Hej

jeg er en pige på 13 år, og er meget deprimeret på grund af skole, jeg har selvmords tanker og ved ikke hvad jeg skal gøre, og tør ikke at sige det til min mor fordi hun vil ikke på en måde hjælpe mig, det er ihvertfald det jeg tænker på. Og jeg har en tæt veninde, som jeg allerede har fortalt det, og hun siger at jeg skal tale med min mor om det. Og vil gerne tage til skole psykolog men vil bare ikke ha’ at min mor ved det. Jeg er bange for at hvis jeg får dårlige karakter og hvis nu at de ikke er glade for det, fordi jeg er mega dårlig i skolen. Så ville gerne have hjælp.

Hilsen 13 årig pige

(Pige, 13 år)


Kære 13-årige pige

Det lyder som om, du har det super svært for tiden. Så jeg er mega glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig et tegn på, at du rækker ud efter hjælp. Og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre.

Hvad er det ved skolen, der trykker?

Du skriver, at du er deprimeret på grund af skolen. Jeg kommer til at tænke på, hvad det er ved skolen, der presser. Det lyder lidt som om ud fra dit brev, at det er karaktererne, der presser. Men jeg ved ikke, om det er rigtigt forstået? Hvis det er, skal du vide, at du langt fra er alene om at føle dig presset af karakterer. Det er der desværre rigtigt mange unge, der gør. Nogle gange kan det nemlig virkeligt bare komme til at føles som om, man slet ikke dur til noget, hvis ens karakterer måske ikke er helt så gode, som man selv havde håbet på. Og man kan måske frygte, at ens forældre bliver sure, hvis ens karakterer ikke er gode nok.

Men jeg tænker, at det vigtigste for langt de fleste forældre er, at man har det godt. Og at man gør sit bedste i skolen. Så er det for det meste egentligt mindre vigtigt for dem, hvor gode ens karakterer er. For når alt kommer til alt, så kan man jo ikke gøre mere end sit bedste. Og det, der er så mega utaknemmeligt ved karakterer er, at der netop er en hel masse ting, de ikke viser. En karakter er bare et øjebliksbillede af, hvordan man har klaret sig i den periode, hvor karaktererne er blevet givet.

Og der kan være så mega mange forskellige grunde til, at man ikke lige har klaret sig godt. Det kan være, at man har været super trist i en periode, og derfor har haft svært ved at koncentrere sig. Eller det kan være, at man bare har mega svært ved det faglige, men alligevel har knoklet alt, hvad man overhovedet kan for at komme til at forstå faget bedre. Det viser en karakter desværre bare ikke, fordi karakteren kun afspejler ens resultater, men ikke afspejler ens arbejdsindsats. Og det er bare så mega ærgerligt, for hvis man har knoklet helt vildt meget med det undervejs, så har man helt sikkert lært en hel masse, som man bare ikke kan se i karakteren.

Desuden viser karakteren jo heller ikke, om man er et sødt og rart menneske. Og ude i “virkeligheden” kan man altså komme rigtigt langt med at være et sødt og rart menneske. For de fleste mennesker er langt de vigtigste nemlig, at man er sød og rar. Og at man er et menneske, man kan stole på gør sit bedste for at løse de opgaver, man bliver givet. Men alle de ting kan man ikke se i sine karakterer. Og derfor er det så vigtigt at huske på, at alting ikke er tabt, bare fordi ens karakterer ikke er helt fantastiske. Og at der er helt sikkert også er en hel masse ting, som man er mega god til, men som ikke kan ses i sine karakterer, fordi ens karakterer kun måler på de resultater, man har fået oppe i skolen.  

De fleste forældre vil rigtigt gerne hjælpe

Jeg kommer til at tænke på, hvorfor du ikke tror, at din mor vil hjælpe dig, hvis du snakker med hende? Jeg tænker nemlig, at langt de fleste forældre rigtigt gerne gøres deres allerbedste for at hjælpe en, når man har det svært. Fordi de holder af en og bare gerne vil en det allerbedste. Er der noget, som din mor tidligere har gjort, når du har fortalt hende om noget, der var svært, som ikke var rart for dig? Hvis der er det, så kan du jo prøve at sige det til hende, når du snakker med hende. Jeg tænker nemlig også, at din mor gerne vil vide det, hvis hun gør noget, der ikke hjælper dig. Så hun kan prøve at gøre noget andet i stedet, der er mere hjælpsomt for dig. 

