Bange for at miste kontakten:

Hej,

jeg er en pige på 18 år gammel og er startet på gymnasiet. Vi er nået dertil nu, hvor vi skal afslutte grundforløbet, og ud i vores nye studieretningsklasser og gå i klasse med nye mennesker. Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, da jeg har fået 2 rigtige gode veninder og en rigtig god ven. Vi har lavet alt muligt sammen, som at tage i tivoli og holde fest sammen. Jeg er typen, som knytter mig rigtig hurtigt til mennesker, hvilket jeg har gjort med de her 3 mennesker. Jeg bliver rigtig ked af ved tanken om, at jeg slet ikke skal gå i klasse med nogen af dem mere, hverken på studieretning, valgfag eller spansk, som vi alle har valgt. Vi har alle aftalt, at vi stadig skal holde kontakten, og vi har også en messengergruppe osv, men er bare rigtig “bange” for, at vi ikke kommer til at holde kontakten mere, selvom vi har aftalt det. Det virker ikke som om, at de andre virker ligeså nederen og trist over det, som jeg gør, hvilket gør det endnu sværere for mig. Ved godt jeg får nye venner, men har bare fået et rigtig tæt bånd med dem på så kort tid. Det skal også lige siges, at drengen min gode ven, har jeg fået lidt følelser for, og det virker også som om han ihvertfald synes, at jeg er en rigtig sød pige. Han vil gerne hænge ud med mig, og vi skriver også sammen over snapchat. Det er også en af de grunde til, at jeg bliver rigtig ked af, at jeg slet ikke kommer til at se ham til hverdag mere, udover til skolefesterne, da han også er en super rar person, som er rigtig nem at snakke med alt om. Hvilket generelt er svært at finde hos drenge. Han har personligt sagt til mig, da vi sås alene, at vi selvfølgelig skal holde kontakten osv, men tvivler på om det kan lade sig gøre. Kan slet ikke tænke på andet, og det påvirker mig ekstremt meget til hverdag, at han får nye veninder osv. Derfor er det også ekstremt svært for mig, at koncentrere mig til de eksaminer, der snart kommer.- Mit spørgsmål er bare, om der overhovedet er mulighed for at holde kontakten, selvom man får nye klasser og venskaber på skolen, da jeg ikke kan forstille mig det, selvom jeg inderligt håber på det.

Hilsen en meget frustreret og ked af det pige.


Kære pige på 18

Det lyder super dejligt, at du allerede har fundet nogle rigtigt gode venner på dit gymnasium. Så jeg kan virkeligt godt forstå, du er ked af, at I skal skilles. Og jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Hvorfor skulle I ikke holde kontakten?
Jeg kan virkeligt godt forstå, at du bliver ked af ved tanken om, at du ikke skal gå i klasse med nogen af dine venner længere. For det er da bare drønærgerligt, når du nu er blevet så glad for dem allerede. Og det er også helt naturligt at blive ked af det, når man skal skilles fra nogen, som man er glad for. Det tænker jeg, at vi alle sammen ville blive. Og så bliver det da slet ikke nemmere af, at du faktisk har fået lidt følelser for din ven.

Men jeg kommer også til at tænke på, hvorfor I ikke skulle kunne holde kontakten? Selvfølgeligt bliver det lidt mere besværligt af, at I ikke går i klasse sammen længere. Men det lyder jo også, som om I alle sammen er rigtigt glade for hinanden. Og at I er lige opsatte på, at I gerne vil holde kontakten. Du skriver for eksempel, at I har en messengergruppe, hvor I kan skrive sammen. Og at drengen har sagt, at han gerne vil blive ved med at ses med dig. Det tænker jeg er et rigtigt godt udgangspunkt for at blive ved med at holde kontakten med hinanden.

Øv dig i at være i nuet
Det er helt naturligt, at du er bekymret for at miste dine venner. Og det ville da også være virkeligt æv, hvis det skete. Men der er ingen, der kan vide, hvad der sker i fremtiden. Derfor tænker jeg også, at du er nødt til at tage en dag ad gangen. Og huske at leve i nuet og nyde det venskab I har lige nu. For det ville jo også være ærgerligt at bruge jeres tid sammen på at bekymre sig. Jeg forstår godt, hvis du synes, det lyder sådan lidt fluffy, at du skal øve dig i at være i nuet. For hvordan gør man lige det? En måde man kan gøre det på, er ved at lave mindfulnessøvelser. I mindfulness træner man nemlig sig selv i at være til stede nu og her. I stedet for at lade ens hjerne ræse derudaf med en masse bekymringer. Du kan jo prøve at tjekke de mindfulnessøvelser, jeg har linket til ud. Måske kan det hjælpe dig lidt?

Del dine bekymringer med dine venner
Jeg kommer også til at tænke på, om du har prøvet at dele dine bekymringer med dine venner? Det er nemlig rigtigt rart at snakke med nogen om sine bekymringer. For de kan bare komme til at fylde så meget, hvis man går rundt med dem alene. Men hvis man får sat lidt ord på dem ved at dele dem med nogen, kommer de tit til at fylde lidt mindre. Og jeg tænker, det er mega oplagt at snakke med dine venner om det. For de er i samme situation som dig. Så måske de faktisk kan genkende nogle af dine bekymringer?

Jeg kommer også til at tænke på, om det mon kunne hjælpe dig at have en fast aftale med dem en gang om måneden for eksempel? Så ville du i hvert fald være sikker på at se dine venner til jeres aftale. Hvis du synes, det lyder som noget, der kunne hjælp, kan du jo også prøve at snakke med dine venner om det. Det kan være, de også synes, det er en god idé?

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig. Og så krydser jeg alt, hvad jeg kan for, at du og dine venner finder en måde at holde sammen på, selvom I skal ud i nye klasser. For det lyder, som om I har det rigtigt godt sammen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Cecilie Juul Hinze
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om VennerAlle brevkasseindlæg