Hej!

Jeg kan ikke overskue skolen:

Jeg er en pige på 14 og går i 8. klasse som har det rigtig svært lige for tiden. Jeg har ikke været i skole i en uge nu fordi jeg fik kvalme og gik i panik hver gange jeg skulle afsted og i nogle tilfælde kastede jeg også op eller var virkelig tæt på det så jeg måtte synke det igen hvis jeg var oppe på skolen. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan her fordi jeg har en masse gode venner og veninder i klassen, jeg klarer mig rimelig godt fagligt og jeg har et fint forhold til mine lærer. Jeg får det bare skidt hver dag inden skole og det går ud over min mor for hun er i forvejen stresset med en masse arbejde og er væk 2 gange om ugen fordi hendes arbejde er flyttet lidt væk fra hvor vi bor. Det går også udover min lillebror at jeg har det skidt fordi han kan ikke lide at ting ikke er som det pleje og at jeg ikke kommer i skole. Og det gør det bare ekstra svært for mig at de får det skidt. Min mor begynder også at blive frustreret over at jeg ikke tager i skole og bliver nogle gange sur på mig og bliver ved med at snakke om for meget fravær for jeg har i forvejen haft nogle periode i det her skole år hvor jeg har haft det lige som nu.

Jeg er rimelig sikker på jeg har angst for det har jeg fået at vide af nogle psykologer at de har nævnt det. Jeg går også til psykolog. Det ligger tilgængel meget langt væk fordi vi ikke har kunne finde noget i nærheden af hvor jeg bor. Jeg føler ikke det hjælper og at hun ikke forstår mig. Jeg har gået til psykolog før da jeg var mindre et andet sted og de forstod mig heller ikke og nærmest grinede ad mig da jeg spurgte om jeg kunne få det her til at gå væk. Jeg går også til Kranio Sakral (det er noget hvor man for beroliget sine nerver) og det hjælper en hel del og hun forstår mig.

Spørgsmålet er nu:
Hvordan kommer jeg i skole?
Hvad skal jeg gøre?
Hvordan kan jeg få min lillebror til at stoppe med at bekymre sig så meget om mig fordi jeg for det være af det?
Og hvordan kan jeg gøre min mor mindre stresset over alt det her?

Det kunne være rigtig rart hvis i ville svare lidt hurtigt hvis i har tid selvfølgelig ( :

Kh mig

(Pige, 14 år)


Kære Du

Angst kan være en rigtigt svær størrelse. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Angsten er ikke farlig

Det lyder som om, det der gør det svært for dig for dig for tiden er, at du ikke kan komme i skole, fordi du får det dårligt og går i panik. Er det mon rigtigt forstået? Det giver i hvert fald rigtigt god mening, hvis det er det, der er svært. For det er ikke særligt rart at få en panikfølelse, når man skal i skole. Når det sker, så er det helt naturligt, at man ikke har ret meget lyst til at tage af sted. Det er nemlig det, angst gør. Den giver en lyst til at undgå de situationer, som man oplever angsten i. 

Det sker fordi, angst giver en nogle ret ubehagelige fornemmelser i kroppen. Det kan for eksempel være kvalme og en følelse af at være helt i panik, som du beskriver. De fornemmelser kommer man til at opfatte som noget, der er farligt og som noget, man helst ikke vil opleve igen. Derfor begynder man at undgå situationer, hvor man har oplevet angsten før. Men selvom angsten er rigtigt ubehagelig, så er den ikke farlig. Angst er en følelse og ligesom alle andre følelser, så går den heldigvis over igen af sig selv, hvis man venter længe nok. 

Der er rigtigt mange, der på et eller andet tidspunkt i deres liv kommer til at få angst for et eller andet, ligesom du lige nu har angst for at tage i skole. Men heldigvis så er der også rigtigt gode muligheder for, at man kan lære at håndtere angsten, så man kan komme til at leve et rigtigt godt liv alligevel. Hvis du har lyst til det, så kan du læse vores artikel om angst. Der står en masse god information om, hvad angst er, som måske kan være rar for dig at læse. 

Øv dig langsomt

Du spørger, hvordan du kan komme i skole igen. Og mit svar på det spørgsmål kommer måske til at lyde lidt træls. For du kan nemlig kun komme i skole igen, hvis du lige så langsomt øver dig i at tage af sted. For hvis du bliver væk fra skolen, så kommer du til at bekræfte angsten i, at det er farligt at tage af sted, og så bliver efterhånden sværere og sværere at komme ud af døren. Hvis du til gengæld tager af sted i skole og oplever, at der ikke sker noget ved det, så lærer din hjerne lige så langsomt, at skolen ikke er at farligt sted at være, og så bliver angsten for at tage af sted med tiden mindre og mindre. 

