Det er ufatteligt hårdt at gå i 2.g, og jeg har været stresset hele året

Det lyder som om, at angst og stress fylder meget i dit liv lige nu. Det kan være hammersvært, når det er på den måde. Derfor er jeg også rigtig glad for, at du har skrevet herind, og fortalt om det.

Når pligtopfyldende bliver til perfektionisme

Du skriver, at det er rigtig hårdt at gå i 2 G og at du er meget pligtopfyldende, og gerne skal have et højt snit. Det lyder som et ret stort pres at have liggende på skuldrene. Og jeg tænker at det giver god mening, at du kan føle dig stresset.

Der kan være mange gode ting ved at være pligtopfyldende, men sommetider kan man også risikere at komme til at køre sig selv for hårdt.. Mennesker der er meget pligtopfyldende, kan nemlig også have let ved, at blive perfektionistiske. Måske begynder man fx at stille for høje krav til sig selv. Og det kan komme til at føles som om, at kun det allerbedste er godt nok. Er det noget du kan genkende?

Hvis du det, så kan du prøve at kigge på artiklen Værd at vide om perfektionisme og 10 råd til, hvordan du skruer ned for kravene til dig selv. Her er der nogle fif til, hvordan man kan arbejde med perfektionismen, så den ikke fylder nær så meget. For der skal også være plads til, at begå fejl, eller ikke have overskud til, at give sig 100% hele tiden. 

Angsten

Det er helt naturligt, at synes det kan være svært, at sige ting højt foran klassen. Måske bliver man i tvivl, om det man vil sige, nu også er rigtigt. Og selv hvis man er sikker, kan man alligevel komme til at tøve og blive nervøs. Det tror jeg, at mange unge kan genkende. Men det skal helst ikke være sådan, at nervøsiteten for at række hånden op kommer til at fylde så meget, at den bliver til angst.

Hvis man har angst for noget, har man tit nogle tanker, der følger med angsten. Angsttanker kan fx være: “Hvis ikke jeg sige præcis det rigtigt, så er jeg en fiasko” eller “Det kommer sikkert til at lyde fjollet, det jeg har tænkt mig at sige”. Noget af det bedste man kan gøre, når man bøvler med angst er, at prøve at udfordre sine tanker. For tit er det de tanker, som holder angsten i live. Så hvis du forestiller dig, at du sidder i en time, og gerne vil række hånden op – hvad er det så for nogle tanker, der løber gennem hovedet der?

Hvis tankerne fx handler om, at komme til at sige noget forkert. Så kan du prøve at vende situationen om, og tænke på, hvad du ville tænke hvis en veninde rakte hånden op, og sagde noget som ikke var rigtigt. Det ville du sikkert ikke tænke særligt meget over. Ofte er vi nemlig meget mere kritiske over for os selv, end over for andre. Og det vi kan slå os selv oven i hovedet over, er slet ikke noget, vi ville lægge mærke til hos andre.

Du kan også tage et kig på Mindhelpers online angst-forløb. I forløbet kan du få mere viden om angst, og øvelser til, hvordan du kan få det bedre med angsten. Så det kan jeg varmt anbefale dig.

Vi har også skrevet en artikel om, hvad man kan gøre, hvis man er bange for at række hånden op i klassen. Der er en masse gode tips og råd, som måske vil være hjælpsomme for dig. 

Du kan læse vores artikel til dem, som er bange for at række hånden op her. 

Tal med en du kender

Når man går rundt med nogle svære tanker og følelser, er det vigtigt at tale om det. Derfor er mit bedste råd til dig, at fortælle en tæt på dig, hvordan du har det.

Du skriver, at du ikke har lyst til at tale med dine forældre, fordi du ikke vil skuffe dem og bekymre dem. Her er det vigtigt for mig at sige, at det er helt okay, at bekymre sine forældre. For forældre er der for at hjælpe en. Og når man går og bøvler med nogle svære ting, vil de fleste forældre rigtig gerne vide det, så de støtte en.

Men hvis det slet ikke dur at tale med dine forældre, har du så en anden du kan snakke med? Måske en god venindes mor, en bedsteforældre, eller en helt tredje? Du kan kigge på artiklen Guide til at tale med forældre om svære ting. Her er der lidt tips til, hvordan man kan åbne snakken. Selvom den er lavet til forældre, kan den også sagtens bruges til, hvis der er en anden du hellere vil tale med. 

Headspace

Hvis du gerne vil tale med nogle udefra, må du også altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der frivillige, som altid er klar til at lytte. Og det kan være ret rart at have et rum, hvor man bare kan komme og tale om, det som fylder. Det kan tit være med til at tage noget pres af ens skuldre. Så det kan jeg virkelig anbefale dig. Du kan altid starte med at sende dem en besked på deres chat, hvis du gerne vil vide lidt mere om det.

Tal med en studievejleder

Hvis man er presset i gym, kan det også være en rigtig gode ide, at tale med en studievejleder. Sådan en har de fleste gymnasier tilknyttet. Studievejlederen er der for at hjælpe dig, og de er vant til at tale med unge som går i gym. Og jeg tænker langt fra at du er den første gymnasieelever, som har følt sig presset og har synes det er svært ved at række hånden op.

Tag til lægen

Hvis du kan mærke at angsten og presset bliver ved med at fylde, så vil jeg også råde dig til, at tage et smut forbi din læge. Lægen ved nemlig en masse om hvordan vi mennesker fungere, både udenpå og indeni. Derfor kan lægen også hjælpe dig med at finde ud af om det er angst du oplever. Og om der er noget hjælp, som kunne være godt for dig at få.

Det kan være være hammer-hårdt, når man føler sig presset og angst. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som kan hjælpe dig. Jeg sender en masse gode tanker din vej, og håber, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det.