Kære Brevkasse
Jeg føler mig lidt forvirret indeni. Jeg har prøvet utallige gange selv at løse mit problem og få fjernet tankerne, men de sidder der stadig endnu og nogle dage fylder de bare mere end andre.
Sagen er den, at jeg pt. arbejder frivilligt og har snart i et år boet sammen med en masse andre mennesker og der er den her ene dreng jeg har en ret vild historie med. For at tage den fra starten af, så lærte vi hinanden at kende, da vi kom i en forening sammen. Vi har i meget lang tid været rigtig gode venner og altid snakket godt sammen. I løbet af vinteren det første år vi kendte hinanden blev han både kærester og slog op med min veninde. Han var sønderknust i et par måneder og jeg talte sygt meget med ham i den periode især fordi jeg selv havde slået op med min kæreste, så jeg kunne nikke genkende til det han følte og vi blev generelt bare bedre venner.
Der sker så det at en gang i foråret er vi til et arrangement sammen og ligger ved siden af hinanden hele weekenden og ender med at kysse utallige gange i løbet af weekenden og sender lidt hjerter i beskeder et par dage efter. Dog bliver jeg nødt til at informere min veninde omkring det og hun bliver sur og såret og cutter kontakten til mig i to uger. Imellem tiden går jeg lidt i panik og får aftalt med ham at det er bedst vi er venner. Hvilket vi begge er med på.
Så bliver vi begge frivillige og skal bo sammen i et helt år og det er også fint. Vi ser hinanden sammen med resten af holdet og vi er venner og det er fint. Dog udvikler det sig over de næste par måneder og vi bliver lidt halv kærester og elsker faktisk hinanden ret højt. Det hele går også ret godt men det der ødelægger det er at jeg får et opkald fra min far, som siger, at jeg ikke må have en kæreste. Vi ender med at slå op på grund af presset fra min far.
Vi bor stadig sammen og begynder stille og roligt at snakke sammen igen. Vi har nemlig brug for at dele ting med hinanden da han er også er en af mine bedstevenner og ligeledes den anden vej. Vi begynder at knalde og kysse igen til hverdag og fester. Men så bliver vi enige om at stoppe igen. Så begynder han lidt at skrive med en anden pige, men vi kysser + knalder igen. Endnu engang bliver kysseriet og putteriet lidt hverdag igen. Dog siger jeg så, at jeg ikke gider det her on and off forhold og at han ikke kan få det hele. Vi beslutter endnu en gang at stoppe. Denne gang var det også mig der sagde mest fra. Problemet denne gang er bare at vi stoppede ret meget med at snakke sammen som vi plejer og har kun samtaler når der er andre tilstede og ellers har vi ikke så meget med hinanden at gøre. Jeg følte rigtig meget, at jeg havde mistet min bedsteven i den periode. Han skriver stadig med den anden pige men de har aldrig mødt hinanden i virkeligheden og han knalder med en anden pige imellemtiden.
Der går noget tid og vi har næsten ikke talt med hinanden, men vi når til et afsluttende arrangement hvor jeg fortæller ham, at jeg mangler ham lidt og har følt lidt at jeg havde mistet ham som ven. Så går der igen lidt hverdags kys i det igen og vi går på ferie. I ferien møder han hende som han har skrevet med og hun er ikke engang hullet i en enkrone værd fortæller han, men der var den her pige som var sød nok, som han har aftalt en date med. Det er også fint vi stopper lidt med at kysse igen.
Noget tid efter kysser og knalder ham og jeg igen. Det har vi gjort helt ind til for nylig. Imellem tiden har han været på date flere gange med den søde pige, men er vent tilbage til mig og har sovet, kysset og puttet lidt ligesom da vi næsten var i et forhold.
Han skrev en besked til alle vores venner om, at de ikke skulle blande sig i vores forhold. At vi ikke vidste, hvad vi ville, men at det var vores beslutning. Vi har bare ikke rigtig fundet ud af det endnu og vi kysser og knalder. Så snakkede vi om det her i sidste uge og han spurgte om jeg var ked af det, og jeg følte vi blev enige om at stoppe igen. Så har jeg været væk nogle dage hvor vi ikke har set hinanden. Da vi ses igen nusser han rigtig meget rundt om mig, og siger jeg ikke må være væk i så mange dage og slet ikke komme hjem uden han ved det. Vi ender med at kysse af flere omgange. Han har i dag fået en invitation til pigen “han har været på date med”s fødselsdag om fredagen. Han siger han tager med halvdelen af aften og kommer hjem her efter, men vil gerne have jer er her?
