Hej
Jeg er en pige på 15, og går i 9.
Jeg er meget i tvivl om jeg har præsentationsangst…
Inden min konfirmation, fik jeg af vide at jeg SKULLE sige tak for en eller anden form og at jeg ikke kunne undgå at rejse mig op. Jeg sagde til mine forældre jeg ikke havde lyst, selvom det jo er min familie. Der kom ca 26 mennesker til min konfirmation.
Mine forældre lyttede ikke rigtig, og da min mor og jeg senere havde en snak, 2 dage inden min konfirmation, begyndte jeg at bryde sammen og stortude fordi jeg ikke havde lyst til at sige noget for nogen form!
Vi fandt en løsning hvor jeg ikke skulle sige noget.
Jeg har det også rigtig svært i skolen. Bare det at række hånden op i den klasse jeg har kendt i 10 år, får mit hjerte til at hamre der ud af.
Og når vi skal fremlægge, bliver jeg super dårlig. Dagene inden tænker jeg altid på det inden jeg skal sove, og har svært ved at koncentrere mig om at prøve og falde i søvn. På dagen får jeg altid ondt i maven, glemmer hvad jeg skal sige, frygt for at kaste op foran alle, koncentrationsbesvær, og kan ikke finde de rigtige ord når jeg står foran dem. Jeg bliver også altid voldsomt bange for at jeg siger noget forkert og at klassen vil grine eller drille mig bagefter med det, selvom jeg ved min klasse ikke er sådan, og ikke kunne finde på sådan noget.
Jeg er bange for at sige til mine forældre hvordan jeg 100% har det, for når jeg tidligere har nævnt det siger de bare ting som: ” jeg var også nervøs for sådan noget i din alder” og ”du er bare nervøs. Det skal nok gå”.
Jeg har mødt mange venner på internettet som også har angst, social angst, depression osv og hver gang jeg har fortalt dem om min situation, siger de altid at det lyder meget som præsentationsangst og at efter deres erfaringer er de er sikre på at jeg har det.
Angsten for at sige noget foran alle er ved at fylde størstedelen af min hverdag nu, da jeg er i 9. og alt er meget mere seriøst. Vi skal også snart til eksamen, f.eks i mundligt engelsk. Det har jeg det RIGTIG skidt med, selvom jeg ved jeg er en af de bedste i klassen til engelsk.
Jeg er bange for at mine forældre eller lærer ikke vil tage mig seriøs. Hvad skal jeg gøre.
(Pige, 15 år)
Hej Pige på 15 år
Det er mega hårdt, når man bliver rigtigt nervøs, når man skal præstere. Derfor er jeg glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
Det er helt normalt
Det lyder som om, det er hammer-svært for dig, når du skal præstere noget foran andre. Og det kunne godt lyde som om, det måske er noget præstationsangst, du oplever. Men du skal også vide, at det faktisk er helt normalt at opleve præstationsangst. For det er en rigtigt grænseoverskridende situation at skulle præstere en hel masse samtidigt med, at der er en masse mennesker, der kigger på en. Derfor er der også rigtigt mange mennesker, der oplever at blive nervøse og måske også dårlige, når de for eksempel skal lave en fremlæggelse foran sin klasse.
Når man er nervøs, fordi man for eksempel skal fremlægge, så er det helt normalt, at man også kan mærke det i kroppen som for eksempel hjertebanken og ondt i maven. Det sker fordi, ens hjerne tror, at det at fremlægge er en farlig situation. Og derfor sætter den gang i hele det system, der skal sørge for, at man kommer levende fra den farlige situation. Det gør den for eksempel ved at få ens hjerte til at slå hurtigere, så der kan komme mere ilt ud til blodet, så man kan løbe hurtigt væk fra den farlige situation. Det er rigtigt smart, når der faktisk er fare på færde, fordi det hjælper en med at overleve. Men når man oplever det i situationer, der faktisk ikke rigtigt er farlige, så er det bare hammer-ubehageligt. Heldigvis er det ikke farligt, og det kan være rigtigt godt at huske sig selv på, når man mærker nervøsiteten.
