Jeg er i gang med mit 2. sabbatår. Det første år var super fedt.. Men i år er mine venner startet på uddannelse, og min bedste veninde er flyttet meget lang væk. Så jeg føler mig lidt ensom nu.

Hej

Jeg er en pige på 20 år, igang med mit 2 sabbatår efter gymnasiet, som vikar. 1 sabbatår var mega fedt og man var stadig rigtig god til at ses med alle ens venner og lave noget hver eneste weekend, men her i det 2 sabbatår er alting forandret. Folk er startet på uddannelse osv og min bedste veninde som jeg ikke har undværet siden 0 klasse, er nu også flyttet meget meget langt væk.
Så jeg føler mig nok lidt ensom.
Jeg har også fået en kæreste, Vi mødtes i slut 2.g til en fest og begyndte at skrive sammen, han var meget interesseret i mig, men jeg kunne godt mærke at det på trods af mine 18 år faktisk var et territorie jeg ikke ville ind på, altså det med at være i et forhold. Nok grundet mit meget lave selvværd. Men efter 1,5 år opstod det pludselig følelser og jeg følte mig mere klar til et forhold, så derfor er vi sammen nu.
Når men efter jeg er kommet i dette forhold og været i det lidt tid, så tager jeg hele tiden mig selv i at blive sur på ham hele tiden over de mindste ting og det bryder jeg mig ikke om. Sætter hele tiden spørgsmålstegn ved om det er det rigtige at være sammen med ham, men vil heller ikke være uden ham, da han også er en stor tryghed og en af de få glæder jeg har her fortiden. Men med alt det der sker her for tiden og alt det med at være sur på min kæreste hele tiden, så begynder jeg at føle mig mindre og mindre som mig selv. Plejede at være en rigtig sjov pige, som kunne more sig og grine selvom jeg sad helt alene, og jeg plejede at være kærlig og et langt bedre medmenneske end jeg føler mig som lige nu.
Har også lagt mærke til st jeg ikke kan sove om natten og om dagen er jeg på arbejde og så snart jeg kommer hjem så skal jeg træne eller gøre rent eller lave et eller andet for at beskæftige mig, så sidder aldrig ned og slapper af, på trods af at jeg føler mig så træt hele tiden

(Pige, 20 år)


Kære pige på 20 år

Det kan være mega svært lige pludseligt at skulle vænne sig til, at alle omkring en er startet på en uddannelse og så videre, mens man selv stadig holder sabbatår. For lige pludseligt er det måske lidt sværere at få set folk. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Det giver god mening

Det lyder som om, det der faktisk især fylder for dig lige for tiden, er det med at alle omkring dig er startet på uddannelse, mens du stadig holder sabbatår. Og det gør det svært for dig at få set dine venner lige så meget, som du plejede at gøre. Er det rigtigt forstået? Det giver i hvert fald sindssygt god mening, at det er mega hårdt for dig. For det er super svært. Lige pludseligt er I bare to meget forskellige steder i jeres liv både fysisk og mentalt, mens I måske har været vant til at følges ad indtil nu.

Dine venner er startet på en uddannelse, og har måske fået nogle nye venskaber og har også noget læsning ved siden af studiet, de skal bruge tid på. Mens du stadig har dit arbejde som vikar og måske arbejder på nogle tidspunkter, hvor dine andre venner har fri. Og det gør bare, at det bliver lidt sværere at lave aftaler med hinanden. Ligesom man måske opdager, at nogle af de ting man plejede at have tilfælles, er forsvundet lidt, fordi man pludseligt lever to meget forskellige liv. Det er mega hårdt at stå midt i.

Så det giver også god mening, at du er kommet til at føle dig ensom. Men du er ikke alene om at have det sådan. For der er rigtigt mange unge, der oplever det samme. Det er desværre nogle gange også en del af det at blive ældre og starte en ny periode i sit liv. Men heldigvis bliver det for det meste nemmere igen, når man lige har fundet fodfæste i det. Og har fået tid til at vænne sig til måske at skulle gøre nogen ting lidt anderledes.

Planlæg jer ud af det

Jeg kommer til at tænke på, om du mon har snakket med dine veninder om, at det faktisk ikke altid er let for dig, at de er startet på uddannelse og så videre? Hvis ikke du har det, så synes jeg nemlig, du skal prøve at gøre det. Man kan nemlig godt komme til at føle sig endnu mere ensom af at gå alene med de svære følelser. Fordi man så faktisk er helt alene midt i alt det svære. Men jeg forestiller mig, at du måske ikke er den eneste, der synes, at det er lidt svært at finde fodfæste i livet efter gymnasiet. Og hvis man snakker med folk om det, der er svært, så opdager man tit, at de faktisk også kan genkende nogle af de ting, man selv kæmper med. Og som man måske følte sig meget alene med. 

