Hej Mindhelper

Sår, ar og uren hud. Jeg har dem alle. Jeg lider af skin picking, som man kalder det. Det resulterer i sår og ar, som slanger sig op af mine arme og ned af min ryg. Når folk spørger siger at det er en mystisk hudsygdom, som man vokser sig ud af. Hvad de ikke ved er at jeg selv gør det. Jeg gør det hele tiden. Ubevidst sammen med lektierne eller en film i sofaen. Bevidst sammen med spejlet ude på badeværelset. Min mor giver mig fidget legetøj til fødselsdag.
Jeg skammer mig så utroligt meget over det. Især når blodet løber, eller når jeg skal rense min hud efter en times trance med min hud.
Jeg skammer mig over at blive nødt til at lyve om det. Jeg har lyst til at sige det, men jeg ved hvad reaktionen bliver. Mere skam, mindre venner. Social eksklusion. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke styre det – det styrer mig. Det tvinger mig til at være ivrig og smålig. Jeg hader mig selv for det. Hvis bare det kunne stoppe… Nu.

(17 år)


Kære Du

Det lyder til, at det med at pille i hud og sår fylder rigtig meget lige nu. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind til os og delt det. For det skal du bestemt ikke gå med alene. 

Skin picking 

Du skriver, at du lider af skin picking. Det kan være hammersvært og frustrerende, når man har sår eller ar på armene og ryggen. Og det kan bringe en masse svære følelser som skam og frustration frem, når man endnu en gang er kommet til at kradse i såret. Men når det med at pille fylder så meget, som du beskriver, så er det ikke noget, man gør for sjov. Derfor kan det også være rigtig svært at styre det. For nogle gange sker det helt uden, at man lægger mærke til det. Og andre gange gør man det måske fordi, at der er noget andet inde i en, som er svært. Derfor tænker jeg også, at det giver god mening, at du bliver frustreret og træt af det. 

Nogle gange kan det med at pille i hud også godt blusse op, hvis man fx er ekstra presset. For så kan det være en måde at håndtere og få lidt afløb for den uro, der måske er inde i en. Lidt ligesom at nogle fx bider negle, når de læser til eksamen. Derfor kan det med at pille også godt blive en ond spiral. Fordi man måske bliver frustreret og presset, når man ser alle sårene på armene, men fordi man så er presset, er det måske også endnu sværere at lade vær med at pille. Giver det mening? 

Den indre kritiker

Du skriver, at det med at du ikke kan styre, hvor meget du piller, tvinger dig til at være ivrig og smålig, og at du hader dig selv for det. Det er nogle ret hårde ord at sige til og om sig selv. Derfor kommer jeg også til at tænke på, om den indre kritiker er meget på spil hos dig? Vi mennesker har det nemlig ofte med at være meget hårdere ved os selv end vi er ved andre. Og det kan være hammerdrænende, når den indre kritiker hele tiden sidder klar med en hård eller nedladende kommentar. Hvis det er noget, som du kan genkende, skal du vide, at man godt kan skrue ned for den indre kritiker og få det bedre med sig selv. En af måderne, som man kan gøre det på, er ved at arbejde med sit selvværd. Så hvis du har lyst, kan du tage et kig på vores artikel om selvværd. I den står der nemlig en masse gode råd til, hvordan man lige så stille kan få det bedre med sig selv. 

Tal med dine forældre 

Du skriver, at du har lyst til at fortælle andre om det. Og det tænker jeg er rigtig godt. Når man bøvler med svære ting er det bedste, som man kan gøre, nemlig at tale med nogen om det. Men sommetider kan det være rigtig svært at gøre det, for man er måske pinlig over det og samtidig kan man være nervøs for, hvordan de andre vil reagere. Sådan er der rigtig mange unge, som har det. Men heldigvis oplever de fleste også, at det er rigtig rart og lettende at kunne være ærlig, og de fleste omkring en vil også rigtig gerne lytte og støtte, når man fortæller dem om noget, som er svært. 

Du skriver også, at din mor giver dig fidget legetøj til din fødselsdag. Derfor synes jeg også, at det lyder til, at hun måske har lagt mærke til, at du piller meget. Er det mon rigtigt forstået? For så tænker jeg, at dine forældre måske kunne være et rigtig godt sted at starte i forhold til at få fortalt, hvordan du har det. 

Hvis du synes, at det er svært at få taget hul på snakken, kan du tage et kig i vores guide til at snakke med forældre om svære ting. I den står der nemlig nogle gode råd til, hvordan man kan åbne op omkring det der bøvler.

Hvis du synes, at det er for svært at sige, kan du også vise dine forældre det brev, som du har skrevet herind til os. Heri beskriver du nemlig rigtig flot, hvordan du går og har det. Og så kan det være, at I kan få gang i snakken den vej. 

Snak med andre omkring dig 

Det kan også være, at der er en anden, som du kan snakke med. Måske en tæt ven, en lærer eller en helt tredje, som du er tryg ved. Det vigtigste er nemlig ikke, hvem du snakker med. Det vigtige er, at du ikke går med alt det svære alene.  

Tag et smut til lægen 

Her til sidst vil jeg også lige opfordre dig til at tage et smut til lægen. Lægen ved nemlig en hel masse om, hvordan vi mennesker fungerer både udenpå og indeni. Derfor kan lægen også være rigtig god at snakke med, når man har det svært, og bøvler med skin picking. Nogle gange kan man også have brug for en hjælpende hånd til det, som er svært. Og så kan lægen hjælpe en med at finde ud af, om der er noget hjælp som måske kunne være rart for en at få. For med den rette hjælp får de fleste unge det heldigvis bedre.  

Det kan være svært, når man bøvler med skin picking. Derfor håber jeg også rigtig meget, at der er noget i mit svar, som du kan bruge. Jeg sender de varmeste tanker din vej og håber, at du har mod på at åbne op, og snakke med nogen om, hvordan du har det. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper