Når jeg kommer i en presset situation, begynder jeg at græde

Jeg kan godt forstå, at du rigtigt gerne vil have svar på, hvorfor du så let begynder at græde i pressede situationer. For det lyder som om, det påvirker dig rigtigt meget i din hverdag. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå med de svære ting alene.

Man kan lære at håndtere angst

Du slutter dit brev af med at spørge, hvad det er, du oplever. Det kan jeg ikke give dig et præcist svar på. Det er nemlig kun en professionel, som kan sidde og snakke frem og tilbage med dig om, hvad du oplever, der kan det. Men jeg tænker alligevel, at du beskriver mange ting i dit brev, som mennesker med angst også oplever.

Angst kan nemlig se ud på rigtigt mange forskellige måder. Og det er rigtigt nok, at der er nogle tegn på angst, som andre ikke kan se. Det er for eksempel ikke sikkert, at andre kan se, at man har hjertebanken og svært ved at trække vejret. Men der er også tegn på angst, som er mere tydelige. Det kan for eksempel være, hvis man ryster helt vildt på hænderne eller, hvis man begynder at græde. Fælles for alle tegnene er dog, at de er helt normale måder at reagere på angst på.

De kommer, fordi kroppen tror, at man er i livsfare. Så den begynder at forberede sig på enten at skulle kæmpe eller flygte. Det kan den for eksempel gøre ved at få hjertet til at slå hurtigere, så der kommer mere ilt ud til ens muskler, så man kan løbe stærkt og længe. Det er mega smart, når man faktisk er i livsfare. Men når det sker på tidspunkter, hvor der ikke er nogen fare på færde, så føles det rigtigt ubehageligt. Heldigvis så er angst ikke farligt, og man kan godt lære at håndtere sin angst, så den ikke kommer til at fylde hele ens hverdag.

Man skal udfordre angsten i små skridt

Det lyder også som om, du tænker, at det ikke kan være angst, fordi du har haft det sådan her hele livet.Er det rigtigt forstået? Men når folk siger, at det går over, så tænker jeg, at de mener på den korte bane. For det er rigtigt nok, at følelsen af angst går over på et tidspunkt. Hvis du for eksempel har prøvet at skulle fremlægge, også selvom dit hjerte har hamret derudaf og gråden har presset sig på. Så har du måske også oplevet, at alle de ubehagelige følelser i kroppen toppede på et tidspunkt, og så forsvandt de lige så langsomt igen.

Men det behøver ikke betyde, at det ikke kan være angst, du oplever. For angst er super ubehagelig, når den buldrer af sted i kroppen. Derfor er det en meget naturlig reaktion, at man forsøger at slippe for at mærke angsten. Det kan man for eksempel gøre ved at flygte de situationer, hvor man mærker angst. Eksempelvis ved at holde op med at fremlægge, når man kan mærke angsten kommer. Når man gør det, så når man aldrig at opleve, at hvis man var blevet ved med at fremlægge, så ville angsten være gået over af sig selv. Og på den måde kommer man uden at ville det til at holde angsten ved lige.

Derfor er det bedste, man kan gøre at udfordre den i små skridt, hvis man gerne vil blive fri for den. På fagsprog kalder man det for eksponering, og det kan du læse mere om i den artikel, jeg har linket til. Du kan også læse mere om angst i vores artikel om angst. Det kan være, der er noget i den, som også kan gøre dig klogere på, om det måske er angst, du kæmper med?

Snak med dine forældre

Det allerbedste råd jeg kan give dig er, at du skal snakke med dine forældre om, hvordan du har det, hvis du ikke allerede har gjort det. For når der er noget, som fylder meget og spænder ben i for en i hverdagen, så skal man ikke gå med det alene. Så bygger det sig nemlig tit op og kommer til at fylde endnu mere. Derfor hjælper det også tit at snakke med nogen om, hvordan man har det.

Samtidigt så er det også rigtigt rart at have hjælp og støtte fra folk omkring sig, når man forsøger at tackle noget, der fylder meget. Og de fleste forældre vil rigtigt gerne hjælpe og støtte, hvis de ved, man har det svært. Hvis du har brug for tips til, hvordan du kan starte samtalen, så kan du kigge i vores artikel om at snakke med sine forældre om de svære ting. 

Tag fat i Angsttelefonen

Hvis du har lyst til det, så kan du også prøve at ringe ind til Angsttelefonen. Hos Angsttelefonen sidder der nemlig nogle rådgivere, der ved en masse om angst. Og selvom det heller ikke er sikkert, at de kan fortælle dig, om det er angst. Så kan de snakke lidt frem og tilbage med dig om, hvad du oplever. Og fortælle dig meget mere om, hvad angst er og, hvad det er for nogle ting, man oplever, hvis man har angst. Du kan være helt anonym hos Angsttelefonen, hvis du helst vil det det. 

Tag en tur til lægen

Hvis du godt kunne tænke dig at finde ud af, om det kunne være angst, du kæmper med, så skal du tale med din læge. Læger er nemlig også uddannet til at hjælpe, når det er noget psykisk, der driller. Derfor er det også altid en god idé at snakke med sin læge, hvis man har haft det svært i en længere periode. Hvis ikke din læge kan svare dig på, om det er angst, så kan han eller hun sende dig videre til nogen, som kan. Samtidigt kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp til at få det bedre henne. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har gjort dig lidt klogere på dine spørgsmål. Og så håber jeg også, at der er noget i mit svar, som har hjulpet dig lidt.