Stress kan opstå, når kravene til dig bliver for store, og du ikke har ressourcer nok til alt det, du skal gøre og præstere.
Tænk på en gammeldags vægt. Du ved, en af dem med to vægtskåle.
Forestil dig nu, at der i den ene vægtskål ligger alle de krav, du oplever i hverdagen.
Det kan fx være ydre krav og pres fra:
- Din uddannelse
- Forældre
- Venner
- Sociale medier
- Samfundet
Men det kan også være indre krav og forventninger, du stiller dig selv, fx:
- Hvilke karakterer du skal have
- Hvad du skal kunne
- Hvordan du skal se ud
I den anden vægtskål ligger de ressourcer, du har til at tackle og håndtere alle de her krav. Dine ressourcer er fx:
- Den tid, du har til dine opgaver.
- Din energi og dit overskud.
- Folk, som kan støtte dig.
Ordet ‘ressourcer’ betyder altså: de ting, som giver dig kræfterne til at håndtere krav i dit liv.
Pointen er, at vi oplever stress, når vægtskålen med kravene vejer tungere end den med ressourcerne.
Med andre ord: Når kravene overstiger de ressourcer, du har til rådighed til at håndtere dem.
Vægten er ikke altid i vatter
Det er selvfølgelig ikke sådan, at de to vægtskåle altid vil balancere perfekt.
Ind imellem vil du tænke ‘Pyha, lige nu skal jeg godt nok anstrenge mig for at klare det hele’.
Og her skal din krop nok hjælpe dig. For kortvarig stress kan give dig lige netop det energiboost, der hjælper dig med at yde lidt ekstra i pressede situationer.
Det vigtige er, at du bagefter har mulighed for at slappe af, trække stikket og lade op. Find vores bedste tips til at forkæle dit nervesystem her.
Det er den langvarige stress, der er farlig. Den slider nemlig alt for meget på dig og risikerer i værste fald at gøre dig syg.
Typiske tegn på stress
Jo bedre du kender din krops signaler, jo lettere kan du fange stress i opløbet og få den hjælp, du har brug for.
Her er der en liste med typiske tegn på stress. Når du skimmer listen, så husk, at det er helt normalt at opleve flere af tegnene i kortere tid.
Men du skal helst ikke have det sådan i mange uger eller måneder.
Så hvis der er noget, du kan genkende, så spørg dig selv: Hvor længe har jeg egentlig haft det sådan? Er det et par dage? Eller har det stået på i en længere periode?
Hovedpine
Ondt i maven
Hjertebanken
Uro i kroppen
Anspændthed
Koncentrationsbesvær
Glemsomhed
Tristhed
Tankemylder
Håbløshed
Manglende overblik
Nervøsitet
Ubeslutsomhed
Bliver nemt vred og irriteret
Har svært ved at koncentrere dig
Trækker dig ind i dig selv
Arbejder hårdere og hårdere
Har svært ved at sove
Spiser mere/mindre end normalt
Drikker/ryger for at dæmpe uro
Få balance mellem vægtskålene
Så hvad gør du? Hvordan får du bedre balance mellem vægtskålene?
Det allervigtigste råd, hvis du føler dig stresset, er at tale med nogen om det. Så kan der nemlig blive gjort noget ved årsagen til, at du ikke har det godt.
Er kravene i dit liv blevet for store, så er det nødvendigt, at der bliver skruet ned for nogle af kravene, så du igen kan få det godt. Stress og pres er nemlig ikke noget, du behøver klare eller håndtere alene.
Du kan fx snakke med en forælder eller god ven. Men det kan også være en studievejleder på din skole eller din lærer.
Hvis du hellere vil snakke med nogen på nettet, kan du chatte med en frivillig hos Børnetelefonen eller Headspace. Eller du kan skrive til brevkassen her på Mindhelper og få gode råd.
Vælg den mulighed, der passer dig bedst lige nu. Det vigtige er ikke, hvem du snakker med, men at du ikke går alene med dine tanker og problemer.
Og så kan du finde en masse gode tips til bedre balance i vores nødhjælpskasse til dig, der føler dig stresset.
Få ro på med vores app Ro
Vi har lavet en app, der hjælper dig med at forebygge stress. Den er helt gratis, og i appen er der en masse viden, tips og øvelser til at få ro på.
Der er bl.a. vejrtrækningsøvelser, temaer om søvn og selvomsorg, mindfulness-øvelser og et forløb om planlægning.
Find den her: