Hej Mindhelper
Jeg er i en hård tid, hvor jeg er trist og træt mest af tiden. Jeg har ikke energi til noget som helt, ikke engang til at smile. Jeg ville helst bare være alene og gemme mig under dynen. Jeg er bange for at snakke med mine forældre om det, de ville råbe og fortælle mig, at jeg skal lade vær med at være så dramatisk, og der er andre folk som har det værre end mig. Så derfor, spiller jeg falsk glad, og tager et falsk smil på læben for, at de skal være glade. Jeg føler det hele er håbløst, jeg ville bare gerne have hjælp hos en læge, og få at vide hvad der er galt med mig, jeg er træt af at være trist og græde hele tiden. Jeg beskyller mig selv for små ting, jeg fortæller tit til mig selv, at jeg skal blive bedre, jeg er ikke god nok. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre i sådan en situation, Kan i hjælpe mig?
(Pige, 14 år)
Hej Pige på 14 år
Æv, hvor lyder det bare som om, du har ramt en mega svær periode lige nu. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker.
De svære perioder er også en del af livet
Når jeg læser dit brev, kan jeg godt fornemme, at du er inde i en virkeligt svær periode lige nu. Hvor det hele bare føles rigtigt træls, og hvor du er meget ked af det. Og det er bare så hårdt, når man står midt i sådan en periode, hvor det hele er svært. Men det er også helt normalt, at man ramler ind i perioder, hvor det er svært. Og hvor man er mere ked af det, end man plejer at være. For selvom det kunne være super rart, hvis man bare kunne være glad og have det godt hele tiden, så er de svære følelser og perioder også en del af livet. Og man kan ikke undgå at ramle ind i dem ind imellem.
Når man er i sådan en periode, hvor man har det rigtigt svært, så er det helt normalt, at man mest af alt bare har lyst til at gemme sig under sin dyne. Det er fordi, ens krop og hjerne bruger rigtigt meget energi på at have det svært. Så der er ikke lige så meget energi til at have lyst til at gøre alle de ting, som man plejer at have lyst til. Det er også helt normalt, at det hele kan komme til at føles rigtigt håbløst, som du også lidt beskriver. Det sker, fordi ens tanker bliver farvet af det humør, man er i. Så når man er trist, så bliver ens tanker også farvet mere triste og håbløse, end når man har det godt og er glad. Men selvom det er normalt at ramle ind i nogle perioder, hvor det hele er mega svært, så skal det også blive bedre igen på et tidspunkt. Og det er vigtigt, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det, så du ikke går med det helt alene.
Hvis det bliver ved
Hvis du bliver ved med at gå rundt og være trist og have det svært, så er det en god idé at være opmærksom. Så kan det være et tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt galt som for eksempel en depression. Hvis du har lyst til det, så kan du læse vores artikel om depression. Det er helt normalt at opleve nogle at tegnene fra artiklen en gang imellem. Men hvis du kan genkende mange af dem, og det har stået på længe, så skal du snakke med nogen om det. For uanset om det så er på grund af en depression eller noget andet, så er det et tegn på, at der er noget, der er svært. Og du skal ikke gå rundt og have det så svært alene. Så skal du have noget hjælp til at finde ud af, hvordan du kan få det bedre.
Snak med nogen
Jeg bliver lidt i tvivl om, om du er bange for at snakke med dine forældre, fordi du ved, at de ville skælde dig ud. Eller om du mere er bange for at snakke med dine forældre, fordi du er bange for, at de ville skælde dig ud? Jeg hører nemlig tit fra unge, at de er bange for at få skæld ud, hvis de fortæller deres forældre, hvordan de har det. Så det er en helt normalt ting at være bange for. Men jeg tænker, at langt de fleste forældre faktisk rigtigt gerne vil hjælpe deres børn, når de har det svært. Og derfor rigtigt gerne vil have det at vide, hvis man går rundt og er rigtigt ked af det.
Så hvis du tror, at du kan det, så ville det være en god idé, hvis du fortæller dine forældre, hvordan du har det. For det lyder som om, du faktisk rigtigt gerne vil have hjælp til at få det bedre. Og det kan jeg godt forstå, for du har det mega svært for tiden. Men for at du kan få hjælp, så er dine forældre nødt til at få at vide, hvordan du har det. For så længe du er under 18 år, så er det faktisk sådan, at dine forældre skal være med inde over det, hvis du skal have hjælp af for eksempel en læge. Men jeg ved også godt, at der er nogle forældre, der skælder ud, selvom man lige har fortalt dem om noget, der faktisk er vildt svært for en.
Det er ikke altid, de gør det med vilje. Tit er sker det fordi, de bliver rigtigt bekymrede og så kommer det ud som vrede. Men det er ikke særligt rart at fortælle sine forældre om noget, der er svært for en, hvis man ved, at det eneste man får ud af det, er skæld ud. Så hvis du har erfaring med, at dine forældre kommer til at råbe af dig, når du fortæller dem, at du har det svært. Så tænker jeg på, om der mon er en anden voksen i nærheden af dig, som du ville være tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være en sød lærer på din skole eller en virkeligt rar tante. Hvis der er det, så synes jeg, at du skal prøve at snakke med dem om, hvordan du har det. Så kan de hjælpe dig med at få snakket med dine forældre.
De kan også hjælpe hos Headspace
Hvis det er nemmere for dig at snakke med nogen, som du slet ikke kender, så kan du altid tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig altid nogle dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. Og du kan snakke med dem om alt, hvad der fylder hos dig. Hos Headspace er der nemlig ikke noget, der er hverken for stort eller for småt at snakke om. De frivillige rådgivere hos Headspace er vant til at snakke med unge, der har det svært. Så de skælder dig i hvert fald ikke ud, for de ved godt, at livet kan gøre rigtigt ondt nogle gange. Og de skal også nok gøre sit allerbedste for, at du føler dig hørt og forstået. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.
Snak med din læge
Du skriver selv, at du gerne vil have hjælp af en læge. Og det synes jeg lyder som en rigtigt god idé, hvis du kan snakke med en læge sammen med dine forældre. For det er ikke meningen, at du skal gå rundt og være trist og ked af det i lang tid. Og din læge kan hjælpe med at finde ud af, hvad det er, der trykker, siden du går og er så ked af det. Din læge kan også hjælpe med at sende dig videre til nogen, der kan hjælpe dig med at få det godt igen. For selvom du har det svært lige nu, så kan du godt få det godt igen. Der er heldigvis rigtigt mange, som har kæmpet med nogle af de samme ting som dig, der har fået det godt igen. Så der er hjælp at hente. Også selvom det måske føles håbløst lige nu.
Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du enten selv får snakket med dine forældre. Eller at du får snakket med nogen, der kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre. Sådan så du kan få hjælp til at få det godt igen. For det kan godt lade sig gøre.
De bedste hilsner fra en Mindhelper