Hej

Jeg skriver herind fordi jeg er så nervøs hele tiden. Jeg tror at jeg lider af emetofobi. Jeg er så utrolig bange for at kaste op. Hvordan kommer jeg af med den fobi?
Det er så ubehageligt at hele tiden tænke, åh nej, nu bliver jeg måske svimmel, tænk nu hvis jeg bliver dårlig.
Kan jeg ikke komme af med den angst hurtigst muligt? Har læst at man kan komme af med angst ved at se det i øjnene man er bange for. Men det tør jeg simpelthen ikke. Jeg VIL bare IKKE se eller høre på nogen der kaster op. Hvad skal jeg gøre?
Findes der en vej ud af det her uden at skulle se det farlige i øjnene.
Please jeg kunne tænke mig at komme af med denne her elendige frygt!

Hilsen en meget bange en

(Pige, 14 år)


Kære pige på 14 år

Det lyder som om, at den her frygt for at kaste op fylder sindssygt meget for dig. Så jeg kan godt forstå, at du er ved at være træt af den. Og jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker

Det er ikke unormalt

Du skriver, at du er utroligt bange for at kaste op. Og det er slet ikke unormalt, at man synes, at tanken om at kaste op ikke er særligt rar. Det er nemlig sjældent særligt sjovt at kaste op. Og de situationer, hvor man kaster op, er heller ikke særligt sjove. Så der er faktisk tit ret mange ubehagelige minder forbundet med opkast. Og derfor giver det ret god mening, at tanken om at skulle kaste op ikke er særligt rar for nogen. Men det bliver super ubehageligt, når den her frygt for at kaste op, kommer til at fylde alt for meget i ens tanker. Og måske endda gør, at der er nogen ting, man undgår, fordi man er bange for at komme til at kaste op. Så jeg kan godt forstå, at du bare gerne vil af med den her frygt.

Du kan godt komme af med frygten

Den gode nyhed er, at du heldigvis godt kan komme af med din frygt for opkast. Men der er desværre ikke nogen hurtig eller nem vej til det. Det kræver hårdt arbejde og tålmodighed at komme af med en frygt for noget, man er rigtigt bange for. Og tit er det en rigtigt god idé at gøre det sammen med en person, der ved rigtigt meget om angst og fobier. Det kunne for eksempel være en psykolog. Så kan psykologen nemlig være med til at sørge for, at man får så mange gode oplevelser i sin behandling som muligt.

Som du selv skriver, så er den mest almindelige behandling imod angst og fobier at se de ting, man er bange for i øjnene. Det kalder man eksponering på fagsprog. Jeg kan godt forstå, at det virkeligt bare lyder totalt umuligt lige nu, hvor du er så bange for opkast. Men bare rolig. Sådan er du langt fra den eneste med en slem fobi, der har haft det. At have lyst til at undgå det, man er bange for, er en fuldstændigt normal reaktion på angst og frygt. Engang handlede frygt nemlig om at overleve ude på savannen. Og når man vil overleve på savannen, er det en sindssygt god idé at undgå farlige steder, hvor der er risiko for, at man kan blive spist af en bjørn. Og selvom man ikke dør af at kaste op, så reagerer din hjerne på opkast og tanken om opkast på præcis som måde, som hvis den havde stået overfor en bjørn. Det er derfor, det virker mega uoverskueligt for dig lige nu at skulle se din angst i øjnene.

Men bare rolig. Hvis du kommer i behandling, er den person du sidder sammen med, fuldstændigt vant til at behandle folk, der har det nøjagtigt, som du har det lige nu. Og desuden så bryder man eksponeringen ned i bidder. Så du starter ikke med at blive udsat for opkast. Slet ikke. Du starter med at blive udsat for noget, der gør dig en lille smule bange. Måske bare at snakke om opkast. Men som du trods alt stadig ikke går fuldstændigt i panik over. Sådan så du får en god oplevelse med af, at du faktisk godt kunne klare den situation, du troede var farlig. På den måde går man lige så langsomt frem ad i dit tempo. Så du langsomt udfordrer din angst mere og mere, efterhånden som du bliver tryggere.

Det er ikke kun eksponering

Men eksponering er ikke den eneste måde, man arbejder med angst og fobier på. Tit arbejder man nemlig også tankerne. Angst og fobier er nemlig tit forbundet med en hel masse katastrofetanker. Det kunne for eksempel være: “hvis jeg kaster op, dør jeg” eller “de andre ville synes, jeg var ulækker, hvis jeg kastede op.” Og det er slet ikke sikkert, at man er opmærksom på de tanker, for tit ræser de bare derudaf uden, at man har bedt dem om det.

Men når man behandler angst og fobier, arbejder man med at blive opmærksom på dem. Sådan så man kan udfordre dem og ændrer lidt på dem undervejs, så de bliver mere realistiske. Men man kan nemlig kun udfordre tankerne, hvis man er opmærksom på, at de er der. Vi har en artikel om den teknik, som hedder “undersøg dine bekymringer som en detektiv.” Den kan du læse, hvis du har lyst.

Snak med dine forældre

Jeg tænker på, om dine forældre ved, at du bøvler med den her frygt? Hvis ikke de gør det, synes jeg, at du skal snakke med dem om det. Det hjælper ikke direkte på at få frygten til at gå væk. Men når man går med de svære ting alene, som for eksempel en virkeligt stor frygt for at kaste op, så kommer de ofte til at bygge sig op og fylde mere og mere. Men hvis man får snakket med nogen om det, så får man ligesom lukket gassen lidt ud af ballonen. Og så føles det tit ikke helt så svært at gå rundt med.

Tag fat i din læge

Det bedste du kan gøre, er at tage fat i din egen læge og fortælle ham eller hende om den her frygt for opkast. Du kan eventuelt tage dine forældre med som støtte. Så kan de hjælpe dig, hvis du går i stå. Eller hvis der er noget, du måske ikke fik sagt, som er vigtigt for lægen at vide. Din læge kan nemlig hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få hjælp henne. Det kunne for eksempel være hos en psykolog. Men det kan også være, der findes nogle andre tilbud tæt på dig, der kan hjælpe dig.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har givet dig svar på nogen af dine spørgsmål. Og så håber jeg, at du sammen med din læge finder ud af, hvad du kan gøre ved din fobi, så du kan blive fri for den. Jeg ønsker dig i hvert fald al mulig held og lykke med det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper