Jeg har altid tænkt meget. Men nu er jeg begyndt at få “episoder,” hvor tankerne kommer som et lyn fra en klar himmel, så jeg føler, jeg bliver kvalt i dem.

Hej Mindhelper

Jeg har siden starten af sommerferien været i noget af et mentalt sort hul. Næsten bogstaveligt talt. Jeg har altid været lidt stille og overtænkende af “natur” men der har altid været en åbenlys grund til det, og det er gået over igen. Lige nu kan jeg imidlertid ikke rigtigt pin-pointe hvad der gør at jeg tænker over alting med 200 km/time. Jeg har prøvet at forklare det til min mor men jeg tror ikke hun forstår det. Hun mener at jeg føler mig stresset fordi der sker så meget i mit liv lige nu. Ja, der sker meget – jeg blev student i sommer, jeg er lige startet på universitetet og er oven i købet ikke sikker på om jeg er på det rigtige studie. Derudover har jeg været nødt til at tage til lægen et par gange (intet seriøst) men jeg har derfor også haft lidt af et “sundhedsanfald” hvor jeg tror der er alt muligt galt så snart jeg mærker noget i min krop. Problemet er dog at jeg har brug for at der sker noget hele tiden og have noget at lave, ellers bliver jeg overvældet af tanker med lysets hastighed som jeg ikke kan distrahere mig selv fra. Det kommer lige pludselig – jeg kan sidde og se Netflix for mig selv og få en følelse af at blive kvalt i tanker og ikke kan være i min egen krop. Når en sådan “episode” er overstået kan jeg nogle gange sidde tilbage og tænke over hvor åndssvagt det egentlig var, men det er som om jeg er en helt anden person i de øjeblikke.
Jeg håber at I kan hjælpe mig, for jeg kan ikke blive ved med at tvinge mig selv til at lave noget. Og hvem har nogensinde hørt om en teenager der elsker lange skoledage og er bange for at sidde alene og slappe af?

(Pige, 19 år)

Kære du

Det er virkeligt ikke rart at være dig lige nu. Og det forstår jeg godt, for det lyder virkeligt hårdt, at du bliver så overvældet af dine tanker. Så jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind. Det betyder nemlig, at du søger hjælp. Og det er første skridt på vej mod at få det bedre.

Det er normalt

Jeg forstår virkeligt godt, at det er svært for dig, at du føler, du bliver kvalt i dine egne tanker. Det kan virkeligt ikke være nogen særligt rar fornemmelse. Men det er også helt normalt, at der er nogle perioder, hvor man tænker rigtigt meget. Specielt, hvis man er i en periode af sit liv, hvor der sker rigtigt meget. Og det tænker jeg lidt, at du er lige nu. For det kan være hårdt i sig selv at starte på et nyt studie. Og det bliver bestemt ikke nemmere, hvis man så er også er i tvivl om, om det er det rigtige studie. Det kan nemt sætte gang i en masse tanker. Derfor tænker jeg også, at det giver virkeligt god mening, at du oplever, at du tænker rigtigt meget lige nu. Men jeg forstår virkeligt godt, at det ikke er særligt rart at have det, som du har det.

Ud fra dit brev kommer jeg til at tænke på, om du kender til angst? Der er nemlig nogle med angst, der beskriver nogen af de samme ting som dig. At de for eksempel kan sidde og ud af det blå få sådan en fornemmelse af, at de bare slet ikke kan holde ud at være i sin krop. Og at de for eksempel også kan blive meget bange for, om der nu er et eller andet alvorligt i vejen med dem. Jeg kan ikke ud fra det brevkassespørgsmål vide, om det er angst. Men du kan jo prøve at læse den artikel, jeg har linket til og se, om der er noget af det, du kan genkende. Hvis der er, er det rigtigt vigtigt, at du får fortalt nogen om det. Så er det nemlig et tegn på, at du har det rigtigt svært. Og angst eller ej skal du ikke gå rundt og have det svært alene. Der er nemlig rigtigt gode muligheder for at få hjælp til at få det godt igen. Og faktisk får langt de fleste det godt igen, selvom de har haft det svært.

