Hvad skal jeg gøre? Hvad nu hvis jeg mister dem som venner?

Hej

mig og mine venner har skrevet en bog der er noget pinligt i den og de vil hvide den til klassen jeg ved jeg vil blive drillet men hvad hvis jeg mister dem som venner hvad skal jeg fører

Hilsen forfatteren

(Pige, 13 år)


Kære forfatter

Æv, det lyder mega træls, at de vil vise bogen til klassen. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt din bekymring med os.

Kan du snakke med dem?

Det lyder til, at der er blevet skrevet noget i den bog, som du måske ikke har så meget lyst til at dele med klassen. Derfor tænker jeg også på, om du måske kunne snakke med dine venner om, at lade være med at dele den med klassen? Hvis du forklarer dem, at du ville synes det var ret pinligt, hvis de delte det med klassen, så vil de måske lade være? Jeg tænker, at hvis de er gode venner, så lader de være med at dele den. Måske er det i hvert fald et forsøg værd?

Hvis vi bliver udsat for noget pinligt og ens venner griner af en, så er det mega nederen. Så kan man godt blive rigtigt pinligt berørt, og have lyst til at grave sig langt ned i et hul. Men for det meste, så går drillerierne ret hurtigt over. Det er nemlig sådan, at det for det meste kun er sjovt at drille med noget i en kort periode – og når det så ikke længere er nyt, så plejer det at gå over af sig selv. Jeg er lidt i tvivl om, om jeg har forstået problemer helt rigtigt. Men det lyder til, at det du er nervøs for er, at dine venner finder ud af det pinlige, der står i bogen og derfor ikke vil være venner med dig? Er det det du oplever? Hvis det er situationen, så behøver det pinlige i bogen ikke betyde andet, end at du bliver drillet i en kort periode, og så går det over igen. Derfor tænker jeg også, at du nok ikke mister dine venner, selvom det er pinligt, det der står i bogen. Hvis dit problem derimod er, at du er bange for at miste dine venner, hvis du beder dem om ikke at vise bogen frem. Så tænker jeg, at det må være noget i kan snakke om. Hvis de er gode venner, så vil de nok gerne hjælpe dig og bliver ikke sure på dig over bogen.

Snak med en voksen

Hvis du virkeligt ikke har lyst til, at de deler bogen med klassen, så tænker jeg, at det kunne være en god idé, hvis du snakkede med din lærer om bogen. Du kan fortælle læreren, at i har skrevet noget i en bog, som du ikke vil have de andre skal vide, men at de andre vil dele det med klassen. Så kan du spørge læreren ad, om ikke han/hun vil stoppe dem fra at dele bogen med de andre. Det er jeg næsten sikker på, at læreren godt vil hjælpe dig med. Du kan også snakke med dine forældre, hvis du synes det er rarere. Så kan dine forældre enten snakke med jeres lærer, eller med de andres forældre og få stoppet, at bogen bliver delt med de andre i klassen.

Det er mega nedern, hvis ens venner vil dele noget med klassen, som er pinligt for en. Så kan det være en rigtig god idé, at prøve at snakke med dem om det, og måske snakke med en voksen, hvis det bliver nødvendigt. Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget.

De allervenligste hilsner fra en Mindhelper