Hej,

Jeg er en pige på 13 Jeg har haft det hårdt i skolen fra 0-6 klasse men i 7 flyttede jeg skole.

og jeg er en meget positiv pige oppe i skolen og er en af de populære har jeg fået fortalt mange gange, men når jeg går alene på gangen bliver jeg som et helt andet menneske, jeg føler mig så alene og trist, jeg føler at ingen holder af mig også når min bedste veninde lige er begyndt at date min ex gør det det hele meget bedre jo (not) men jeg overlever nok.

jeg planlægger altid mange planer fordi at når jeg er sammen med folk tænker jeg ikke på alle de dårlige ting i livet, mest fordi at når jeg er alene bliver jeg helt vildt ked af det og jeg føler mig helt tom inden i og nyttedes løs og når jeg så snakker med mine forældre om det forstår de det aldrig.

Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal gøre fordi at hvis jeg er alene en hel dag bliver jeg ked af det mindst 2-3 gange på en dag og jeg føler bare ikke at jeg kan tale med nogen om det og jeg føler at jeg ikke betyder noget for nogen.

Og jeg føler mig altid meget stresset oppe i skolen når vi for lektier for fordi at jeg føler at jeg ikke er god nok.

Jeg har tænkt lidt over at cutte og har prøvet men det hjælper bare ikke, jeg føler ingenting og jeg kan slet ikke koncentrere mig.

Det har stået på i cirka 3-4 måneder nu…

Hvad er der galt med mig?

(Pige, 13 år)


Hej Pige på 13 år

Det lyder som om, du har det super svært for tiden. Og faktisk har haft det rigtigt svært længe. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er første skridt på vejen mod at få det bedre.

Det kan sætte sig i en

Jeg er ked af at læse, at du har haft det svært i skolen de første seks år. For det er bare så hårdt, når man får en dårlig start på sin skolegang. Og 6 år er rigtigt lang tid at gå rundt og have det svært i skolen samtidigt med, at skolen er et sted, hvor man bruger meget af sin tid. Så det er rigtigt længe, du har gået rundt og haft det svært. Når man har haft det svært så længe, så kan det godt sætte sig i en, også selvom man flytter skole til et sted, hvor man faktisk har det godt, og hvor folk gerne vil en. For ens hjerne kan stadigvæk huske de gamle erfaringer, man har med sig fra sin gamle skole.

Og hvis det for eksempel er en erfaring med, at på den gamle skole var der ikke rigtigt nogen, der holdt af en. Så kan det godt sætte sig i en, så man kommer til at føle, at der ikke er nogen, der holder af en. Også selvom man er kommet over på en ny skole, hvor der er en masse, der holder af en. Men selvom nogle af de dårlige erfaringer fra ens gamle skole har sat sig i en, så kan man heldigvis godt få det godt igen og blive glad med de rigtige hjælp. Så det er vigtigt, du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du kan få noget hjælp til at få det godt igen.

Det giver god mening

Du skriver, at du laver rigtigt mange planer for at undgå at være alene, fordi du bliver rigtigt ked af det, når du er alene. Det synes jeg, giver helt vildt god mening. For som du så fint selv skriver, så er der ikke helt så meget tid til at tænke over alle de ting, man er ked af, når man er sammen med andre. Og for det meste er det bare rarere at have det sjovt sammen med andre, end det er at være alene og være ked af det. Der er egentligt heller ikke noget i vejen at distrahere sig selv fra, at man er ked af det ved at være sammen med andre en gang imellem. For det kan sådan set være meget godt at give sig selv en pause fra tristheden nogle gange, så man ikke bare ligger og bliver mere og mere trist.

Men det er heller ikke så godt hele tiden at undgå tristheden ved at lave planer. For selvom det ikke er særligt rart at være ked af det, så er tristhed faktisk en helt normal følelse. Og der skal være plads til, at man engang imellem giver sig selv lov til bare at være ked af det. For hvis man laver flere og flere planer for at undgå at mærke tristheden, så kan man måske komme til at føle sig stresset i stedet for. Og når man føler sig stresset, skal der endnu mindre til, at man bliver ked af det. Så det handler om at finde en balance mellem at give sig selv lov til at være ked af det og give sig selv en pause fra tristheden. Hvis du har lyst til det, så kan du prøve at læse vores artikel om, hvad man kan gøre, hvis man føler sig trist. Måske er der nogle råd i den, du kan bruge.

Snak med dine forældre igen

Det lyder som om, du har prøvet at snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Men at du ikke rigtigt følte, at du blev forstået ordentligt. Det er bare så mega ærgerligt. For det kan i forvejen være mega svært at skulle fortælle om, at man har det rigtigt svært. Hvis man så ikke føler, at man bliver forstået, når man fortæller om, at man har det svært, så får man endnu mindre lyst til at gøre det. Men det er super vigtigt, at du får fortalt nogen, hvordan du har det. For hvis du har overvejet at cutte, så er det et tegn på, at du har det virkeligt svært. Og så er det ikke noget, du skal løse alene. Så er det noget, du skal have hjælpe til.

Derfor er mit allerbedste råd også, at du skal prøve at snakke med dine forældre igen. Og når du snakker med dem, så er det vigtigt, at du fortæller dem alle de ting, som du har skrevet i dit brev til mig. Så du får fortalt dem præcis, hvor ked af det du er for tiden. Og at du har brug for, at de lytter til, hvad du siger til dem, fordi du har brug for deres hjælp. Hvis det er lidt svært at være fuldstændigt ærlig om, hvordan du har det, når du snakker, så kan du måske prøve at skrive det ned i et brev, som du kan give til dine forældre. Eller du kan vise dem det brev, du har skrevet til mig, hvor du har skrevet det hele så fint. Så kan de læse det og snakke med dig om det.

Snak med en anden voksen

Hvis det nu slet ikke dur at snakke med dine forældre, fordi de bare ikke forstår dig, så kommer jeg til at tænke på, om der mon er en anden voksen, du ville være tryg ved at snakke med? Det kan være en moster, en faster eller et helt tredje familiemedlem. Ellers tænker jeg på, om der er en lærer på din skole, du kan snakke med? Dine lærere har nemlig også et ansvar for, at du trives og har det godt. Og langt de fleste lærere bekymrer sig også for sine elever og vil rigtigt gerne hjælpe, hvis de får at vide, at man ikke har det godt.

Kender du Headspace?

Jeg kommer til at tænke på, om du mon kender Headspace? Headspace er et sted, hvor du kan snakke med nogle søde og dygtige frivillige rådgivere om de ting, der fylder for dig. Så du ville for eksempel kunne snakke med en af de frivillige om, at du går og føler dig så ked af det. De frivillige rådgivere i Headspace har snakket med en masse unge, der har haft det rigtigt svært. Og de gør sit allerbedste hver gang på at lytte og prøve at forstå, hvad man fortæller dem. Så hvis du slet ikke kan komme i tanke om nogen, du kan snakke med, så synes jeg, du skal tage fat i Headspace. Du kan være helt anonym, hvis du ikke har lyst til, at de skal vide, hvem du er.

Snak med din læge

Jeg synes også, du skal prøve at snakke med din læge. For det er ikke meningen, at du skal gå rundt at være så ked af det, at du har lyst til at cutte. Så kan det godt være, at du har brug for noget hjælp til at få det godt igen. Og der er heldigvis hjælp at få, hvis man bliver ved med at gå rundt og være ked af det. Faktisk er det heldigvis sådan, at langt de fleste får det godt igen med den rigtige hjælp. Og din læge er også uddannet til at hjælpe, når det er noget psykisk, der er svært. Så din læge kan hjælpe dig med at finde den rigtige hjælp.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg sådan, at du får snakket med nogen, der vil lytte til, hvordan du har det. Så du kan få hjælp til at få det godt igen. For det fortjener du.

De varmeste hilsner fra en Mindhelper