Skriv dine tanker ned

Jeg forstår virkeligt godt, hvorfor du du har brug for, at der sker noget hele tiden. For det er bare ikke særligt rart at blive overvældet af sine egne tanker. Og det lyder, som om det at lave noget andet er en strategi, som virker for dig. Fordi det kan distrahere dig og flytte fokus væk fra dine tanker og hen på noget andet. Det er helt OK at distrahere sig selv engang imellem. Men du har helt ret i, at du ikke kan blive ved med hele tiden at lave noget. Vi har nemlig også brug for pauser engang imellem. Derfor kommer jeg til at tænke på, om du har prøvet at skrive dine tanker ned? Det kunne for eksempel være i en dagbog. Det er nemlig en anden måde at få lidt ro fra sine tanker på. Når man skriver sine tanker ned, kan man nemlig tit tvinge dem lidt ned i tempo. Fordi man er nødt til at tænke en tanke til ende for at skrive den ned.

Du kan også prøve mindfulness. Det er nemlig både en rigtigt god måde at få en pause på. Men mindfulness er også rigtigt godt, hvis man har en tendens til at være rigtigt meget oppe i sine tanker. I mindfulness træner man nemlig sig selv i at have sin opmærksomhed på sin krop og sine omgivelser. Og på den måde kan man få flyttet fokus fra alle de tanker, der ræser af sted oppe i ens hoved.

Snak med en voksen

Det lyder, som om du allerede har snakket lidt med din mor. Og det er super godt, at du tager fat i nogen, når du mærker, det bliver rigtigt svært. At snakke med nogen er nemlig en rigtigt god strategi, når der er noget, der er svært. Det er nemlig vigtigt, at du ikke går helt alene med det her, når det er så svært for dig. Så kan det nemlig hurtigt bygge sig op og komme til at fylde endnu mere. Men hvis du til gengæld får snakket med nogen, får du lidt luft for dine tanker. Og så kommer de også tit til at fylde mindre. Derfor synes jeg også, du skal fortsætte med at tage fat i din mor og snakke med hende, når det bliver for svært.

Men det lyder også lidt, som om du ikke helt føler, at din mor forstår dig, når du snakker med hende? Det kan være virkeligt frusterende at føle, at man ikke bliver forstået. Specielt når man fortæller om noget, der er virkeligt svært. Så jeg tænker, at det er vigtigt, du holder fast i, at det her faktisk er virkeligt svært for dig. Selvom det måske kommer af, at der sker sindssygt meget i dit liv lige nu, ændrer det jo ikke på, at det er mega svært for dig. Og at du faktisk har brug for, at din mor lytter til dig, når du snakker med hende. Det må du gerne fortælle hende på en kærlig måde. Men så du også får gjort det klart for hende, at du faktisk har brug for hendes støtte lige nu. Hvis du synes, det er lidt svært at skulle sige det, kan du prøve at starte med at skrive det til hende i et brev. Måske det kan gøre det lidt nemmere?

Tag fat i Studenterrådgivningen

Fordi du skriver, at du lige er startet på et nyt studie, kommer jeg til at tænke på, om du kender studenterrådgivningen? Det er nemlig et gratis tilbud til unge, der går på en videregående uddannelse, som man kan finde i de fleste store studiebyer. Hos studenterrådgivningen kan man få hjælp af professionelle, hvis man har det svært og det er studierelateret. Det kan for eksempel være, at man er i tvivl om den uddannelse, man er startet på. Eller at man har en tendens til at tænke – eller bekymre sig vildt meget. Præcis som nogle af de ting, du har skrevet i dit brev. Så hvis du bor i nærheden af en studenterrådgivning, synes jeg helt klar, du skal tage fat i dem og høre om ikke de kan hjælpe dig.

Hvis du ikke lige bor i nærheden af en studenterrådgivning, kan du altid tage fat i Headspace. I Headspace sidder der nemlig en masse vildt dygtige frivillige rådgivere klar til at snakke med dig om det, der er svært for dig. Du kan være helt anonym, hvis du helst vil det. Så dem kan du trygt tage fat i.

Snak med din læge

Det lyder, som om du har haft det sådan her ret længe nu. Derfor synes jeg også, du skal prøve at snakke med din læge. Din læge er nemlig også uddannet til at kunne hjælpe dig, når det gør ondt indeni. Han eller hun kan for eksempel hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor du mon har det sådan, at du nogle gange føler, at du er ved at blive kvalt i dine tanker. Og så kan din læge også hjælpe dig med at finde ud af, hvor du kan få noget hjælp henne. Så du kan få det bedre igen.

Jeg håber, at mit svar har givet dig lidt inspiration til, hvad du kan gøre. Og så krydser jeg mine fingre for, at du finder ud af, hvordan du kan få skruet lidt ned for alle dine tanker. Så du kan få nogle pause ind imellem. For det fortjener du.

De allerbedste hilsner fra en Mindhelper