Når jeg er til kor, oplever jeg at glemme mig selv og blive en del af en fælles stemme
“Min rene kernelyst til at synge døde, fordi jeg havde brugt så mange år på at blive god til det.”
“Jeg tænker ikke på, om jeg har en plet på skjorten, eller om mit hår sidder grimt.”
Nicoline
Nicoline elsker at synge og føler en glæde og tryghed, når hun synger med andre. I hendes folkeskole- og gymnasietid gik hun blandt andet til kor og musicalskole, spillede store forestillinger, og gjorde alt for at blive bedre og bygge en karriere. Efter Nicoline blev færdig på dansk talentakademi, følte hun sig udbrændt og havde mistet glæden ved at synge. Nicoline måtte trække sig fra al sang og sygemelde sig.
Efter noget tid begyndte Nicoline at savne glæden, hun fik ved at synge med andre. Hun bliver en del af et ungdomskor, hvor man møder hinanden af lyst og ikke for at dygtiggøre sig. “Når jeg er til kor, oplever jeg at glemme mig selv og blive en del af en fælles stemme. Jeg tænker ikke på, om jeg har en plet på skjorten, eller om mit hår sidder grimt.”
Koret er en fast rutine i Nicolines hverdag. På de lange dage, hvor det regner, og energien ikke er der, lader hun være med at spørge sig selv, om hun har lyst. For Nicoline er kor noget, hun skal, da det giver hende ny energi og en pause fra hverdagen.
““Jeg husker sjældent, hvordan dagen forinden kor har været. Jeg tror, det er fordi, man kan efterlade den dag sammen med sin jakke, når man lægger den ude i siden, når man kommer.””
Nicoline