Nervøsitet er en ældgammel mekanisme, som sætter i gang, når du skal præstere. Men det føles for det meste som klods om benet, hvis den tager overhånd.
Du skal fremlægge for klassen, eller til en fest med en masse fremmede mennesker eller på en date med en, du er godt og grundigt vild med.
Det kribler og krabler i hele kroppen. Du bliver forpustet. Skal tisse 12 gange. Måske mister du fuldkommen appetitten og bliver helt rød i hovedet.
Nervøsiteten har simpelthen erobret dig.
Du er langt fra alene, når du får det sådan. Nervøsitet er nemlig ikke en fejl, som du skal prøve at undgå for alt i verden. Og det er bestemt ikke farligt.
Nervøsitet er en livsvigtig funktion, som gør dig kampklar, så du kan præstere noget ekstra. Og den har hjulpet os med at overleve som art i mange millioner år.
Men det gør det jo ikke mere behageligt, så her får du vores bedste tips til at håndtere nervøsiteten.
Vores 9 bedste tips til at håndtere din nervøsitet
1. Se på nervøsiteten som en god hjælper
Bruger du alle dine kræfter på at styre eller undgå nervøsiteten, så stjæler du de kræfter fra noget andet. Prøv at se på nervøsiteten som en kærlig reminder fra din krop om, at der snart sker noget vigtigt.
Nervøsitet er ubehageligt, men den skal være der, og du kan ikke undgå den.
Prøv at fokusere på, at nervøsitet er din hjælper. Dit stærkeste beredskab, og din mentale megamuskel.
Sig simpelthen til dig selv: ‘Hej nervøsitet. Nu er du der igen. Og nu hjælper du mig med at klare den, tak for det!’
2. Brug dit eget biologiske våben – din vejrtrækning
Nervøsitet findes ikke kun oppe i hovedet. Det er en fysisk proces, hvor dit nervesystem går i alarmberedskab.
Men du kan hjælpe dit nervesystemet i ro igen. Og vejrtrækningsøvelser er en af de allermest effektive måder at få ro på systemet på.
En af de nemmeste vejrtrækningsøvelser er box breathing, som udover at være effektiv også kan laves helt uden andre kan se det på dig.
Brug den på gadehjørnet, mens du venter på din date. I bussen på vej til jobsamtalen. Eller lige inden du går ind ad døren til eksamenslokalet.
3. Brug mindfulness til at flytte fokus
‘Hvorfor fan… bliver jeg så nervøs? Hvad er der galt med mig? Hvorfor har jeg det sådan her?’
Det er helt almindeligt at få en masse negative tanker, når du bliver nervøs. Men det kan forstærke følelsen af nervøsitet, når du kører ud af en negativ tangent.
Jo mere du hidser dig op, desto mere kommer din nervøsitet nemt til at fylde.
Men det fungerer heldigvis også omvendt: Jo mere roligt du kan forholde dig til nervøsiteten, desto bedre får du det.
Her kommer mindfulness ind i billedet. Mindfulness kan hjælpe dig med at flytte fokus fra de automatiske negative tanker og tilbage til nuet.
Prøv vores 7-dages introduktion til mindfulness lige her.
4. Tag magten tilbage fra nervøsiteten ved at afsløre den
Mange af os bruger uforholdsmæssigt mange kræfter på at skjule, at vi er nervøse. Vi er bange for at andre vil dømme os, have ondt af os eller tro, vi ikke har styr på det.
Men når du bruger din energi på at skjule din nervøsitet, så stjæler du energien fra det, som du ellers gerne vil koncentrere dig om.
En måde at komme det til livs på er at fortælle, at du er nervøs.
“Hvad!? Der gør da det hele 10 gange værre!” tænker du måske.
Og ja, på den ene side er det intimiderende at afsløre, du er nervøs. Men samtidig kan det være en lettelse ikke at skulle skjule det, så du kan bruge din energi på noget andet.
Fortæl om nervøsiteten til dem, du står overfor. Så er elefanten i rummet løs, og du har taget magten tilbage fra nervøsiteten.
Brug for det sidste skub? Tjek også Amalies favorit-tip mod nervøsitet: Stå ved den
5. Folk lægger mindre mærke til din nervøsitet, end du tror
Måske er du egentlig mest nervøs for, at andre opdager, at du er nervøs? Men faktisk er de fleste af os bedre til at skjule nervøsiteten, end vi tror.
Når du er nervøs, føles det ret voldsomt, men ofte kan andre ikke se det på dig. Derfor tror andre heller ikke, at du er lige så nervøs, som du måske føler dig.
Det har den fordel, at vi fremstår mere selvsikre, end vi regner med. Men samtidig har det den ulempe, at vi kan komme til at tro, at vi er langt mere nervøse end alle andre.
De andre ikke har tid til at gå op i, hvordan du fremstår. De er nemlig alt for optagede af, hvordan de selv ser ud. Ligesom du er.
