Hej Mindhelper

Jeg tror at jeg i øjeblikket gennemgår en depression. Jeg er autist og blev diagnosticeret som 14årig efter et selvmordsforsøg. Ikke særlig lang tid efter blev jeg afvist af en god ven, hvilket virkelig var et slag. Så flyttede jeg med min bipolar far på landet med hans helt nye kæreste som efter nogle uger blev gravid. Efter min lille bror kom, flyttede min far fra sin kæreste til et nyt sted, hvor jeg først lige har fået værelse og toilet (der mangler stadig køkken og stue). Jeg har også udviklet BED, hvilket har ført til, at jeg tit kaster op efter overspisning. Sidste jul brød jeg fuldkommen sammen og lå i sengen i 5 dage uden at lave noget. Derefter begyndte jeg at cutte. Jeg har i lang tid haft en slags følelsesløshed, jeg bliver hverken rigtigt glad eller trist. De ting som jeg elsker og går op i, føler jeg ikke rigtig noget for mere og nogle gange er det svært bare at komme ud af sengen for slet ikke at tale om at lave noget. Det er ikke særlig rart at have det sådan og jeg føler mig svag og selvisk. Jeg er fanget i tilstand af dovenskab. Jeg ved jeg burde men jeg har ikke til at sige noget, for jeg vil ikke være til besvær eller gøre nogen kede af det og bekymret. Hjælp.

(18 år)

Hej 18 årig

Det lyder til, at du er ramlet ind i svær periode lige nu. Det kan være mega hårdt, når det hele føles gråt. Derfor er det også mega godt, at du har skrevet herind og delt det med os. 

Der er også en anden, som har skrevet ind med et spørgsmål, som minder lidt om dit. Jeg kommer til at tænke på, om det mon også er dig? I det svar har jeg skrevet lidt om tristhed og depression, så måske der er noget i det, som du også kan bruge?

Snak med nogen om det 

Du skriver, at du burde fortælle nogen om det, men at du ikke vil være til besvær. Og det er helt rigtigt, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. Det er nemlig noget af det allerbedste man kan gøre, når man har det svært. For alt det svære bliver som regel lettere, når man deler det med andre. 

Men du skriver også, at du ikke har gjort det, fordi du ikke vil være til besvær og gøre nogen kede af det. Når ens forældre har det svært, kan man som barn godt få lyst til at passe på dem, og ikke være til besvær. Men det er rigtig vigtigt for mig at sige, at man gerne må være bekymre sine forældre og dem omkring sig. Og langt de fleste bliver glade for, at man deler det med dem, for så kan de støtte og hjælpe en med at få det bedre.

Derfor tænker jeg også, at det kunne være en rigtig god ide, at du fik fortalt nogen om, hvordan du har det. 

I vores guide til at snakke med forældre om svære ting står der nogle gode råd til, hvordan man kan få fortalt sine forældre, at man bøvler med nogle svære ting. Så jeg tænker, at der måske også er noget i den, som kan være hjælpsomt for dig. 

Tag til lægen 

Du skriver, at du lider af BED og, at du selvskader, og er bekymret for om du har en depression. Det er nogle svære ting at gå med alene. Derfor er det også vigtigt at du søger hjælp, og derfor vil jeg også råde til dig, at tage en tur til lægen og fortæller om, hvordan du har det. Så kan lægen nemlig hjælpe med at finde ud af, om der er noget hjælp som ville være godt for dig at få.

Psykinfo 

Her til sidst vil jeg også lige nævne Psykinfo. Psykinfo findes i alle regioner, og er et sted, hvor man få rådgivning og viden om psykiske problemer. Og de kan også henvise dig videre til andre steder, hvor du kan få hjælp. Du kan være helt anonym, og rådgiverne er supersøde og dygtige og vant til at snakke med folk, som har det svært. Så dem kan du trygt tage fat i. Du kan finde den Psykinfo som passer til din region i listen herunder. 

Det er mega hårdt, når det hele føles gråt, og man ikke føler sig hverken rigtig trist eller glad. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, som er hjælpsomt for dig. Og at du får fortalt nogen om, hvordan du har det.

De bedste hilsner fra en Mindhelper