”Lad være med at lukke dine følelser inde. Det bider dig i røven. Det bliver så svært at komme videre, hvis du ikke taler om, hvordan du har det. Jeg har selv svært ved at komme videre, fordi jeg ikke har villet tale om det,” fortæller 19-årige Frederikke.
Som kun 14-årig mistede Frederikke sin mor. I årene derefter, talte hun næsten ikke om sin sorg.
”Det var nok ikke helt gået op for mig, hun faktisk ikke kom tilbage. Det gik først op for mig et par år efter, at hun virkelig var død, og jeg ikke ville se hende igen.”
Konflikt med far
Frederikkes forældre blev skilt, da hun var lille, og gennem hele sin mors sygdom boede hun sammen med sin mor og papfar. Sin far så hun kun hver anden weekend, og de har aldrig været særlig tætte. Men da hendes mor døde, besluttede han, at hun skulle hjem til ham og bo.
”Det eneste, jeg ville, var at blive boende hos min papfar. Jeg kendte jo knap nok min far. Men min papfar havde jeg boet ved næsten hele mit liv.”
Samtidig valgte hendes far, at hun skulle på efterskole – selvom det på ingen måde var Frederikkes ønske.
“Efterskolen var det værste år i hele mit liv. Jeg blev holdt uden for og havde ingen venner. Det var ganske forfærdeligt,” siger Frederikke med tristhed i stemmen og fortsætter:
”Min far ødelagde vores forhold, fordi han pludselig ville bestemme over mig. Jeg måtte ikke have kontakt til min papfar – men det havde jeg selvfølgelig alligevel – og han sendte mig på efterskole. Han lyttede slet ikke til mig.”
Sorgen blev for stor
Det var først, da Frederikke var færdig med efterskoleåret, hun endelig var klar til at tale om tabet af sin mor.
”Til sidst kunne jeg bare ikke holde det for mig selv mere. Det blev for tungt og hårdt. Jeg blev nødt til at snakke om det.”
Frederikke begyndte at tale rigtig meget med sin kæreste, familie og en psykolog.
”Det løsnede at tale om det. Ja, det gjorde ondt, og jeg græd helt vildt, men jeg havde det meget bedre bagefter,” fortæller Frederikke og fortsætter:
”Det allerbedste er virkelig at tale om det. Få det ud. Lad være med at gå rundt og tumle med det selv. Jeg talte med min familie og psykolog alt for sent. Det gør kun sorgen værre at vente.”
Min mor er altid hos mig
Selvom Frederikke i dag taler om sin mor og er åben omkring, hvordan hun har det, så kommer hun sig nok aldrig over tabet af sin mor. Men hun har lært at leve med, at hun ikke er der.
”Jeg mangler hende til at guide mig. Jeg er i gang med at finde mig selv, og jeg kunne virkelig godt bruge hende til at snakke om for eksempel kærlighed, fester og sex,” fortæller Frederikke og fortsætter:
”Men jeg ved, at hun altid er hos mig – ligegyldigt hvor jeg er henne, så vil hun altid være hos mig. Hun er min skytsengel. Og så har jeg en ide om, at hun bare er taget i forvejen og venter på, at jeg en dag kommer op til hende. Hun har aldrig forladt mig. Ikke sådan rigtig.”
Fakta om Frederikke:
- Er 19 år og går i 2.g.
- Mistede sin mor i 2011.
- Spiller teater i sin fritid.
- Tager nogle gange til cafeaftener i Århus med Børn, Unge & Sorg.
Læs også interviewet med Mathilde: Jeg vil altid mangle min mor og artiklen Guide: Sådan kommer du til at tale med en psykolog