Jeg har virkeligt svært ved at starte samtaler med folk. Hver gang jeg står i situationen, bliver alting væk for mig. Og jeg bliver helt tom i hovedet.

Hej

jeg har virkelig svært ved at starte samtaler med folk jeg har læst om small talk men hver gang jeg står i situationen jeg skal bruge det er det væk fra mit hoved og det er helt Tom for ord jeg er temmelig frustreret over det så håber i kan hjælpe mig

(Dreng, 20 år)


Kære dreng på 20 år

Det lyder mega træls, at du bliver helt tom for ord, hver gang du skal starte en samtale med folk. Så jeg kan godt forstå, at du er ved at blive temmelig frustreret.

Bliv ved med at øve dig
Jeg ved godt, at det er mega træls. Men det bedste råd jeg kan give dig, er faktisk, at du skal blive ved med at øve dig i at starte samtaler. For selvom jeg rigtigt gerne ville kunne trylle dit problem væk, så kan jeg ikke. Og den eneste måde man kan blive bedre til noget på, er ved at øve sig. Det var sikkert også svært for dig at lære at cykle, men nu gør du det formentligt helt uden at tænke over det. Det har du opnået ved at øve dig igen og igen. På samme måde er du også nødt til at øve dig i at starte samtaler igen og igen, hvis du gerne vil blive bedre til det.

Når du øver dig, er det en god idé at tænke over, om der er nogle situationer, hvor det er nemmere for dig at starte en samtale i end andre. Der er for eksempel nogen, der synes, det er nemmere at starte en samtale, hvis det er i en klub, hvor de dyrker deres hobby. Så ved de nemlig, at de har noget tilfælles med de andre fra starten af. Hvis du også har nogle situationer, hvor det er lidt nemmere for dig at starte en samtale, er det en super god idé at starte med at øve dig der. Så får du nemlig nogle succesoplevelser med at prøve, som du kan bruge næste gang, du skal starte en samtale.

Nogle gange stammer det fra usikkerhed
Jeg kan ikke vide, hvorfor du bliver helt tom i hovedet, når du skal starte en samtale. Men jeg ved, at der er andre, der siger, at de har det sådan, fordi de bliver usikre på sig selv. Det kan for eksempel være, at de bliver bange for, at de ikke kan finde på noget at sige. Og så går klappen ned, når de endelig skal starte en samtale, så de faktisk ikke kan finde på noget at sige. Det kan nemt blive en mega ond cirkel, hvor det ene får det andet til at blive værre og så videre. Jeg ved ikke, om du kan genkende det? Hvis du kan, synes jeg, du skal prøve at kigge i vores artikler om at dæmpe sin indre kritiker og om at slippe af med sin usikkerhed. Det kan nemlig rigtigt tit hjælpe at arbejde med sin usikkerhed, hvis man har det sådan.

Snak med nogen
Mit allerbedste råd til dig er, at du skal have fortalt nogen om, at det er så svært for dig at starte en samtale med andre. For jeg kan godt forstå, at du synes, det er sindssygt frustrerende, at du altid bliver helt tom i hovedet. Og når det er så svært for dig, er det ikke noget, du skal klare helt alene. Så skal du have hjælp og støtte fra nogen omkring dig. Det mest oplagte er at snakke med dine forældre. For det er sikkert dem, der kender dig bedst. Og så er jeg også næsten sikker på, at de rigtigt gerne vil støtte dig i det her. Fordi de er dine forældre, der holder af dig og ønsker dig det bedste.

Men nogle gange kan det også være lidt nemmere at starte med at snakke med nogen, som man måske ikke behøver at se i øjnene igen bagefter. Hvis du har det sådan, kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har brug for at snakke om noget, som er svært for dig. Desuden er Headspace også et rådgivningstilbud. Så jeg er helt sikker på, at de også gerne vil hjælpe dig med at finde frem til, hvordan det kan blive nemmere for dig at starte samtaler med andre.

Det kan være svært at skulle starte en samtale om noget, der faktisk er virkeligt svært for en. Specielt, hvis man i forvejen har svært ved bare at skulle starte en samtale. Så hvis du synes, det lyder lidt uoverskueligt at skulle snakke med dine forældre, kan du også starte med at skrive de ting, du gerne vil sige til dem i et brev. Så kan du enten vælge at læse det højt for dem. Sådan så du har det hele på et papir lige foran dig. Og ikke skal finde på, hvordan du skal starte samtalen. Eller du kan give brevet til dine forældre, og så kan de læse det og spørge dig ind til det bagefter.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at du får snakket med nogen om det her. For du skal ikke gå alene rundt med, at det er så svært for dig at starte samtaler.

De bedste hilsner fra en Mindhelper