Hej Mindhelper
Jeg er den tykke ven.
Den som alle tror er okay.
Den der skal være sjov,
Og kunne lave jokes om sin vægt.
Den som skal være der får alle.
Den som skal lytte til deres tynde venner sige de føler sig tyk
Mit spørgsmål er hvordan kan det være at alle siger at body shaming går begge veje.
Det gør det tydeligvis ikke.
Hvis folk blev spurt om de helst ville have en for tyk kæreste eller en for tynd kæreste.
VILLE ALLE MENNESKER SVARE FOR TYND.
Hvorfor siger folk ikke “ din mor er så tynd at “ istedet for “ din mor er så tyk at “ når de laver “ din mor “ jokes?
Tak hvis i læser det her 🙂
(14 år)
Kære Du
Du har en hel masse tanker om, hvad du skal være. Det kan være rigtigt hårdt, når man har det på den måde. Derfor er jeg super glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er ikke unormalt
Det lyder som om, der er en masse ting, du føler, du skal være, fordi du er den tykke ven. Du skal være den sjove, der altid fyrer jokes af om din vægt. Og du skal være den, der er der for alle, men som aldrig selv viser, at du ikke er okay. Er det rigtigt forstået? Det lyder som om, det er rigtigt hårdt for dig, at du har det på den måde, og det kan jeg sagtens forstå. For når der er en hel masse sider af sig selv, som man føler, man skal vise udadtil. Så er der tit også en masse sider, man går og gemmer væk. Måske fordi man er bange for, andre ikke vil kunne lide en, hvis man viser dem. Og det er rigtigt hårdt, at det det på den måde.
Alle mennesker har nemlig brug for at føle sig accepteret og elsket som hele det menneske, man er. Der er ikke noget nogen, der kan holde til altid at være den glade og den sjove. For alle mennesker ramler ind i dage og perioder, hvor de ikke er okay. Hvor man måske er sur eller ked af det. Og de følelser og sider af sig selv har man også brug for at kunne vise til folk omkring sig. For vi mennesker er bygget til at have brug for hjælp og støtte fra folk omkring os, når vi har det svært.
Men det er slet ikke unormalt, at man kan have en følelse af, at man ikke må vise andre, at man i virkeligheden slet ikke er okay. Det tror jeg, der er rigtigt mange mennesker, der kender til. For det kan være hammer-sårbart at vise, at man også har dage, hvor man ikke er okay og ikke har overskud til at være den sjove. Især hvis man måske engang har oplevet, at folk kun gad en, så længe man var den sjove. Men det kan være en rigtigt god idé at prøve at øve sig i lige så stille at turde at vise de andre sider af sig selv også. For hvis man altid går og gemmer dem væk, så finder man aldrig ud af, om folk egentligt gerne vil være sammen med en, også når man ikke er okay.
Øv dig i at lade være
Jeg tænker på, hvorfor du mon skal lave jokes omkring din vægt? Er det fordi, du er bange for, at hvis du ikke gør det. Så er der nogle andre, der gør det? Sådan ved jeg nemlig, at der er mange, der har det. Det giver super god mening – især hvis man engang har oplevet, at der var nogen, der lavede sjov med en en eller ligefrem mobbede en på grund af ens vægt. Så kan det nogle gange føles nemmere selv at være den, der laver jokesene. Så tager man nemlig det våben fra de andre.
Men det kan være rigtigt ufedt for en selv at joke med sin vægt. For når man joker med sin vægt for, at andre kan grine af det, så kommer man på en måde bare til at bodyshame sig selv i stedet for. Og det kan virkeligt gøre ondt at føle, at man bliver nødt til det. Når jeg læser dit brev, så lyder det heller ikke som om, det er særligt rart for dig hele tiden at joke om din vægt. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være rart for dig at prøve at øve dig i at lade være med at gøre det. Også selvom det måske kan føles hammer-sårbart i starten. Men måske det ville kunne hjælpe dig med at slutte en smule fred med dig selv og din krop. For du er så meget mere end din vægt.
Du må gerne passe på dig selv
Du skriver, at du skal lytte til dine venner, når de fortæller, at de føler sig for tykke. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor du kan få den følelse. For når ens venner fortæller om noget, der virker svært for dem, så kan det godt føles som om, man skal lytte til det for at være en ordentlig ven. Men jeg tænker på, hvem der siger, du behøver at lytte til dem? For når jeg læser dit brev, så får jeg fornemmelsen af, at det ikke er særligt rart for dig at skulle lytte til dem?
Og når ens venner gør eller siger noget, som ikke er rart for en, eksempelvis fordi det gør en ked af det. Så er det helt okay at passe på sig selv og sætte en grænse og sige, at det har man ikke lyst til at lytte til. Det kunne eksempelvis lyde sådan her: “jeg kan godt høre, det ikke er rart for dig, du føler dig for tyk. Men det gør mig ked af det, når du siger sådan. Derfor tænkte jeg på, om du kan snakke med nogen andre om det i stedet?”
Snak med nogen
Når jeg læser dit brev, så lyder det ikke som om, du nogensinde har delt de her tanker med nogen. Er det rigtigt forstået? Det er rigtigt sårbart at fortælle nogen om alle de tanker og følelser, der rumsterer inde i en. Især hvis man har en følelse af, at andre slet ikke vil en, hvis man ind imellem viser, at man også er sårbar og har det svært. Men det er rigtigt vigtigt, at du får snakket med nogen om de ting, du har delt i dit brev. For der er intet menneske, der kan holde til at gå med alle sine tanker og følelser for sig selv. Det ville være for hårdt for selv det stærkeste menneske på jorden. For vi er slet ikke bygget til at gå med vores tanker og følelser alene.
Derfor tænker jeg også på, om der mon er nogen i nærheden af dig, som du ville kunne snakke med? Det kunne eksempelvis være dine venner. De fleste af ens venner bliver nemlig rigtigt glade for, at man deler det med dem, når man har det svært. Også selvom man plejer at være den, der joker og har det sjovt. For det er også en tillidserklæring til dem, at man tør fortælle dem, hvordan man har det. Men det kunne også være dine forældre. For de fleste forældre vil rigtigt gerne lytte, hvis man går med en masse tanker og følelser, man har brug for at dele. Hvis du har lyst, så kan du læse vores artikler om at snakke med sine forældre og om at snakke med sine venner. Der står nemlig en masse gode råd til, hvordan man kan få taget hul på at snakke om de lidt mere svære ting.
De vil altid lytte hos Headspace
Hvis du har lyst, så kan du også altid tage fat i Headspace. I Headspace er man nemlig altid velkommen, hvis man er ung og har brug for nogen at snakke med. Og det er nogle super søde og dygtige frivllige rådgivere, der sidder i Headspace. Du kan snakke med de frivillige rådgivere om alt, hvad der fylder hos dig. Hos Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. Og så kan du være helt anonym, hvis du helst vil det.
Jeg håber, der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Så du ikke skal gå med alle de her tanker for dig selv.
De bedste hilsner fra en Mindhelper