En MMA-udøver lægger en hånd på ryggen af en holdkammerat, der sidder sammenkrøbet på en måtte i omklædningsrummet.

Jeg har en tendens til at have meget social anxiety

“Jeg husker min barndom som meget ensom. Meget alene.
Jeg havde rigtig svært ved at connecte med andre mennesker,
specielt på et niveau, der ikke bare var overfladisk.”

“Det er et sted, jeg kan være den lidt originale skabning, jeg er.”

Patrick

I Patricks hverdag fylder kampsporten mere end noget andet. “Langt de fleste ting, jeg har gjort i mit liv, der har gjort det værd at leve, har været gennem kampsport.”

Som teenager oplevede Patrick, at han havde svært ved at passe ind og føle sig forstået. MMA bliver et sted, hvor han kan sænke skuldrene. Det er også noget af det eneste, som Patrick føler nogensinde har fanget hans interesse. Ellers stikker tankerne af. Ikke fordi han ikke vil. Men på grund af hans ADHD.

Portræt af Patrick, der ligger med hovedet hvilende på armen og ud i luften forbi kameraet.

Hvis der er en social begivenhed i klubben, kommer Patrick normalt ikke. “Jeg har en tendens til at have meget social anxiety. Like, hvordan skal jeg interagere og snakke med folk.”

“Langt de fleste ting, jeg har gjort i mit liv, der har gjort det værd at leve, har været gennem kampsport.”

Patrick

I klubben hjælper Patrick og klubkammeraterne hinanden til at blive bedre. De ser hinandens opture og nedture og bruger sejre og nederlag som motivation til at blive bedre selv. “Man lever lidt gennem hinanden. Det er næsten en form for sund jalousi.” Uanset hvordan Patrick har det, tager han ned og træner.

“Det er et sted, jeg kan være den lidt originale skabning, jeg er.”