Hej Mindhelper

Har jeg en depression?

Jeg er en ung pige, som har i lang tid haft problemer med at føle mig tom. Jeg har både prøvet at skære og mere. Jeg er ret sikker på at jeg har angst, fordi jeg kan knap nok åbne døren ud af mit hus uden at føle mig for bange og ubehalig. Jeg føler mig helt tom og ked af det hele tiden, og føler ingen glæde eller rigtig mening i livet. Jeg har forsøgt at søge hjælp, og det hjalp ikke fordi jeg blev direkte sendt hjem fra psykiatrien efter en gang, uden at nå at åbne op. Jeg har problemer med at tage mig af mig selv, og glemmer helt at spise. Er det en depression, og hvad skal jeg gøre?

(13 år)


Kære Du på 13 år

Det lyder som om, det er rigtig hårdt at være dig for tiden. Derfor er jeg super glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For det er så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting. 

Bliv ved med at række ud

Du har ramt en periode, der er hammer-svær for tiden. For det er ikke rart, når man føler sig trist og tom indeni det meste af tiden. Når man har det sådan, så kan det nogle gange godt føles som om, der ikke er nogen mening med livet. Fordi det hele gør så ondt og hverdagen er så svær at komme igennem. Men det er vigtigt, at du ved, at selvom du har det sådan her lige nu, så kan det godt blive bedre. Rigtigt mange går igennem hammer-svære perioder i deres liv, men kommer ud på den anden side og får et rigtigt godt liv med den rigtige hjælp. 

Derfor er det også hammer-sejt og mega vigtigt, at du allerede har prøvet at søge hjælp i psykiatrien. Men mega ærgerligt, at du blev sendt hjem, inden du rigtigt nåede at åbne op. For det kan være rigtigt sårbart at række hånden ud efter hjælp, når man har det svært. Så det er helt naturligt, det godt kan tage lidt tid, før man lige får samlet mod til at fortælle om alle de svære ting. Derfor kan det også føles som et hårdt slag i maven, når man så bare bliver sendt hjem. Og så kan man måske godt lidt miste modet og troen på, at der er hjælp at få. 

Men det er hammer-vigtigt, at du bliver ved med at prøve at række ud efter hjælpen. For der er hjælp at få, når man har det skidt. Men nogle gange skal man række ud flere gange, før man finder den rigtige hjælp. Det kan være mega træls, at det er sådan, når man står midt i det. For når man har det svært, så kæmper man allerede mega meget i forvejen, og så kan det føles super uoverskueligt også at skulle kæmpe for at få hjælp til at få det bedre. Men hjælpen er derude, og det kan lade sig gøre at få det bedre, også selvom alting er svært lige nu. 

Når jeg læser dit brev, så lyder det rigtigt meget som et brevkassespørgsmål, vi allerede har svaret på. Derfor tænker jeg på, om det mon også er dit spørgsmål, som du bare ikke har set svaret på. Hvis det er, så kan du læse spørgsmålet fra en ung på 13 år, som er i tvivl om de har en depression.

Jeg håber, at der er noget i svarene, der hsr hjulpet. Og så håber jeg, at du bliver ved med at række ud efter hjælpen, også selvom det kan være hårdt og svært nogle gange. Men hjælpen er derude, og det kan blive bedre. 

De bedste hilsner fra en Mindhelper