Hvis du fortæller dine veninder, at du er ked af, at I ikke ses så meget mere, så kan I også finde ud af, hvordan I kan komme til at se lidt mere til hinanden. Det kan for eksempel være noget med at prøve at lave aftaler lidt længere fremme i tiden. Det var måske ikke så nødvendigt, da I for eksempel gik i gymnasiet, fordi I havde fri nogenlunde samtidigt. Men når man pludseligt har fri på forskellige tidspunkter og bor langt fra hinanden, så er det nogle gange nødvendigt at lave aftaler langt ude i fremtiden for, at det kan lade sig gøre. Du kan også prøve at foreslå dem at have nogle faste tidspunkter, der er sat af til at snakke i telefon sammen. Det er ikke helt det samme som at ses, det ved jeg godt, men nogle gange kan det faktisk hjælpe virkeligt meget, at man lige kan catche up på hinandens liv, selvom man ikke længere bor i samme by.

Sig undskyld til din kæreste

Når der er en masse ting, som fylder i ens hverdag, så kan man godt opleve at ens lunte bliver kortere. Man bruger nemlig en masse energi på at gå rundt og tænke over de ting, der fylder. Så man er tit lidt mere træt, når der er en masse ting, der fylder. Og så har man ikke helt det samme overskud til, at tingene måske ikke er, som man gerne selv ville have dem. Når man har det sådan, så kan man godt komme til at blive sur på folk over de mindste ting, selvom man ellers holder vildt meget af dem. Så jeg tænker, at når du bliver sur på dine kæreste, så er det faktisk ikke så meget ham, du er sur på. Men det er måske mere de ting, der sker rundt omkring dig, som du er sur på og ked af det over. Giver det mening for dig? 

Derfor tænker jeg også, det er super vigtigt, du får snakket med din kæreste om, hvordan du har det. Så du kan få sagt undskyld til ham. Og få forklaret ham, at det ikke handler om ham, men om at du har det lidt svært for tiden. Det er bare mega vigtigt, at du får sagt undskyld til ham. For selvom du har en mega god grund til at have en lidt kortere lunte, så er det nok stadig ikke sjovt for din kæreste at blive skældt ud. Og det er super vigtigt, at du viser ham, at du faktisk er rigtigt ked af det over det. De fleste kender nemlig godt til det her med at have en lidt kortere lunte, fordi der er en masse, der fylder. Så jeg tror også godt, at din kæreste kan tilgive dig, hvis du siger undskyld – og virkeligt viser ham, at du mener det ved også at prøve gøre det anderledes i fremtiden.

Er der nogle andre, du kan snakke med?

Jeg kommer også til at tænke på, om du har nogle andre omkring dig, du kan snakke med om, at du går rundt og har det lidt svært for tiden? Det kunne for eksempel være, at du kunne snakke med dine forældre. Det er nemlig altid en super god ting at have nogen, man kan støtte sig op af, når man har det lidt svært. Og som man ved, man bare kan ringe til, hvis man har brug for at snakke. For hvis man går med de svære ting for sig selv, så har de det med at bygge sig op inde i en og komme til at fylde mere og mere.

Tag fat i Headspace

Hvis der ikke rigtigt er nogen, du kan snakke med omkring dig. Eller hvis det er nemmere for dig at snakke med nogen, du ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig altid en frivillig rådgiver klar til at snakke med dig om alt, hvad der fylder for dig. Der er intet, der er hverken for stort eller for småt i Headspace. De frivillige rådgivere er super søde og super dygtige. Og så er de vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de skal nok hjælpe dig med at få fortalt de ting, du gerne vil have sagt. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Hvis det bliver ved

Hvis du føler, at du bliver ved med at ændre dig mere og mere væk fra at være den sjove og kærlige person, du var engang. Og hvis du bliver ved med ikke at kunne sove og være træt og udmattet, så synes jeg, du skal tage en snak med din læge. For jeg tænker, at det giver helt vildt god mening, hvorfor du oplever de her ting lige nu. Men det skal helst ikke blive ved og blive værre. Så kan det være et tegn på, at der måske er lidt mere galt. Og så kan det være en god idé lige at tage en snak med din læge, som kan hjælpe dig med at undersøge, om der eventuelt er noget lidt mere alvorligt på spil.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så ønsker jeg dig alt mulig held og lykke med at finde fodfæste i alt det her. Jeg er næsten sikker på, at det nok skal lykkedes dig.

De bedste hilsner fra en Mindhelper