Hej Mindhelper

Jeg har gjort et rigtig dum ting..
Startet en løgn om mig selv, jeg ved ikke hvorfor.
Jeg siger noglegange til min veninder/bedsteveninder at jeg har haft sex med ‘Martin’, og ‘Nicklas’ Men de personer findes ikke..
Jeg ved ikke hvorfor jeg lyver men nu har jeg ligesom startet løgnen om jeg har haft sex og kørt den så langt ud at jeg ikke kan sige det var en joke..
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, om jeg skal stoppe med at nævne det og ikke snakke om det eller..
Ved jo godt man ikke må lyve og får ret meget skyldfølelse bagefter..
Tror måske bare jeg vil prøve at vise at der rent faktisk er nogle drenge der godt gider mig, hvilket der jo ikke er i virkeligheden..

(Pige, 13 år)


Kære pige på 13 år

Det kan være mega svært at finde ud af, hvordan man skal komme ud af det, hvis man har startet en løgn. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.

Du skal nok finde en dreng en dag

Det lyder super hårdt, at du føler, at der ikke er nogen drenge, der vil dig i virkeligheden. Og jeg forestille mig, at det ikke er særligt sjovt at have sjovt at gå rundt med den tanker. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om det nu også er rigtigt, at der ikke nogen drenge, der gider dig? Jeg tænker i hvert fald, at det er ret normalt ikke at have lavet noget med en dreng endnu i din alder. For det er slet ikke er alle på din alder, der er klar til at skulle have kærlighedsforhold og sex endnu. Så jeg er næsten sikker på, at du nok en dag skal finde en fyr, der vil dig.

Du er ikke alene

Hvis man føler, at der ikke er nogle dreng, der vil en. Og så måske samtidigt føler, at drengene gerne vil alle ens veninder, så kan man godt komme til at lyve om, hvad man har lavet med drenge for at vise, at man passer ind. Det er der også andre unge, der har gjort før dig, så du er ikke alene. Vi mennesker er nemlig rigtigt bange for ikke at være en del af fællesskabet. Dengang vi boede på savannen, var der nemlig ret farligt. For hvis man gik alene rundt på savannen, var der en meget større risiko for, at man blev spist af en bjørn. Det er den frygt, der stadig sidder i os, og derfor vil vi gøre rigtigt meget for at blive ved med at være en del af fællesskabet. Som for eksempel at lyve, selvom man egentligt godt ved, det er en dum ting at gøre.

Det er aldrig for sent at fortælle sandheden

Jeg kan godt forstå, du synes, det er super svært at finde ud af, hvad du skal gøre. For det er en mega svær situation. Og det kan være så svært at komme ud af det igen, når man først har lavet en løgn, som man har kørt for langt ud. I sidste ender er det dig selv, der bestemmer, hvad du har lyst til at gøre. For du er den eneste, der kan mærke, hvad der føles rigtigt for dig. Og jeg tænker, at det er en mulighed, at du bare kan lade være med at nævne det fra nu af og håbe, at de så glemmer det igen.

Men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det også er en mulighed at fortælle sandheden. For det er aldrig for sent at begynde at være ærlig. Selvom jeg godt ved, det kan være mega svært, når du føler rigtigt meget skyld over, at du har fortalt den her løgn. Men hvis man fortæller folk, at de ting man har sagt, ikke er helt sande. Og siger undskyld for det og fortæller, at man godt ved, at det ikke var nogen særlig smart ting at gøre. Samtidigt med man måske fortæller dem, hvorfor man fortalte løgnen til at starte med, og at man ikke har tænkt sig at gøre det igen. Så tænker jeg, at de fleste godt kan tilgive en. Det kan godt være, de bliver lidt sure i starten eller måske undrer sig lidt. Men for det meste plejer folk at blive gode igen med tiden.

Tag fat i Headspace

Hvis du har lyst til det få vendt den her situation med nogen, så kan du tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis der er noget, du har brug for at snakke om og mangler nogen at snakke med. I Headspace sidder der altid nogle søde og dygtige frivillige klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, for der er ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om hos Headspace. Hvis du beslutter dig for, at du gerne vil fortælle dine veninder sandheden, så kan de frivillige i Headspace måske også hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du kan fortælle det på en god måde. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du finder ud af, hvad du skal gøre. Jeg ønsker dig i hvert fald held og lykke med det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper