Hej
Jeg er en pige på 16 år, og går i 1.G. Jeg har i noget tid gået og overvejet, om jeg måske kan have autisme (eller aspergers). Jeg har søgt på nettet og taget diverse tests, og de siger alle at det er en mulighed, men at jeg skal søge professionel hjælp. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg kan blive undersøgt for det. Jeg har prøvet at nævne det diskret for mine forældre, men de mener slet ikke det er en mulighed. I klassen har de også lagt mærke til det, og joker nogle gange med at jeg ikke kan sidde stille osv. Det går mig ikke så meget på, jeg vil bare gerne finde ud af om det er det jeg fejler.
Ud over min mulige autisme har jeg tidligere haft både depressioner og angst, dog har mine forældre heller ikke her været åbne, for det jeg har fortalt dem (f.eks. at jeg ikke fik det bedre, selvom at de troede det).
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bange for læger, og kan ikke få mig selv til at gå derned alene.
Håber i kan komme med forslag til det “næste skridt”
(Pige, 16 år)
Kære pige på 16 år
Det er tydeligt fra dit brev, at du er ramt af lidt af hvert. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har delt dine tanker med os. Det er nemlig vigtigt, at vi ikke sidder alene med tankerne.
Hvor meget fylder dine tanker om autisme?
Du skriver, at du har gået i noget tid og overvejet, om du måske har autisme. Hvad er det, der gør, at du har tænkt det? Du fortæller også, at det ikke går dig så meget på. Men hvad er det så, der gør, at du gerne vil finde ud af, om du har autisme?
I forhold til de tests du har taget, så er der mange af de forskellige tests, der ikke kan sige så meget om, hvad du går og bokser med. Testene tager nemlig ikke højde for, hvorfor du får de resultater, som du gør. Men hvis du gerne vil have det undersøgt, skal du endelig gøre det. Nedenunder har jeg givet forslag til, hvordan du kan blive undersøgt for autisme.
Du kan få hjælp på din skole
Jeg tænker, at det vil være en god idé at fortælle det til en lærer eller en anden person på din skole. Især når du fortæller, at de har lagt mærke til det i din klasse. Måske har du en studievejleder, du kan snakke med? Eller måske en skolepsykolog. Dem kan du tage en snak med om dine tanker om autisme. De kan nemlig hjælpe dig videre.
Du kan gå til lægen
En anden mulighed er, at du kan gå til lægen. Jeg ved godt, at det kan være virkelig ubehageligt og skræmmende. Men du behøver ikke at tage til lægen alene. Jeg tænker på, om du måske har en veninde eller en søskende, som du ville være tryg ved at tage med? Det gør os ofte mere rolige, når vi er sammen med nogen, som vi er trygge ved. Og situationen kan derfor føles mindre farlig.
Snak med dine forældre igen
Øv, hvor er det træls, at du oplever, at dine forældre ikke har været åbne og taget dig seriøst. Især når det fylder så meget for dig, som det gør. Jeg synes dog stadig, at du skal forsøge at snakke med dem igen. Gør det helt tydeligt for dem, at det virkelig er noget, der fylder for dig.
Og så synes jeg også, at du skal nævne, at det altså ikke bare er dig. Dem i klassen har også lagt mærke til, at du fx ikke altid kan sidde stille i timerne. Det håber jeg virkelig kan gøre, at de tager dig seriøst. Måske endda så meget, at du kan have dem med til lægen?
Hvad med depression og angst?
Du skriver i dit brev, at du også har bøvlet med depression og angst. Hvordan har du det nu? Er det stadig noget, du bokser med? Du fortæller også her, at dine forældre ikke er særlig åbne. Måske kan du også snakke om det med dem.
Det er i hvert fald vigtigt, at du ikke går med depressioner og er angst alene uden andre ved det. Om det så er en veninde, en søskende, dine forældre eller en lærer – det er sådan set ikke så vigtigt. Bare der er nogen omkring dig, der ved det. På den måde kan de være der for dig og hjælpe dig, når det bliver svært at være dig.
Jeg håber, at mit svar har givet dig det, du havde brug for. Og jeg håber, at dit næste skridt bliver at tage et smut forbi lægen. Held og lykke med det!
De bedste hilsner fra Mindhelper