Hej Mindhelper

Jeg er en 19 årig piger, der er igang med at læse en videregående uddannelse. Jeg har det rigtig dårligt fortiden. Jeg føler mig trist, deprimeret og ubrugelig. Jeg føler, jeg ikke er til nogen gavn og er håbløs, men jeg har ikke lyst til at give op. Jeg får tit tanker om hvordan min familie vil reagere hvis jeg begik selvmord, men jeg har ikke give op, men får alligevel sådan nogle tanker.

Jeg har i løbet corona tiden læst mange bøger om mental health og har indset at jeg har meget selvværd. Jeg føler ikke jeg er god nok til noget. Jeg skifter humør konstant og bliver let irriteret over ting. Jeg kræver opmærksomhed hele tiden og hvis jeg ikke får det bliver jeg enten sur eller ked af det. Det ødelægger det hele, men jeg ved ikke hvad jeg kan gøre ved det. Derudover tænker jeg også meget over hvad andre tænker om mig, jeg tør ikke være mig selv. Jeg er meget flov over at være så træt af livet, når jeg har været så blessed med en fantastisk familie og venner. Jeg er meget taknemlig for dem og elskede engang at være sammen med dem. Men nu har jeg ikke lyst til at være sammen med nogen fordi jeg føler jeg ikke kan kontrollere mig selv. Jeg har som sagt humørsvingninger og bliver sur hvis jeg ikke får opmærksomhed.

Jeg har snakket med nogle tætte om hvordan jeg føler, men jeg føler mig som en byrde for dem. Jeg føler, jeg trækker deres humør med ned hver gang jeg snakker om det. Derudover føler jeg det er akavet efterfølgende. Jeg kan hverken smile eller have det sjovt foran dem, fordi det føles underligt efter jeg har fortalt dem hvordan jeg har det.

Jeg burde ikke have det som jeg har det, men jeg ved ærligt ikke hvad skal gøre. Jeg er forvirret og det eneste jeg ved er at jeg har brug for hjælp.

På forhånd mange tak!!

Mange hilsner
En 19 årig pige

(Pige, 19 år)


Hej Pige på 19 år

Du er i en periode af dit liv lige nu, som er rigtigt svær. Derfor er jeg også super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.

Det kan blive godt igen

Du kæmper med utroligt mange svære tanker og følelser for tiden. Så jeg kan godt forstå, at det er rigtigt svært at være dig lige nu. Når man har det rigtigt svært, så kan man godt komme til at blive flov over det. For eksempel fordi man føler, at man ikke burde være så ked af det, når man jo egentligt har et ret godt liv set udefra, lidt som du også beskriver. Men det er helt normalt at ramle ind i perioder af ens liv, hvor man føler sig trist og tvivler på sig selv. De svære følelser som tristhed er nemlig lige så meget en del af at være menneske, som de rare følelser er.

Derfor har vi også alle sammen ret til at være kede af det og være trætte af livet – så det har du også. Så jeg tænker heller ikke, at du har noget at være flov over. Tværtimod synes jeg, at det er super sejt, at du er kommet frem til, at du har det rigtigt svært. For det er ikke altid nemt at se i øjnene, at man er i en periode af sit liv, der er svær. Men det har du gjort, og det er et virkeligt vigtigt skridt i retning af at få det bedre. Det er nemlig muligt at få det godt igen med den rigtige hjælp. Og det første skridt på vejen imod at få den rigtige hjælp er at erkende, at man har det svært og spørge efter hjælp.

Overtænkning

Når man har det rigtig svært, og føler sig trist og nedtrykt, kan det godt sætte gang i en hel lavine af overtænkning – hvad tænker de andre? Er jeg en byrde? hvorfor har jeg det sådan, når jeg har en god familie? Og det kan være rigtig hårdt og drænende. Derfor tænker jeg også, at der måske er noget i vores artikel om overtænkning, som kunne være en hjælp for dig?