6. Forbered dig godt – på hele situationen
Det giver ro og selvtillid at vide, at du er godt forberedt, fx til eksamen. Overvej, hvad du vil sige, og sørg også for at have styr på alle de praktiske ting:
Hvilket tøj skal du have på? Hvor skal du møde henne? Hvordan kommer du derhen? Så skal du ikke halse rundt for at finde lokalet og dine noter.
På samme måde kan du forberede dig til en date, en fest eller en jobsamtale. Tænk over nogle emner, som det kunne være sjovt at snakke med ham, hende eller de andre om.
Og hvor er det henne? Hvordan kommer du derhen? Hvad ville være godt at tage på? Og kender du endda lokalet og stedet i forvejen?
Din forberedelse vil forstærke din følelse ro og kontrol. Du vil simpelthen føle dig bedre klædt på til situationen.
7. Øv dig i at sige ‘fuck det’ en gang i mellem
Det modsatte af at være nervøs er at være rolig eller ligeglad. Nogle af vores andre tips handler om at få mere ro på. Men måske vil det engang imellem være godt for dig at gå efter at være lidt mere ligeglad?
Spørg dig selv: Betyder det her virkelig så meget for mig, at det giver mening at bruge så meget energi på at være nervøs?
Er bumsen midt i panden eller fremlæggelsen om den franske revolution relevant for dit liv i det lange løb?
Det virker måske som et uoverskueligt råd, men man kan godt træne at sige ‘fuck det’ og være lidt mere ligeglad. Det kræver først og fremmest, at du øver dig i at sige det til dig selv.
Synes du, det lyder umuligt? Tjek også guiden: Tag pusten fra tunge tanker med 6 små ord
8. Brænd nervøsiteten af med motion
I råd nr. 2 læste du om dit indre biologiske våben, vejrtrækningen. Men det er ikke den eneste måde, du kan bruge din fysik til at få mere ro i kroppen.
Når du motionerer – fx løber, går tur, svømmer, spiller fodbold eller danser – så aktiverer du en hel kemisk fabrik inde i din krop.
Du fylder din krop med endorfiner, seretonin og dopamin. Det er alt sammen stoffer, som er med til at gøre dig glad og tilpas. Og samtidigt brænder du en masse stresshormoner af.
Læs meget mere om det i vores artikel: Dæmp uro og nervøsitet med motion
9. Lav et eksperiment og skub dine grænser fremad
Kender du Nikes slogan ‘Just do it’? De får det til at lyde som det nemmeste i verden bare at gøre alt muligt. Men som du sikkert ved, så er det nemmere sagt end gjort.
Men der er en lille sandhed i Kondisko-firmaets friske attitude.
For når du udsætter dig selv for svære ting og ‘bare gør det’, så opdager du, at du måske godt kan klare situationen alligevel. Og så lærer din hjerne, at den slet ikke behøver være så nervøs, som den tror.
Da du var yngre, var der sikkert ting, som gjorde dig vildt nervøs. At handle alene, sove uden lys, og cykle hen over den store vej, hvor der var så meget trafik.
Men i dag gør du måske de ting uden at rynke et bryn. Det er fordi, du tidligere har lært din hjerne, at du godt kan klare situationen. Du har givet dig selv erfaring og selvtillid.
På psykolog-sprog kalder man det for eksponering, og det betyder at udsætte sig selv for det, som er utrygt, for at lære sig selv, at man godt kan klare det alligevel. Læs mere i artiklen: Eksponering: Sådan vinder du over din angst trin-for-trin
Vil du have mere hjælp?
Alle bliver nervøse en gang imellem. Men bliver din nervøsitet så voldsom, så den forhindrer dig i at gøre det, du gerne vil, så er det en god idé at tale med nogen om nervøsiteten.
Det er ikke så afgørende, hvem du snakker. Det vigtigste er, at du snakker med nogen.
Det vil både få det hele til at føles lidt lettere – samtidig med at du måske også finder ud af, at du ikke er alene om at blive nervøs.
På mange skoler og uddannelsessteder findes der skolesundhedsplejersker, studievejledere og skolepsykologer, som kan være gode at tale med. Flere uddannelsessteder har også eksamenskurser, hvor nervøsitet er på programmet – ellers kan du jo foreslå dem at lave ét.
Læs mere i guiden: Få hjælp på din skole eller dit uddannelsessted.
Du kan også snakke med dine forældre eller nogle andre, som kender dig godt. Så kan I sammen finde ud af, hvad du kan gøre ved nervøsiteten, eller om du har brug for mere hjælp.
Det kan du få gode råd til i artiklen Sådan taler du med dine forældre om svære ting.
Husk også: Vil du hellere starte med at få hjælp på nettet, kan du altid skrive til brevkassen her på Mindhelper og få et godt råd.