Øv dig i at turde
Når man ligesom dig oplever at blive rigtigt dårlig, når man skal præstere, så er det helt naturligt, at man ikke har ret meget lyst til at gøre det. Så det råd jeg giver dig nu, kommer måske til at lyde både træls og svært. Men det bedste man kan gøre, når man er rigtigt nervøs for noget, det er faktisk at øve sig i at gøre det. Nogle gange kan man dog være nødt at starte et lidt andet sted end at fremlægge foran hele klassen, hvis det er alt for svært. Så kan det være, at man til at starte med skal øve sig i at fremlægge foran en enkelt veninde, som man er tryg ved. Det handler nemlig om at udfordre sig selv lidt ad gangen, sådan så man får en masse succesoplevelser med at gøre det, som man egentligt er nervøs for.
Så finder hjernen nemlig lige så langsomt ud af, at det ikke er farligt, og så kommer ens nervøsitet også til at fylde mindre og mindre. Det kalder man på fagsprog eksponering, og du kan læse mere om, hvordan man gør det i den artikel, jeg har linket til. Hvis man gerne vil kaste sig ud i at udfordre sig selv på den måde, så kan det dog være rigtigt godt at have en voksen med på sidelinien, som man kan støtte sig op af. Så har man nemlig nogle at snakke det igennem med, når det bliver svært. Og man har nogen at fejre sine sejre med. Derfor synes jeg også, at du skal prøve at snakke med dine lærere om, hvordan du har det med at fremlægge. For de fleste lærere vil rigtigt gerne hjælpe en med at blive tryg ved at fremlægge, hvis de ved, at man ikke synes, at det er særligt sjovt.
Snak med dine forældre igen
Du skriver, at du er bange for at fortælle dine forældre præcis, hvordan du har det. Det kan jeg sagtens forstå, for det lyder som om, du har haft nogle oplevelser med, at de ikke helt har forstået dig, når du har prøvet at snakke med dem. For det er rigtigt sårbart at fortælle andre om noget, der er svært for en. Så det kan gøre rigtigt ondt og føles lidt som om, man bliver afvist, når man ikke føler sig forstået ordentligt. Derfor er det også helt naturligt, at du ikke har så meget lyst til at prøve at snakke med dine forældre igen. Men jeg tænker, at det kunne være en rigtigt god idé at gøre det alligevel.
For det lyder også som om, du måske ikke har fortalt dine forældre helt præcis, hvor nervøs du bliver de andre gange, du har snakket med dine forældre. Derfor er det heller ikke sikkert, at dine forældre måske helt har forstået, at du bliver rigtigt dårlig, når du skal præstere foran andre. For selvom det nogle gange kan føles rigtigt åbenlyst, hvor nervøs man bliver, så er det meget sjældent, at andre kan se det. Derfor tænker jeg også, at det måske bliver nemmere for dine forældre at forstå dig, hvis du får fortalt dem præcis, hvordan du har det. Hvis det er svært for dig at få sagt ordentligt, fordi du bliver nervøs, så kan du prøve at skrive det i et brev, som du kan aflevere til dem i stedet. På den måde har du bedre tid til at tænke over, hvordan du får forklaret dem alt det omkring din nervøsitet, som du gerne vil have sagt. Det kan måske gøre det lidt nemmere.
De vil altid lytte hos Headspace
Du kan også altid tage fat i Headspace, hvis du har brug for at snakke med nogen om, at det er svært for dig at skulle præstere foran andre. Hos Headspace sidder der nemlig nogle super søde og dygtige frivllige rådgivere klar til at snakke med dig. Hos Headspace er der ikke noget, der er for stort eller for småt at snakke om. Og de frivillige rådgivere hos Headspace har snakket med rigtigt mange unge, der har kæmpet med forskellige former for nervøsitet og angst. Så de skal nok gøre, hvad de kan for at forstå dig og hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.
Det er rigtigt svært, når man bliver så nervøs, når man skal præstere, at man bliver dårlig. Men der er heldigvis noget, man godt kan prøve af for at gøre det lidt nemmere. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig.
De bedste hilsner fra en Mindhelper