Hvis det er for svært

Selvom det er helt normalt, at der er perioder, hvor det hele er svært, så skal det helst blive lettere igen på et tidspunkt. Så hvis det ikke går over, eller det hele bliver sværere og sværere, så er det en god idé at være lidt opmærksom. Der er nemlig nogle, der oplever, at deres svære periode bliver til en depression. De oplever at føle sige triste rigtigt meget af tiden ud, at det går væk igen. Og rigtigt mange af dem oplever også, at de føler sig uduelige og ikke gode nok.

Hvis der er meget af det, du kan genkende, så kan du prøve at læse vores artikel med de typiske tegn på depression. Det er helt normalt, at man kan genkende nogle af tegnene i en periode af sit liv. Men hvis der er rigtigt mange af tegnene, du kan genkende. Og hvis det har stået på i lang tid, så er det vigtigt, at du snakker med nogen om det. For så er det i hvert fald et tegn på, at det er rigtigt svært at være dig for tiden, og du skal ikke gå rundt og have det sådan alene.

Bliv ved med at snakke med folk omkring dig

Jeg kan godt forstå, at du synes, at det kan være lidt underligt at være sammen med folk, efter du har fortalt dem, hvordan du har det. For det er rigtigt sårbart at åbne sig op på den måde. Derfor synes jeg også, at det er super sejt, at du har snakket med folk omkring dig alligevel, for det er nemlig ikke altid nemt. Men du skal ikke gå med de her tanker og følelser alene, det er de nemlig alt for tunge til. Derfor er det også vigtigt, at du bliver ved med at snakke med folk omkring dig, når du har brug for det. Også selvom jeg godt ved, at det er svært.

Du skriver også, at du føler, at du trækker folk ned, når du fortæller dem om det, der er svært for dig. Og jeg kan sagtens forstå, hvorfor den tanke kan ramme dig. Men jeg tænker på, om du mon egentligt ved, at du trækker deres humør ned? Eller om det mere bare er noget, som du tænker, at du gør? Nogle gange kan de ting, som man selv tænker, nemlig godt komme til at føles rigtigt virkelige. Og så kan det føles som om, at de andre nok tænker det samme, som man selv gør. Men det er slet ikke sikkert, at du trækker de andres humør ned – tværtimod tænker jeg. De fleste plejer nemlig at blive glade, når man snakker om de svære ting med dem, fordi det viser, at man stoler på dem.

Livslinien er der, hvis det bliver for meget

Du skriver, at du nogle gange får tanker om, hvordan din familie ville reagere, hvis du begik selvmord. Det lyder ikke særligt rart, men det er faktisk ikke unormalt at få tanker om selvmord, når man har det rigtigt svært. De kan for eksempel poppe op, fordi det hele er så svært, at det kan være svært at se, hvordan det nogensinde kan blive bedre. Og så kan selvmord komme til at føles som den sidste og eneste udvej. Men det er det ikke, der er heldigvis mange muligheder for at få hjælp til at få det bedre.

Derfor gør det mig også glad, at du skriver, at du ikke har lyst til at give op. For det fortæller mig, at du stadig tror på, at det kan blive bedre. Den del skal du holde fast i. Og hvis tankerne om selvmord nogensinde kommer til at fylde for meget, så kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien kan man nemlig snakke med en frivillig rådgiver, hvis man har tanker om selvmord. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i. Og det skal du bare gøre, hvis du har brug for det. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Snak med din læge

Når man har det rigtigt svært. Og når man ikke rigtigt kan finde ud af, hvad man kan gøre for at få det bedre, så er det altid en god idé at tage fat i sin læge. Din læge er nemlig også uddannet til at hjælpe dig, når det er noget psykisk, der er svært. Og din læge kan blandt andet hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne. Hvilken hjælpe det kunne være, er noget, som du og din læge finder ud af sammen. Men det kunne for eksempel være at snakke med en psykolog.

Det er altid super hårdt, når man har det svært, men det kan heldigvis godt lade sig gøre at få det bedre, nogle gange kræver det bare lidt hjælp. Derfor håber jeg også, at der er noget i mit svar, der har givet dig lidt inspiration til, hvor du kan få hjælp til at få det bedre igen.

De bedste hilsner fra en Mindhelper