Hvad skal alt dette betyde? Jeg har aldrig oplevet noget lignede – Jeg forstår ikke hvorfor vi ikke kan stoppe? Hvorfor bliver vi ved med at sige vi skal stoppe når vi holder af hinanden og alligevel ender med at kysse osv.? Hvad betyder hende den anden pige for ham? Hvorfor gør det lidt ondt indeni, når jeg høre han vælger at tage til hendes fest? Er jeg stadig forelsket i ham? Er det trygheden imellem os, der får os til at kysse og knalde hele tiden? Hvordan kommer jeg videre herfra? Jeg er ret forvirret?
Håber I kan give mig lidt hjælp for jeg kan ikke selv finde hoved og hale i det.
Hilsen den meget forvirrede pige
(Pige, 17 år)
Kære meget forvirrede pige
Til at starte med vil jeg lige sige, at jeg har slettet nogle ting i dit brev, så I ikke kan blive genkendt.
For puh.. Det lyder godt nok som en rutsjebanetur, I to er på sammen. Jeg kan godt forstå, at det må være vildt forvirrende med det on-off forhold i så lang tid.
Jeg lægger selvfølgelig mærke til dine mange spørgsmål i slutningen. Nogle vil jeg kunne svare på, andre overlapper, og de sidste kan du kun selv svare på. Jeg har delt dem op herunder:
Hvorfor skal det stoppe?
Du spørger, hvorfor I ikke kan stoppe, men samtidig hvorfor I stopper, når I holder af hinanden. Det er tydeligt, at du er ret splittet i forhold til jeres forhold. Jeg tænker dog, at I har en ret stærk tiltrækning til hinanden, som I ikke kan komme udenom.
Derfor kan jeg heller ikke lade være med at tænke på, om det mon er din fars ord, der gør, at I hele tiden stopper? At det egentlig slet ikke er det, I vil, men at I begge er presset af det, din far sagde. Det lyder nemlig som om, at jeres forhold gik lidt skævt derfra. For hvorfor skal det overhovedet stoppe? Hvis I alligevel falder lige tilbage i armene på hinanden igen? Det leder mig videre til dit næste spørgsmål:
Hvorfor gør det ondt, når han tager til hendes fest?
Du spørger om, hvorfor det gør ondt, når han tager til hendes fest, og hvad hun mon betyder for ham. Hvis du virkelig er vild med ham, og I har den tiltrækning til hinanden, som jeg fornemmer.. Tja.. Så giver det ret god mening, at det gør ondt på dig, når han vælger en anden.
Tror du, at du ville kunne spørge ham om, hvad hun betyder for ham? Det ville i hvert fald kunne give dig et klart svar på, hvor han står i forhold til dig og hende. Og selvom det kan gøre ondt, kan du i det mindste tage beslutningen om, hvad du skal på baggrund af hans svar og ikke dine tanker om, hvad hans svar er. Så vil han gerne videre, eller vil han egentlig helst dig?
Skal du videre?
Dit sidste spørgsmål handler om, hvordan du kommer videre fra, hvor du er. Det er rigtig vigtigt, at du bliver afklaret med, hvad I skal. Det er tydeligt for mig, at du har følelser for ham. De følelser forsvinder ikke bare sådan lige. Og uanset hvad du vælger, vil det være svært. Men jeg kan ikke lade være med at tænke, om du overhovedet skal videre.
Hvis du beslutter, at du skal videre fra ham, synes jeg, at du skal tage et kig på vores artikel om ulykkelig forelskelse. Jeg er ret sikker på, at du kan bruge en del af tipsene.
Har du snakket med nogle veninder?
Et af rådene i artiklen om ulykkelig forelskelse er, at man skal snakke med nogen om det. Hvis du allerede har gjort det: Super godt! Hvis ikke, så synes jeg, at du skal dele al din forvirring med en veninde, du er tæt med. Det at få sagt sin forvirring højt, kan ofte give noget struktur i det kaos, man kan føle, at man har i hovedet. Og så kunne det jo også være, at din veninde har nogle gode råd til dig eller en trøstende skulder.
Godt at I siger fra til jeres venner
Til slut vil jeg lige sige, at jeg synes, det er helt vildt godt, at ham fyren skrev den besked til jeres venner og bad dem om ikke at komme med kommentarer. Det er nemlig helt rigtigt, at I to skal finde ud af, hvad I skal. Og det skal I have tid og ro til selv at finde frem til. Det har de andre slet ikke noget med at gøre.
Jeg håber, at mit svar har gjort, at du er blevet en lille smule mere klar på, hvad du kan gøre ved din situation. Og at det har givet dig den hjælp, du håbede på.
De bedste hilsner fra Mindhelper