Det er ikke fordi, du skal starte med at tage i skole en hel dag, hvis det føles totalt umuligt lige nu. Så skal du starte et sted, hvor du stadig kan mærke angsten, men hvor det føles muligt at komme over den. Det kan være, at du måske bare skal pakke din skoletaske og tage tøj på til at tage af sted. Når du så har gjort det så mange gange, at det er okay, så kan du måske gå ud af døren og begynde at gå mod skolen og så videre. Det er det, som man på fagsprog kalder for eksponering. Det kan du læse mere om i den artikel, jeg har linket til. Det kan være både hårdt og svært at starte på eksponering. Derfor er det heller ikke noget, som du skal gøre alene. Det er noget, som du skal have hjælp til fra din mor, din skole og måske også din psykolog. 

Snak med din mor

Du spørger også, hvordan du kan få din lillebror til at stoppe med at bekymre sig og din mor til at holde op med at være stresset over, hvordan du har det. Det kan jeg sagtens forstå, at du gerne vil hjælpe til med. For det er ikke rart at se, at de andre i ens familie også bliver påvirket af, hvordan man har det. Men du skal vide, at det ikke er dit ansvar at hjælpe hverken din mor eller din lillebror med at få det godt. Din mor er voksen og kan godt finde ud af at passe på sig selv, når hun er stresset for eksempel ved at snakke med nogle andre voksne om det. Og det er et voksenansvar at passe på din lillebror og sørge for at hjælpe ham, når han bliver påvirket af, at du ikke har det så godt for tiden. 

Derfor er mit bedste råd til dig også, at du skal snakke med din mor om, hvordan du har det for tiden. Så hjælper du nemlig din mor med at forstå, hvorfor det er svært for dig at komme af sted i skole for tiden. Og det kan måske også hjælpe din mor med bedre at kunne hjælpe dig med at komme i skole i stedet for at blive sur på dig, når du ikke kommer af sted. For lige nu bliver hun måske sur på dig, fordi hun ikke helt forstår, hvorfor du ikke kommer af sted i skole. Hun kan nemlig ikke vide, at det er fordi, du får det dårligt, hvis du ikke fortæller hende det. Du kan også sagtens fortælle din mor, at du er bekymret for din lillebror. Så kan du nemlig få snakket med din mor om, hvad hun gør for at hjælpe din lillebror. Og det kan måske flytte lidt ansvar fra dine skuldre? 

Tag fat i dine lærere

Jeg kommer til at tænke på, om dine lærere ved, hvordan du har det med at komme i skole for tiden? Hvis ikke de har det, så kunne det nemlig være en rigtigt god idé, at du fortalte dem det. For dine lærere kan også hjælpe dig på din vej imod at komme i skole igen, men for at de kan hjælpe dig, så er de nødt til at vide, hvorfor du ikke kommer i skole. Hvis du synes, det er svært at skulle fortælle dem det selv, så kan du måske få din mor til at hjælpe dig. 

Fortæl det til din psykolog

Du skriver, at du ikke rigtigt føler, at din psykolog forstår dig. Det lyder frustrerende, for det er ikke særligt rart ikke at føle sig forstået. Men jeg kommer til at tænke på, hvad det er, du ikke føler, din psykolog forstår? Og hvad det er, som du gerne vil have din psykolog til at forstå? Du kan jo tænke lidt over svarene på de spørgsmål og skrive det ned i et brev, som du kan give til din psykolog. For de fleste psykologer vil rigtigt gerne forstå sine klienter. Så måske kan sådan et brev hjælpe din psykolog med at forstå dig bedre? 

Samtidigt skal du vide, at det er helt okay at sige det til din psykolog, hvis hun siger noget, som du ikke føler passer, eller som ikke hjælper dig. For jeg tænker, at din psykolog gerne vil hjælpe, men hun kan ikke hjælpe dig, hvis hun ikke ved, at de ting hun gør eller siger ikke helt rammer rigtigt. 

Jeg håber, at mit svar har givet dig svar på dine spørgsmål. Og så håber jeg, at det du kan tage med dig fra mit svar er, at selvom angst føles super ubehageligt, så er det ikke farligt. Og at angsten godt kan gå væk igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper