Hej Mindhelper

Så lige nu står jeg i en forfærdelig situation.. har haft det rigtig dårligt for tiden med mig selv, hvor jeg mange dage ikke har haft lyst til noget som helst, udover at ligge i min seng og sove.. mine tanker kører bare rundt og de fleste af dem handler egentligt om døden, og hvad der sker dernæst.. har virkeligt ikke kunne stoppe med at tænke på det, og føler jeg bare lever for at leve, uden nogen mening i det. Har også været meget angst og ked af det for tiden. Tænker hele tiden på bekymringerne der fylder. For det meste er det nogen unødvendige men nogen som fylder meget i mig.. ser slet ikke glæden i ting som jeg gjorde for et halvt år siden. Og er hele tiden bange for at der sker mig noget?
Har i nogen råd til hvordan jeg kan komme videre?
Og jeg har selvfølgelig snakket en del med mine forældre om det jeg går og tænker på, men føler ikke rigtig at det hjælper mig?

(Pige, 17 år)


Hej Pige på 17 år

Det lyder som en masse hårde og svære tanker, du kæmper med for tiden. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig første skridt på vejen imod at få hjælp.

Det er normalt, når man har er svært

Æv, hvor lyder det bare som om, du er inde i en rigtigt svær periode for tiden. Hvor det er rigtigt hårdt og svært at være dig. Når man er i en mega hård periode, så er det helt normalt, at man oplever, at ens tanker bare kører rundt inde i hovedet. Det er også meget normalt, at nogle af de tanker, man får, kan handle om døden. For nogle bliver det bare ved tanker om, hvad døden mon er for noget. Og hvad der sker efter, man er død. Lidt som noget af det, du selv beskriver. Det kan også være, at man bliver lidt bange for døden, og om der sker en noget. Det er helt normalt, og det er faktisk et godt tegn. For det betyder, at man ikke har lyst til at dø, men at alle de her tanker om døden mere handler om, at det hele er vildt svært lige nu. Og at man har brug for noget hjælp for at få det bedre igen.

Hvis det er for svært

Du skriver også, at du har været både rigtigt ked af det og rigtigt angst for tiden. Det er nogle mega hårde og svære følelser. Men de er meget normale at opleve, når man er i en periode, hvor man har det svært. Men det skal helst blive bedre igen på et tidspunkt. Hvis det ikke gør det, så er det vigtigt at være lidt opmærksom. For hvis man har gået rundt og været ked af det længe. Og man ikke rigtigt har haft lyst til noget og ikke rigtigt kan finde glæden ved nogen ting, som du beskriver, så kan det godt være et tegn på depression. Hvis du har lyst til at læse mere om depression, så kan du kigge i den artikel, jeg har linket til. Man kan godt have nogle af tegnene i artiklen uden, at det behøver at være depression. Men hvis du kan genkende mange af tegnene, og det har stået på længe, så er vigtigt, du snakker med nogen om det. For så er det i hvert fald et tegn på, at du har det rigtigt svært. Og så svært skal du ikke gå rundt at have det alene.

Giv dig selv bekymringstid

Vores hjerne er lavet til at bekymre sig. Det var nemlig super smart, at vi kunne det, dengang vi boede på savannen. For hvis vi bekymrede os om ting, så kunne vi bedre forudse farer og forberede os på dem. Derfor bekymrer vi os også stadig om alle mulige ting i dag. I dag er det bare ikke altid så smart mere, fordi der slet ikke er den samme fare på færde, som dengang. Og bekymringer kan komme til at fylde helt vildt meget. Præcis som det du beskriver. Det er rigtigt hårdt, og det kan tage rigtigt meget energi. Og det kan også påvirke ens humør rigtigt meget, fordi bekymringerne måske kan gøre en rigtigt bange eller ked af det.

Når man bekymrer sig meget og ens bekymringer er kommet til at fylde vildt meget, som de er for dig lige nu. Så kan det nogle gange hjælpe rigtigt meget at give sig selv bekymringstid, sådan så man får hegnet sine bekymringer lidt ind. Bekymringstid er et bestemt tidspunkt på dagen, man sætter af, hvor man gerne må bekymrer sig. Det kan for eksempel være fra 17 – 17:15. Og hvis der så popper bekymringer op i løbet af dagen, så kan man for eksempel sige: “hej bekymring. Jeg har set dig, men jeg tager mig ikke af dig lige nu. Vi ses igen klokken 17.” Det er sikkert rigtigt svært i starten. For det er noget helt andet end det, du er vant til at gøre. Så lad være med at give op, hvis det ikke lige lykkedes i starten. Du kan også kigge i vores artikel med gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man bekymrer sig for meget. Der er måske også nogle råd, du kan bruge.

Bliv ved med at snakke med dine forældre

Du skal have stor ros for, at du allerede har snakket med dine forældre om de ting, som du går og tænker på, og som er svære for dig. For det er ikke altid nemt at dele de ting, der er svære med sine forældre. Det kan faktisk være super svært, og det kræver tit rigtigt meget mod at gøre det. Men det er så vigtigt, at man dele de svære ting med nogen omkring sig. For vi mennesker er ikke bygget til at gå alene med de ting, som er svære for os. Vi er bygget sådan, at vi har brug for hjælp og omsorg fra dem omkring os, når vi har det svært. Derfor er det så godt, at du snakker med dine forældre. Så du skal endelig bare blive ved med at snakke med dine forældre om det, når det er svært. For selvom du måske ikke føler, at det hjælper lige nu, så hjælper det på den lange bane. Hvis man går for meget alene med tingene, så bygger de sig nemlig op inde i en og bliver endnu sværere.

Tag fat i Livslinien

Jeg bliver usikker på, om de her tanker om døden også er et udtryk for, at du har selvmordstanker. Hvis det er det, eller hvis de her tanker om døde kommer til at fylde for meget for dig, så kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig en masse frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om de her tanker om døden. De frivillige rådgivere hos Livslinien er vant til at snakke med at snakke med unge, der har tanker om døden. Så de ved godt, at det kan være svært at snakke om. Og de skal nok hjælpe dig igennem samtalen så godt, som de overhovedet kan. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. Det skal du også bare gøre, hvis du får brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Snak med din læge

Det lyder som om, du har haft det sådan her rigtigt længe nu. Og du snakker også med dine forældre om det uden, at du føler, at det har hjulpet dig. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at du tager fat i din læge. For man kan nemlig godt få hjælp til de ting, som du kæmper med og få det bedre igen. Jeg ved, at der er rigtigt mange, der har kæmpet med tristhed og bekymringer, som har fået det godt igen, efter de har fået den rigtige hjælp. Din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan finde den hjælp henne. Det kan være svært at skulle snakke med sine læge om, at man går rundt og er rigtigt ked af det og har det svært. For det er ikke lige det, man er vant til at gå til lægen med. Men din læge har snakket med rigtigt mange mennesker, der har haft det svært, fordi de var kede af det. Så din læge skal nok hjælpe dig så godt, som han eller hun kan.

De bedste hilsner fra en Mindhelper