Du kunne for eksempel sige noget a’la det her: “jeg forstår godt, at du bliver bekymret, når jeg fortæller dig, at jeg har det svært. Men når du gør X, så hjælper det mig faktisk ikke. Du kan prøve at gøre Y i stedet for. Det ville være rarere for mig.” Hvis du ikke fortæller hende, at hun gør noget, der ikke er rart for dig, kan hun nemlig ikke vide det. Så ved at sige det til hende, giver du hende en mulighed for at prøve at høre noget andet, der er mere hjælpsomt for dig.

Snak med en voksen

Når jeg skriver, som jeg gør i det tidligere afsnit, så er det fordi, jeg også tænker, at det ville være rigtigt godt, hvis du fik snakket med din mor. Det er super flot, at du allerede har sagt det til din veninde. Det skal du virkeligt have ros for. For det er bestemt ikke altid nemt at fortælle andre om, at man har det svært. Men når du har det så svært, at du har selvmordstanker, så er det ikke noget, som dig og din veninde skal klare alene. Det er det alt for svært til. Så det er noget, som du skal have snakket med en voksen om. Så du kan få noget hjælp og støtte af den voksne person. 

Det er derfor. det ville det være super godt, hvis du kunne snakke med din mor. For din mor har også et ansvar for, at du har det godt, og at du trives. Og så gætter jeg også på, at det er din mor, du er mest ved, når du ikke er i skole. Så det er hende, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Du kan jo eventuelt bede din veninde om at tage med dig, når du skal snakke med din mor, hvis det ville gøre det nemmere for dig. Hvis det på ingen måder dur at snakke med din mor, så kan du tænke over, om der mon er en anden voksen i nærheden af dig, som du ville være tryg ved at snakke med? Det kunne for eksempel være en lærer på din skole. De fleste lærere vil nemlig også rigtigt gerne hjælpe, hvis en af deres elever har det svært. Fordi de også føler et ansvar for, at deres elever trives og har det godt.

Skolepsykologen har tavshedspligt

Jeg tror desværre, at din mor skal give tilladelse til det for, at du kan komme til skolepsykolog så længe, du er under 18. Så hvis du gerne vil snakke med en skolepsykolog, så skal du have snakket med din mor om det først. Men med det sagt, så har en skolepsykolog tavshedspligt. Det vil sige, at skolepsykologen ikke må fortælle din mor eller nogen som helst anden om, hvad I to snakker sammen om under jeres samtaler. Den eneste undtagelse er, hvis din skolepsykolog bliver så bekymret for dig, at han eller hun bliver bange for, at du kunne finde på at tage dit eget liv imellem jeres samtaler. Eller hvis din skolepsykolog får mistanke om, at der foregår nogle ting hjemme hos dig, som ikke er i orden. Men så er det noget, du snakker sammen med skolepsykologen om. Skolepsykologen vil aldrig snakke med din mor uden, at han eller hun har snakket med dig om det først.

Tag fat i Livslinien

Når man har det rigtigt svært, er det helt normalt, at man kan få selvmordstanker. Men det er et tegn på, at livet gør super ondt. Og man skal tage det alvorligt og snakke med nogen om det, for det er ikke meningen, at man skal gå rundt og have selvmordstanker. Hvis der ikke er nogen omkring dig, du kan tage fat i, kan du altid tage fat i Livslinien. Hos Livslinien sidder der nemlig en masse dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om dine selvmordstanker. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har selvmordstanker, så de ved godt, at det kan være lidt svært at få sat ord på. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Tag fat i Headspace

Et sted du til gengæld godt kan tage fat i uden, at din mor behøver at vide, at du er der, er Headspace. I Headspace sidder er nogle super søde og super dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det rigtigt svært. Så de ved godt, at det nogle gange kan være lidt svæt at sætte ord på. Og så kan de også komme med nogle gode råd til, hvad man kan gøre for at få det bedre igen. Selvom din mor ikke behøver at vide, at du er der, skal de frivillige i Headspace dog sige det til din mor, hvis de bliver bange for, om du kunne finde på at tage dit eget liv. Men ligesom hos psykologen, så snakker de ikke med din mor uden, at de har snakket med dig om det først. Hvis du ikke bor i nærheden af et Headspace-center, er der også en chatfunktion, du kan bruge. Du kan være helt anonym hos Headspace, hvis du helst vil det, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg, at du får snakket med en voksen i nærheden af dig om det her. Så du kan få noget hjælp til at få det bedre.

De bedste hilsner fra en Mindhelper