Hej,

Jeg ved ikke hvordan jeg skal skrive det her, og jeg ved heller ikke hvad jeg forventer af svar. Jeg har faktisk følte at det gik godt i lang tid, men idag fik jeg et tilbagefald og brød sammen i gråd. Jeg ved ikke hvad jeg græder over? Jeg er en meget følsom person og har altid været det. Jeg er vokset op med at blive mobbet med min højde, og det har altid påvirket mig meget når folk taler om min højde. Samtidig føler jeg mig ofte ensom, selvom der er mennesker omkring mig…Jeg ved ikke hvorfor jeg så føler mig ensom? Jeg er som sagt meget følsom, og jeg har det rigtig svært ved at generelt tale om mig selv, og hvordan jeg har det, og jeg begynder altid bare at græde. Hvis jeg føler mig ydmyget, eller bange begynder jeg også at græde…

Her hjemme har jeg lidt problemer…Min far…Jeg er bange for ham…jeg er dog også meget stædig, og kan kun finde på at svare igen
Men han er bare meget voldelig når tingene ikke går efter hans hoved…Han råber meget højt, tager ved os (mig og min lillebror) og kan godt finde på at skubbe. Han sætter meget hårde krav til os, at vi skal være de bedste i skolen, og vi skal have venner og vi skal ikke græde over bare at blive kaldt lille eller noget i den stil…Han kalder mig spasser, og idiot fordi jeg ikke kan finde ud af matematik…Det er virkelig hårdt…Jeg vil virkelig ikke have ondt af mig selv heller…Men jeg føler bare snart ikke jeg holde til noget mere…

Min mor er der selvfølgelig til at stoppe det, og sige ham igen..Men hun er også lidt bange for ham…Jeg vil også bare gerne have at han tager til psykolog…Men det vil han ikke, og når vi nævner det, bliver han bar sur…

Undskyld for den meget lange besked og de mange mange emner denne besked indeholder…Men jeg har bare brug for at fortælle det hele…

(Pige, 16 år)


Kæreste du

Du skal bestemt ikke undskylde for den lange besked, eller at der er mange emner i den. Du har brug for at få det ud. Og det skal det. Så jeg er glad for, at du har skrevet ind til os og delt noget af det, du kæmper med til hverdag. Og hvis du sad overfor mig lige nu, havde jeg givet dig et stort kram.

Pres kan gøre én ked af det
Jeg er ked af at høre, at du har fået et tilbagefald. Det er nemlig rigtig ubehageligt og kan gøre en rigtig ked af det. Du skriver, at du ikke ved, hvad du græder over. Og det kan være svært nogle gange at finde frem til. Men jeg vil bare lige sige, at det er meget normalt, at man kommer til at græde, når der er mange ting, der presser en. Og det virker det til, at der er hos dig. Mange ting, du har med dig. Så det er en måde, kroppen prøver at komme ud med nogle følelser på og får afløb for de svære ting.

Du reagerer på de ting, du har oplevet
Mange af de ting, du oplever lige nu, giver mening, når man ser på, hvad du har med dig. Og du har nogle helt almindelige måder at reagere på, når man husker på det. Eksempelvis giver det god mening, at du oplever, at det påvirker dig, når andre snakker om din højde. For du har oplevet at blive mobbet på grund af den. Og det giver god mening, at du begynder at græde, når du føler dig ydmyget eller bange. For det har du sikkert oplevet, da du blev mobbet, eller når din far blive voldelig. Og det giver god mening, at du bliver ked af det, når du skal fortælle om, hvordan du har det. For det kan være vildt svært at åbne op og fortælle om det, der gør ondt og er sårbart for en. Jeg ved ikke, om det hjælper dig at få det her at vide. Men jeg tænkte, at det var vigtigt for mig at få sagt til dig.

Har du lyst til at læse en andens historie om mobning, kan du læse om Ninas historie. Nogle gange kan vi nemlig lære af andres oplevelser.

Ensomheden er noget øv
Du skriver, at du føler dig ensom, og at du ikke forstår hvorfor. Jeg kan fortælle, at ensomhed er en følelse, mange af os oplever, når vi har det svært eller har oplevet noget svært. Og den følelse er mega hård at gå med. Derfor synes jeg også, at du skal prøve at kigge på vores råd mod ensomhed. Jeg tænker, at der måske er noget, du kan bruge. Men det vigtigste er, at du bliver ved med at række ud og søge kontakt, selvom det kan være mega svært.

Det er ikke okay, det din far gør
Jeg er ked af at høre, at du er bange for din far. Men når jeg læser dit brev, kan jeg også godt forstå hvorfor. Han er slet ikke i sin ret til at opføre sig sådan overfor hverken dig, din bror eller mor. Og det skal stoppes. Det handler ikke om, at du ikke skal have ondt af dig selv. For det her er der ingen, der skal holde ud at være i. Så selvfølgelig kan du snart ikke holde til mere. Det vil ingen kunne.

Derfor er det også vigtigt, at du får fortalt nogen om, hvordan din far er derhjemme. Et sted, du kan fortælle det til, er Bryd Tavsheden. Du vælger selv, om du vil ringe eller skrive til dem. Men det er meget vigtigt, at du tager det alvorligt, det du oplever. Og derfor også får sagt det til nogen. Du kan læse mere om, hvad du kan gøre i forhold til din situation derhjemme i vores artikel om vold i familien.

Snak med nogen
Nu har jeg understreget, at det er vigtigt, at du fortæller nogen om din far. Men du går også selv og bokser med en masse ting. Og det skal du ikke gå alene med. Det er der ingen, der skal. Derfor er det vigtigt, at du – for din egen skyld – tager fat i nogen tæt på dig. En du kan fortælle, hvordan du har det. Så står du ikke alene, og du kan få støtte og hjælp fra den person til at komme igennem det, du oplever.

Det kunne eksempelvis være din mor, hvis du føler, du er tryg ved det. Eller måske en anden voksen, du er tryg ved? Det er ikke så vigtigt, hvem du snakker med. Det vigtigste er, at du får snakket med nogen. Så det håber jeg, at du vil gøre. Også selvom du har det svært med at tale om dig selv, og at du bliver ked af det. Gør dig selv den tjeneste at sige det alligevel. Vær god ved dig selv. Og det er helt okay at græde, når man snakker om det, der er svært. Det skal der være plads til. Især hvis man er en følsom person.

Du kan altid skrive et brev
Hvis det er svært at skulle sige det, kan du altid skrive et brev, som du kan vise vedkommende, du vil dele det her med. På den måde kan de bare læse, hvordan du har det. Så behøver du ikke at sige det højt, hvis det er ubehageligt for dig. Og når de så ved, hvordan du har det, så kan de stille og roligt spørge ind til det. Det har i hvert fald hjulpet mange at skrive et brev, hvis det var svært for dem at sige.

Jeg håber, at mit svar har givet dig den hjælp, du havde brug for. Du er en sej pige og virker som en stærk en af slagsen. Fra nu af handler det om, at du gør dig selv den tjeneste at snakke med nogen. Både om din far, men også om, hvordan du har det. Det er første skridt på vejen til at få det bedre. Og held og lykke på rejsen.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper