Når jeg møder andre, blinker jeg ufrivilligt på deres intime områder

Det kan være svært, når man er blevet opmærksom på, at man gør noget, som ikke føles helt heldigt. Derfor er jeg også glad for, du har skrevet herind og delt dine tanker. 

Lægger de mærke til det?

Når jeg læser dit brev, så bliver jeg lidt i tvivl om, hvad du mener med blinker. Men jeg tænker, at du måske mener, at du hurtigt kommer til at kigge ned på deres intime område og så op igen. Er det rigtigt forstået? Jeg kan sagtens forstå, hvorfor det er ubehageligt for dig, at det sker. For de intime områder er ret private for de fleste. Og derfor kan det godt føles ubehageligt og måske lidt pinligt, når man bliver opmærksom på, at ens blik lige er flakket derhen et øjeblik. 

Men samtidigt så tænker jeg, at de fleste af os ind imellem kommer til at gøre ting, som måske ikke er helt socialt acceptabele. Det kan eksempelvis være, at man har siddet og stirret ud i luften uden egentligt at være opmærksom på, hvor man kigger hen. Og så lige pludseligt lægger mærke til, at man har siddet og stirret direkte i retning af en dames bryster. Når man så opdager det, så kan man godt blive rigtigt pinlig, men det sker for os alle sammen fra tid til anden, og det er OK. For vi er bare mennesker, og derfor gør vi også nogle gange ting, der ikke er helt heldige. 

Lægger de mon mærke til det?

Jeg kan sagtens forstå, du kan tænke, det er krænkende for dem, du møder, at du kommer til at kigge på deres intime områder. Men jeg tænker på, om de mon overhovedet lægger mærke til det? For når man gør noget, som man selv er meget opmærksom på, kan man nogle gange godt komme til at tænke, at alle andre også ser det. Men for det meste er man den, som er mest opmærksom på det, fordi det måske er det, der fylder i ens tanker lige i øjeblikket. Men dem man snakker med har tit tankerne fyldt med alt muligt andet, så de er slet ikke opmærksomme på, at ens blik lige flakker et øjeblik. 

Snak med nogen

Hvis du har mod på det, så tænker jeg, det kunne være en god idé at snakke med nogen omkring dig om det her. Det kunne for eksempel være nogle af dine venner. For hvis du snakker med dine venner om det, så får du muligheden for at høre, hvad de tænker om det, som du fortæller. Og så kan det være, at de kan hjælpe dig med at opklare, om det er noget, som de har lagt mærke til. 

Jeg kan sagtens forstå, hvis det føles svært og grænseoverskridende at skulle snakke om. For når man gør noget, som er lidt tabu og som måske føles socialt uacceptabelt, så kan man godt være bange for, hvad andre mon vil tænke, hvis man fortæller dem om det. Men som jeg skrev, så kommer de fleste af os til at gøre ting ind imellem, som er måske ikke er helt socialt acceptable. Og de fleste vil rigtigt gerne lytte og hjælpe, hvis man går med nogle tanker om noget, der er lidt svært for en. Derfor tænker jeg også, at det forhåbentligt nok skal blive taget pænt imod, hvis du fortæller nogen om det. 

Tag fat i Headspace 

Hvis man skal snakke om noget, som man måske er lidt pinlig over, kan det nogle gange være rart at snakke med nogen, man ikke kender. For så risikerer man ikke sådan lige at støde ind i dem igen og igen. Hvis du har det på samme måde, så kan du prøve at tage fat i Headspace. Hos Headspace sidder der nemlig nogle søde og dygtige frivillige rådgivere, som du ville kunne snakke med om det her. Man må nemlig snakke om alt, hvad der fylder for en i Headspace. Det er det, de frivillige rådgivere er der for. Derfor er der heller ikke nogle af de frivillige rådgivere, der dømmer dig for det, du fortæller dem. Samtidigt kan du være helt anonym, hvis du helst vil det. 

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig.