selv med andre, så lægger man for det meste kun mærke til dem, som man har opmærksomheden rettet imod. Og så er det rigtigt nemt at komme til at føle sig unormal.

Er du mon introvert?

Når jeg læser dit brev, så kommer jeg til at tænke på, om du mon kunne være introvert? Hvis man er introvert, så er man en person, der har det rigtigt godt, når man er alene. Det er der, hvor man samler energi. For det meste så har man det også bedst med at have nogle få, men rigtigt gode mennesker omkring sig, som man er tryg ved. Og man har måske ikke super meget lyst til at tage til store fester, hvor der er mange mennesker. Er der mon noget af det, som du kan genkende?

Der er ikke noget i vejen med at være introvert. Det er præcis lige så okay som at være udadvendt og have lyst til at gå til fester. Men det er en anden måde at være i verden på, og nogle gange kan det godt komme til at føles lidt som om, at verden kun er fyldt med udadvendte mennesker. Men der findes også rigtigt mange introverte mennesker, man opdager dem måske bare ikke, fordi de ikke fylder helt så meget. Hvis du har lyst til det, kan du læse vores artikel om at være introvert. Det kan være, der er noget i den, der er rart for dig at vide.  

Snak med nogen

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med nogen om, at du føler dig unormal, fordi du ikke har lyst til de her ting? For det er ikke særligt rart at gå rundt og føle sig unormal. Det er faktisk en mega hård følelse, der kan gøre rigtigt ondt. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at det er begyndt at gøre dig lidt nedtryk. Så hvis ikke du har snakket med nogen om det, så tænker jeg, at det kunne være en rigtigt god idé at gøre det. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære følelser. Ellers kan de nemlig bygge sig op inde i en og komme til at fylde mere og mere. 

Jeg tænker på, om du for eksempel kan snakke med din mor om det? For det lyder som om, du har et rigtigt godt forhold til din mor. Og når man snakker med andre om, hvordan man har det. Så giver man nemlig også dem mulighed for at fortælle, hvad de tænker om det, som man fortæller. Og tit så er man ikke den eneste i sin familie, der helst bare vil have, at tingene er, som de plejer at være. Så det kan jo være, at din mor måske har eller har haft det lidt ligesom dig. Eller også kender hun måske nogle andre i jeres familie, der har det sådan. Hvis hun gør, så kunne det måske være rart at vide. Hvis der er nogle andre end din mor, som du hellere vil snakke med, så kan du også sagtens gøre det. Det vigtigste er nemlig ikke så meget, hvem du får snakket med, men at du får snakket med nogen. 

Tag fat i Headspace

Nogle gange kan det være rart nok at snakke med nogen, som man ikke kender om, hvordan man har det. Hvis du også har det sådan, så kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder for dig. Så du kunne for eksempel snakke om det her med, at du ikke rigtigt er så tryg ved nogen af de ting, som andre på din alder gør endnu. Du kan være helt anonym i Headspace, så dem kan du trygt tage fat i. 

Jeg håber, at du kan tage med dig fra mit svar, at du i hvert fald ikke er unormal. Og at der findes andre i verden, der har det lidt ligesom dig. Og så håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper