Hver gang vi vælger at stoppe, falder vi lige i armene på hinanden igen

Jeg føler mig lidt forvirret indeni. Jeg har prøvet utallige gange selv at løse mit problem og få fjernet tankerne, men de sidder der stadig endnu og nogle dage fylder de bare mere end andre.

Sagen er den, at jeg pt. arbejder frivilligt og har snart i et år boet sammen med en masse andre mennesker og der er den her ene dreng jeg har en ret vild historie med. For at tage den fra starten af, så lærte vi hinanden at kende, da vi kom i en forening sammen. Vi har i meget lang tid været rigtig gode venner og altid snakket godt sammen. I løbet af vinteren det første år vi kendte hinanden blev han både kærester og slog op med min veninde. Han var sønderknust i et par måneder og jeg talte sygt meget med ham i den periode især fordi jeg selv havde slået op med min kæreste, så jeg kunne nikke genkende til det han følte og vi blev generelt bare bedre venner.

Der sker så det at en gang i foråret er vi til et arrangement sammen og ligger ved siden af hinanden hele weekenden og ender med at kysse utallige gange i løbet af weekenden og sender lidt hjerter i beskeder et par dage efter. Dog bliver jeg nødt til at informere min veninde omkring det og hun bliver sur og såret og cutter kontakten til mig i to uger. Imellem tiden går jeg lidt i panik og får aftalt med ham at det er bedst vi er venner. Hvilket vi begge er med på.

Så bliver vi begge frivillige og skal bo sammen i et helt år og det er også fint. Vi ser hinanden sammen med resten af holdet og vi er venner og det er fint. Dog udvikler det sig over de næste par måneder og vi bliver lidt halv kærester og elsker faktisk hinanden ret højt. Det hele går også ret godt men det der ødelægger det er at jeg får et opkald fra min far, som siger, at jeg ikke må have en kæreste. Vi ender med at slå op på grund af presset fra min far.

Vi bor stadig sammen og begynder stille og roligt at snakke sammen igen. Vi har nemlig brug for at dele ting med hinanden da han er også er en af mine bedstevenner og ligeledes den anden vej. Vi begynder at knalde og kysse igen til hverdag og fester. Men så bliver vi enige om at stoppe igen. Så begynder han lidt at skrive med en anden pige, men vi kysser + knalder igen. Endnu engang bliver kysseriet og putteriet lidt hverdag igen. Dog siger jeg så, at jeg ikke gider det her on and off forhold og at han ikke kan få det hele. Vi beslutter endnu en gang at stoppe. Denne gang var det også mig der sagde mest fra. Problemet denne gang er bare at vi stoppede ret meget med at snakke sammen som vi plejer og har kun samtaler når der er andre tilstede og ellers har vi ikke så meget med hinanden at gøre. Jeg følte rigtig meget, at jeg havde mistet min bedsteven i den periode. Han skriver stadig med den anden pige men de har aldrig mødt hinanden i virkeligheden og han knalder med en anden pige imellemtiden.

Der går noget tid og vi har næsten ikke talt med hinanden, men vi når til et afsluttende arrangement hvor jeg fortæller ham, at jeg mangler ham lidt og har følt lidt at jeg havde mistet ham som ven. Så går der igen lidt hverdags kys i det igen og vi går på ferie. I ferien møder han hende som han har skrevet med og hun er ikke engang hullet i en enkrone værd fortæller han, men der var den her pige som var sød nok, som han har aftalt en date med. Det er også fint vi stopper lidt med at kysse igen.

Noget tid efter kysser og knalder ham og jeg igen. Det har vi gjort helt ind til for nylig. Imellem tiden har han været på date flere gange med den søde pige, men er vent tilbage til mig og har sovet, kysset og puttet lidt ligesom da vi næsten var i et forhold.

Han skrev en besked til alle vores venner om, at de ikke skulle blande sig i vores forhold. At vi ikke vidste, hvad vi ville, men at det var vores beslutning. Vi har bare ikke rigtig fundet ud af det endnu og vi kysser og knalder. Så snakkede vi om det her i sidste uge og han spurgte om jeg var ked af det, og jeg følte vi blev enige om at stoppe igen. Så har jeg været væk nogle dage hvor vi ikke har set hinanden. Da vi ses igen nusser han rigtig meget rundt om mig, og siger jeg ikke må være væk i så mange dage og slet ikke komme hjem uden han ved det. Vi ender med at kysse af flere omgange. Han har i dag fået en invitation til pigen “han har været på date med”s fødselsdag om fredagen. Han siger han tager med halvdelen af aften og kommer hjem her efter, men vil gerne have jer er her?

Hvad skal alt dette betyde? Jeg har aldrig oplevet noget lignede – Jeg forstår ikke hvorfor vi ikke kan stoppe? Hvorfor bliver vi ved med at sige vi skal stoppe når vi holder af hinanden og alligevel ender med at kysse osv.? Hvad betyder hende den anden pige for ham? Hvorfor gør det lidt ondt indeni, når jeg høre han vælger at tage til hendes fest? Er jeg stadig forelsket i ham? Er det trygheden imellem os, der får os til at kysse og knalde hele tiden? Hvordan kommer jeg videre herfra? Jeg er ret forvirret?

Håber I kan give mig lidt hjælp for jeg kan ikke selv finde hoved og hale i det.