Hej Mindhelper

Hej, vi er 3 piger på 15 år som har en veninde som lugter rigtig meget, af sur Cheddar ost og mugnet skede svamp. Vi alle 3 har kommet med hints til at tage parfume og deodorant på, gå i bad. Vi kan ikke holde hendes stank ud mere. Hvordan fortæller man hende det?

(15 år)


Hej Piger

Det lyder til, at I har lidt svært ved at finde ud af, hvordan I får snakket med jeres veninde, om hendes lugt. 

Kropslugt kan være et ret følsomt emne. Derfor kan det også være svært at skulle fortælle nogen, at de ikke lugter så godt. Og der er meget stor forskel på, hvor meget folk lugter, og hvor meget der skal til før, man synes, at noget eller nogen lugter. Derfor er det heller ikke altid at folk selv er opmærksomme på, hvordan deres lugt er. Og selvom kropslugt og sved kan være træls og lugte, er det helt naturligt. 

Hvorfor får man det sagt? 

I spørger, hvordan I fortæller jeres veninde, at hun lugter? Der findes desværre ikke nogen opskrift på, hvordan man skal sige sådan nogle ting. Men jeg tænker, at det er rigtig vigtigt, at det bliver fortalt på en sød måde. For det kan godt gøre ret ondt at få sådan en besked. Derfor tænker også, at det kune være rigtig godt, at sige det på en omsorgsfuld måde – og få sagt, at I siger det til hende, fordi I holder af hende og gerne vil hende det bedste – sådan så det ikke føles som et angreb. 

Jeg tænker også, at det er en god ide, at det bare er en af jer, som snakker med hende om det. For det kan godt være ret overvældende, hvis I alle tre sidder overfor hende, når I siger det. 

Det er hendes valg 

Men det er også rigtig vigtigt for mig at sige, at det er jeres venindes valg, om hun har lyst til at ændre på noget. Det er hendes krop, og derfor er det også hende, som bestemmer over den. Så hvis hun er glad for det, sådan som det er nu. Så bliver I nødt til at acceptere det. 

Det kan være ret svært at skulle fortælle sin veninde, at hun lugter. Og der findes ikke en opskrift på, hvordan sådan en besked skal gives. Men jeg håber alligevel, at der er noget i mit svar, som I kan bruge.

De bedste hilsner fra en Mindhelper