Hej Mindhelper

Jeg er begyndt at føle mig ret ensom efter min bedste veninde/ca den eneste jeg sådan rigtig kunne snakke med uden at blive for nervøs er begyndt at ikke at være så meget sammen med mig men mere de andre….

Jeg har altid været en meget stille pige og det er jeg stadig. Men nu vil jeg helt vildt gerne bare kunne snakke med de andre uden at jeg bliver så nervøs at jeg begynder at ryste og få det dårligt…
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme til dem for at snakke med dem, det er bare så svært fordi jeg begynder at tænke over bl.a. hvad vil de tænke om mig når jeg siger….. og hvad tænker de egentlig om mig osv.

Jeg føler ikke rigtig jeg har nogle venner over i skolen længere, derfor har jeg også op til flere gange efterhånden overvejet at flytte skole… men jeg har bare heller ikke lyst til at skulle ud til nogle helt nye mennesker nu, når jeg jo også skal det efter 9 klasse. (Jeg går i 8 klasse nu)

Håber i måske har nogle råd.

(Pige, 14 år)


Hej Pige på 14 år

Det lyder til, at det er rigtigt svært at være dig i klassen i øjeblikket. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt det med os. For det er rigtigt hårdt, hvis man går med det helt alene.

At flytte skole

Jeg kan sagtens forstå, at du har overvejet at flytte skole, når nu der ikke er nogen i klassen, som du rigtigt snakker med. Men jeg kommer også til at tænke på, om du tror det ville gøre den store forskel? For det lyder til, at det er nervøsiteten som gør, at du ikke snakker så meget med de andre. Og jeg tænker, at nervøsiteten måske flytter med dig, hvis du flytter skole. Og så ender du måske med at stå i en hel ny klasse, hvor du ikke kender nogen og skal prøve at overkomme nervøsiteten der. Det tænker jeg må være super svært. Derfor kan du jo overveje, om det vil være rarest, at blive i din klasse og så prøve, at overkomme nervøsiteten og ensomheden der?

Ensomhed

Ensomhed er noget, som rigtigt mange unge kæmper med. Og det er mega svært, hvis man oplever, at føle sig ret alene i sin klasse. For vi mennesker er nogle flokdyr og vi har brug for at føle, at vi passer ind sammen med andre mennesker. Derfor giver det også rigtigt god mening, at du synes det er svært i øjeblikket. Og at du rigtigt godt kunne tænke dig, at snakke mere med de andre. Det tænker jeg også et rigtigt godt tegn. For det viser, at du rigtigt gerne vil gøre en indsats, men at det bare er mega svært i øjeblikket.

Nogle mennesker oplever, at de bliver super nervøse for at snakke med andre, fordi de er bange for, hvad de andre vil tænke om dem. Men det er ret normalt at opleve det. Det er igen fordi, vi mennesker er nogle flokdyr og bliver bange for, at de andre ikke vil lukke en ind i flokken. Så kan kroppen nogle gange blive rigtigt nervøs og sætte en masse svære tanker i hovedet på en. Men de tanker er ofte bare tanker. Og selvom ens tanker fortæller en, at de andre måske ikke kan lide en, så er det ikke sikkert, at det er rigtigt. Ofte ved de andre i klassen bare ikke, at man har rigtigt meget lyst til at snakke med dem. De ser måske en stille pige, som helst vil være alene. Også selvom det måske slet ikke er sådan du har det. Derfor kan det også være nødvendigt, at samle alt sit mod og prøve at snakke med dem alligevel. Det er mega hammer-svært. Det ved jeg godt. Men det er også helt i orden, at gøre det i små skridt af gangen.

Små skridt

Du kan prøve at overveje det her: hvad kunne et lille bitte skridt være – i retning mod at du kom til at snakke mere med de andre i klassen? Det kunne være, at sige hej til nogle i frikvarteret eksempelvis. Eller stille nogle et spørgsmål efter timen. Når du så har fundet et godt første skridt, så kan du prøve det af i skolen. Og når du så har prøvet det, så kan du klappe dig selv på skulderen og slappe af resten af dagen. Og så kan du overveje, hvad et næste skridt så kunne være. Måske er det at sige hej til 2 i frikvarteret. På den måde arbejder man sig lige så stille og roligt i retning af, at få snakket mere med de andre. Samtidigt får man stille og roligt også vist de andre, at man godt gider at snakke med dem – og så vil de måske også begynde at snakke mere til dig helt af sig selv. Hvis du synes det er svært lige at finde ud af, hvad i kan snakke om, så kan du prøve at læse vores artikel om smalltalk.

Dig og din veninde

Det lyder til, at du har haft en rigtig god veninde, men i er faldet lidt fra hinanden. Jeg kommer til at tænke på, om der er sket noget mellem jer? Eller i måske bare er gledet lidt fra hinanden. Uanset hvad, så tænker jeg, at det kunne være en god idé, hvis du prøvede at snakke med hende om det. Måske kan i blive lidt tættere igen. Du kan også prøve at snakke med din veninde om, hvordan du har det. Måske kan hun hjælpe dig med, at få snakket med flere af de andre. Så kan hun måske tage dig lidt under armen i frikvarterene og så kan i gøre det sammen. Du kan prøve at læse vores artikel om, hvordan man snakker med sine venner om svære ting. Der står en masse gode råd til, hvordan man lige kan få snakket sammen.

Snak med en voksen

Hvis du går meget alene med dine tanker og oplevelser, så kan det være en rigtig god idé, at få snakket med nogen om, hvordan man har det. For det kan være med til at gøre det hele lidt nemmere og sørge for, at det svære ikke vokser sig større og større. Det kan være lidt et træls råd at få, når det nu i forvejen er det, som man måske har lidt svært ved. Men måske er der en voksen, du kender, som du er tryg ved at snakke med. Det kunne være din mor, far, dansklærer, morfar, sportstræner eller en helt anden. Måske er der en, du tænker på lige nu? Så kan du prøve at tage fat i dem og fortælle dem om, hvordan det er at være dig i øjeblikket. Så kan de støtte og hjælpe dig, mens du prøver at bryde med ensomheden.

Det er mega svært, hvis man oplever at være ensom. Men jeg håber at mit svar har været hjælpsomt for dig og så krydser jeg fingre for, at det kommer til at gå rigtigt godt.

De bedste hilsner fra en Mindhelper