Hej Mindhelper

jeg er en pige på 13 år og jeg er bange for at miste min bedste veninde til en anden fordi hun virker som om hun ikke kan lide mig lige så meget som får så nu er jeg bange for at miste hende til en anden hvad skal jeg gører

(Pige, 13 år)


Hej Pige på 13 år

Øv altså det lyder mega svært, at du er bange for at miste din veninde til en anden, derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os.

Du skriver at din veninde ikke virker til, at kunne lide dig ligeså meget mere, som hun plejer. Og det tænker jeg må være rigtigt hårdt at opleve. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvis du er lidt bange for, hvad der skal ske.

Snak med din veninde

Mit bedste råd til dig er, at snakke med din veninde om, hvordan du har det. Måske er der sket noget i mellem jer, som du ikke har opdaget? Måske viser det sig, at din veninde kan lide dig ligeså meget, som hun plejer – men at der er nogle andre ting, som gør hun ikke viser det så meget? Det kan være lidt svært at tage sådan en snak med sin veninde, men du kan prøve at læse vores artikel om at snakke om svære ting med sine venner. Der står nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan tage snakken på en god måde. Jeg er næsten sikker på, at din veninde rigtigt gerne vil snakke med dig, hvis du spørger hende.

Tag fat i jeres lærer

Nu skriver du ikke, om i går i klasse sammen. Men hvis i gør det, så kan du jo prøve at spørge jeres klasselærer om hun/han vil hjælpe dig med at få snakket med din veninde. Nogle gange kan det være rart at få en voksens hjælp, hvis man har lidt svært ved at få tingene sagt.

Det er mega hårdt, hvis man er nervøs for at miste sin veninde. Derfor er det også en rigtig god idé, at få snakket om det med hinanden, så man forhåbentligt kan blive ved med at være super gode veninder. Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget.

De aller-bedste hilsner fra en Mindhelper