Hej Mindhelper

Jeg er en dreng på 17 år og har flere gange oplevet at når jeg snakker med folk fumler jeg rundt. Det er egentlig ligegyldigt om det er venner eller fremmede. Jeg fumler rundt i ordene og ender op med at sige noget mærkeligt. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men det er virkelig underligt og irriterende. Det er som om jeg ikke ved hvad jeg skal sige selvom jeg kender svaret. Det føltes som om jeg ikke kan formulere mig ordentligt uden at stå og tænke i noget tid. Det virker som om min hjerne er sådan fyldt op med muligheder og derfor fumler jeg rundt i alle mulighederne og ender op med noget virkelig underligt.

(Dreng, 17 år)


Hej Dreng på 17 år

Det er hammerirritende at opleve, at man fumler med ordene. Så kan man godt komme til at sige noget mærkeligt eller falde over ordene. Men det er du ikke alene om, derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Det er normalt

Det er normalt at opleve, at man kan fumle lidt med ordene nogle gange. Nogle oplever det meget i nogle perioder af deres liv. Og så bliver det måske mindre, når de bliver ældre. Andre oplever at have dage, hvor det med ordene bare fumler rundt. Eksempelvis hvis man er træt, lidt stresset eller nervøs. Så har man måske ikke så meget energi og det kan godt gå ud over ens taleevner. Simpelthen fordi hjernen er træt for energi.

Er der et mønster?

Mange unge oplever, at det er nogle bestemte tidspunkter, hvor de fumler med ordene. Familiefødselsdage, skolefremlæggelser, fester eller noget helt andet. Måske er der nogle bestemte tidspunkter eller med bestemte mennesker, hvor du oplever det mere end andre? Du skriver, at det er ligemeget om det er venner eller fremmende, men måske er der et andet mønster? Det kan være hjælpsomt at prøve at lægge mærke til, om der er et mønster i det. For hvis det eksempelvis kun kommer, når man er træt om eftermiddagen, så ved man “Okay, der kan jeg fumle lidt med ordene, så tager jeg lige et ekstra pusterum, så jeg får det sagt, som jeg gerne vil”.

Hvis man først selv lægger mærke til, at man fumler lidt med ordene, så kan man godt komme til at tænke så meget over det, at man kommer til at fumle endnu mere med ordene. Nogle vil opleve, at de bliver nervøse for, om de andre lægger mærke til det eller synes man lyder lidt tosset. Men det er de færreste mennesker, som vil tænke meget over det, hvis man fumler med ordene. Hvis du oplever sådan nogle tanker, så kan det være en god idé, at prøve at vende det lidt på hovedet og så overveje, om du selv ville have tænkt over det, hvis en af dine venner fumlede lidt med ordene? Det er nemlig sjældent noget man tænker over, hos andre end en selv.

Der er en pige som har skrevet herind med et lignende problem, måske kunne det være rart for dig at læse hendes spørgsmål og svar også?

Vejrtrækning er din ven

Du skriver det her med, at du kan have brug for at stå et stykke tid og tænke over, hvad du vil sige. Men er det et problem? For jeg tænker, at det vil give rigtig god mening lige at tage et lille pusterum, hvis ordene begynder at løbe fra dig. Få sekunder kan være med til, at man lige kan få tænkt over, hvad man vil sige. Og det vil typisk ikke være noget, som folk lægger mærke til. Vejrtrækning kan være din ven, hvis ordene driller. Så kan en enkelt eller to dybe vejrtrækninger for kroppen til lige at slappe af og give en chancen for at samle sig om sine tanker. Det kan du prøve af, hvis ordene fumler.

Hvis du prøver at lægge mærke til dine bekendte, når de snakker, så har folk nok også forskellige måder at tale på. Nogle vil eksempelvis sige meget “Øhhh” eller “Hmmm” eller noget lignende, mens de tænker. Eller stå og bevæge sig lidt frem og tilbage på fødderne. Det falder tit helt naturligt ind i måden folk taler på, uden man lægger så meget mærke til det.

Snak med dine forældre

Nogle gange, så kan det være rigtigt rart, at snakke med nogen om det der fylder. Jeg kommer til at tænke på, om du har prøvet at snakke med dine forældre om det? Nogle gange, så har ens forældre oplevet de samme problemer, som man selv har. Fordi man deler gener og minder om hinanden. Og måske er der en af dine forældre, som også fumler med ordene eller gjorde det i sin ungdom? Så kan det være rigtigt rart lige at snakke med dem om, hvad de gjorde eller om de har nogle idéer til, hvad du kan gøre.

Snak med lægen

Hvis du tænker, at det bliver et stort problem i din hverdag eller det bliver værre og værre. Så kan du også prøve at tage fat i lægen. Så kan dig og lægen snakke om, hvor meget det fylder for dig, og lægen vil kunne henvise dig til en talepædagog, hvis i kommer frem til, at det kunne være hjælpsomt.

Det er møgirriterende at fumle med ordene og komme til at sige noget mærkeligt. Men jeg håber, at mit svar har været hjælpsomt og det kommer til at gå super godt med dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper