Hejsa

Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal forklare alt muligt, men jeg prøver.
Jeg føler mig tit ensom. Jeg har få gode venner, men nogle gange bliver jeg i tvivl om de egentlig gider mig. Jeg har ikke andre end de 4, så det kan gøre mig virkelig ked. Jeg er ikke god til få nye venner. Jeg føler bare de ikke gider mig, allerede før jeg har prøvet at snakke med dem. Hvis der allerede er en slags gruppe de folk er i, kan jeg ikke lide at skulle prøve at lære dem bedre at kende. Jeg er bange for at blive skubbet væk. De gider mig sikkert ikke.

Jeg har et problem med at kradse i min hud. Jeg kan ikke lade være, hvis jeg ved der er et sår eller noget at kradse i. Jeg har haft det sådan i flere år, og jeg skammer mig over det. Jeg har ar, og der er flere af mine bluser jeg ikke kan gå i, for så kan man se sårene og arrene. Nogle gange kan jeg godt holde mig selv tilbage. Hvis jeg ser et spejl kan jeg virkelig ikke, jeg er tit på badeværelset i mere end en halv time eller sådan noget bare pga det. Jeg føler bare at jeg burde kunne holde op, og det er min skyld. Jeg føler mig grim. Jeg kan ikke lige min hud. Jeg har klippet mine negle helt ned, og det hjælper heller ikke. Jeg er dog begyndt at næsten kunne lade være med at kradse om aftenen. Jeg kan bare ikke lade være hvis der er et spejl. Hvis jeg prøver at lade være kan jeg ikke sådan rigtig få ro, det er ret ubehageligt. Jeg får følelsen af jeg bliver nødt til det, og det er svært at lade den være.
Måske giver de her ting ikke sådan rigtig mening, men jeg har skrevet det så godt jeg kunne.

Hilsen mig.

(Pige, 14 år)


Kære dig

Det lyder da til, at det er rigtigt svært at være dig i øjeblikket. Derfor er jeg også glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker med os.

Ensomhed

Det med ensomhed er helt vildt svært. Det kan gøre rigtigt ondt, og man kan føle sig helt vildt utilstrækkelig. Ensomhed har ofte ikke så meget at gøre med, hvor mange venner man har. Man kan godt føle sig ensom, selvom man er en del af en vennegruppe. Men du skal vide, at du ikke er alene om at have det sådan. Der er faktisk 200.000 danskere, der føler sig ensomme. Derfor er det også helt vildt flot, at du har skrevet herind og ønsker, at gøre noget ved ensomheden. Det er nemlig et super fint første skridt i den rigtige retning. Man kan nemlig godt komme ensomheden til livs, selvom det måske ikke føles sådan lige nu.

Først synes jeg du skal prøve at læse denne her artikel omkring 11 gode råd mod ensomhed. Der står nogle super gode råd til, hvad man kan gøre for at bryde ud af ensomheden. Derefter kan du prøve at læse denne her omkring, hvordan man møder nye mennesker. For det kan være super svært, at se sig ud af, hvordan man kan lære folk at kende. Derfor kan det også være rart, at have lidt hjælp i ærmet.

Du skriver og fortæller, at du har 4 gode venner. Men at du er bange for, at de ikke gider dig? Men jeg kommer til at tænke på, om det overhovedet er rigtigt, at de ikke gider dig? For det lyder ikke til, at det er noget i har snakket om? Nogle gange så kan man godt føle, at folk ikke har lyst til at være sammen med en, selvom det måske slet ikke er rigtigt. Det kan være fordi, at man måske går med noget usikkerhed, som det er svært at give slip på. Du kan prøve at læse denne her artikel om, at give slip på sin usikkerhed og denne her artikel om at stoppe sin indre kritiker. Der står nogle rigtigt gode råd til, hvordan man kan arbejde på sin usikkerhed. Jeg vil også prøve at komme med lidt råd i det kommende afsnit.

Vi er vores egne største kritikere

Vi mennesker kan nemlig godt komme til, at være meget hårde overfor os selv. Så kan vi komme til at tænke “De gider mig heller ikke”, “Jeg er også super kedelig” “Jeg kan ikke finde ud af noget”. Det er helt normalt at have det sådan, selvom det føles rigtigt nedern. Det er fordi, at vi mennesker faktisk er indstillet til at tænke super negativt. Det kommer helt tilbage fra dengang vi løb rundt på en savanne, og skulle holde øje med om der var fare på færde. Så var det nemlig helt vildt smart at tænke negativt, for så var man mere sikker og påpasselig. Nu er der ikke længere nogle farlige dyr, vi skal holde øje med – men vi tænker stadig negativt. Det kan godt gøre, at man kommer til at være hårdere ved sig selv end der er grund til. Derfor kan det også være en rigtig god idé, at prøve at arbejde på sin usikkerhed. Ligesom der står i de artikler jeg har linket til. Det kan også være en rigtig god idé, at være ekstra sød ved sig selv. Det kunne for eksempel være ved, at du sætter en lille note på din værelsesdør, hvor der står:

Jeg er helt perfekt, præcis som jeg er.

Så kan du prøve at sige det til dig selv hver morgen, når du står op. Og med lyd på! Ikke bare inde i hovedet. Det virker måske fuldstændigt fjollet. Og de første par gange du gør det, så føles det måske bare akavet. Og måske føles det ikke som om det hjælper overhovedet. Men hvis du gør det hver dag i en rigtig lang periode – jamen så vil du måske opleve, at du faktisk begynder at tro på det. For så indstiller du dig selv til at tænke positivt, frem for negativt om dig selv. Og det er helt vildt sundt. Så kan du overveje, at skrive flere positive noter, som du kan sige til dig selv.

Skriv dagbog

En anden god mulighed kan være at skrive dagbog. Så kan du prøve at lave en liste over de ting, som du er god til og/eller glad for ved dig selv. Det kan godt være svært, fordi man slet ikke er vant til at lægge mærke til de gode ting. Men det er helt okay, at det er svært. Så kan det være en god idé, at begynde i det små. Måske er du glad for, at du har pæne tænder. Måske fik du nogle til at grine den dag. Måske fik du et kompliment i skolen. Det er ikke så vigtigt om det er små eller store ting, man skriver ned. Men det kan være helt vildt rart, at bruge tid på, at tænke på det positive ting i ens hverdag. For så kan hverdagen godt lysne lidt af sig selv, og måske bliver usikkerheden også mindre.

Snak med dine venner

Jeg tænker, at det kunne være en god idé, hvis du prøvede på at snakke med dine venner om, hvordan du har det. For det er ikke rart at gå rundt og føle, at de andre ikke gider en. Derfor kan det også være en god idé, at fortælle dem om dine tanker. Jeg tror du vil opleve, at de slet ikke tænker det samme. Udover det, så er det helt vildt rart, at have nogle at støtte sig til, når man har det svært. Når vi deler de svære ting med hinanden, så gør det os tættere. Det vil sige, at når man fortæller hinanden personlige ting, så mærker man også nærværet mellem hinanden mere. Derfor er det også en god idé, både at dele ting om sig selv, men også spørge ind til sine venners liv. På den måde kan man blive tættere, og det kan måske gøre ensomheden mindre.

Man kan også sige, at hvis man har få rigtigt gode venner, så gør det måske ikke så meget, at man ikke har så mange. Udover det, så kan dig og dine venner måske aftale, at tage sammen afsted til nogle aktiviteter, hvor i kan møde nye mennesker. Det kunne være en ungdomsklub, noget sport eller måske nogle kreative kurser.

Kradseriet

Der kan være flere grunde til, at man kradser i sin hud. Men du skal vide, at du altså slet ikke er den eneste, der oplever det. Der er faktisk rigtigt mange som kradser, piller eller trykker sig i huden. En af grundene til at folk gør det er, at det kan give en en følelse af lettelse/forløsning. Du skal vide, at det du beskriver er fuldstændigt normalt for folk som kradser. Det er helt normalt at opleve, at trangen bliver så stor, at man nærmest ikke kan lade være. Derfor skal du heller ikke skamme dig over ikke at kunne lade være. For det er meget svære at lade være, end man lige regner med. Det du skriver giver rigtigt god mening.

Der kan være forskellige grunde til, at man kradser/piller. Nogle kradser som en slags selvskade, hvor smerten kan være med til at give en en lettelse fra de ting, som gør ondt indeni. Du kan læse lidt mere om selvskade i den linkede artikel, og se om det er lidt sådan du har det.

Der er også nogle som piller/kradser i deres hud, som en form for aflastning. Det er altså ikke smerten, de som sådan søger, men derimod en form for ro i at gøre det igen og igen. De kan bruge timevis på at “rense” huden for sårskorper, små hudorme, hår eller andet, som får huden til at føles ujævn. Der kan altså være flere grunde til, hvorfor man gør det. Men nogle finder som sagt en stor ro i at kradse i huden.

Det kan være rigtigt svært at lade være

Det kan være ekstremt svært, at lade være med at kradse/pille i huden. Det kan faktisk føles som om, at alt indeni en trækker en mod spejlet på badeværelset. For man kunne jo bare liiiiige kradse et enkelt sted og BUM så var der gået en halv time, og man står fuldstændigt rød i hovedet og på armene. Og det gør ondt, når man holder op. Både fysisk i sårene, men også lidt i hjertet. Så kan man godt komme til at skamme sig og fortryde, og spørge sig selv “Hvorfor kan du ikke bare lade være”.

Men det er ikke så nemt, og det er virkeligt svært “bare” at lade være. Kradseriet er det man kalder en copingstrategi. Det kan du læse mere om i artiklen, men det vigtigste at forstå er, at en copingsstrategi er en måde at reagere på, hvis der sker noget, som kan være svært at forholde sig til. Jeg tænker, at du måske også oplever, at kradseriet bliver værre, hvis du er ked af det? Sådan er der i hvert fald rigtigt mange, der har det. Så kan kradseriet være med til at give en ro i kroppen. Derfor er det også svært at lade være. Og det kan være en rigtig god idé, at erstatte kradseriet med noget andet. Simpelthen lave en anden copingstrategi, som er bedre. Så distraherer man sig selv fra kradseriet.

Så prøv vær opmærksom på, hvornår trangen opstår. Og vid, at selv om trangen er stor, så kan man godt vælge at gøre noget andet. Det er selvfølgelig hammersvært, og det er helt okay, at det ikke virker alle gange. Sådan er det med alt, som man skal lære. Ligesom at man vælter mange gange, når man skal lære at cykle. Men rigtigt mange af de ting vi gør i vores hverdag er automatiske. Det vil sige, at vi gør noget uden at tænke over det. Derfor er det en rigtig god idé at træne, at man ikke behøver handle på trangen til kradseri. Men i stedet kan vælge at distrahere sig selv med noget helt andet. Distraherer man sig selv længe nok – ja så vil trangen for det meste gå over. Du kan eventuelt overveje nogle af de følgende ting, når du mærker trangen.

Jeg synes også, at du skal prøve at læse noget af denne her artikel. Derfra hvor der står “Cutting. 3 råd til. hvad du selv kan gøre”. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er cutting du oplever. Men jeg synes at rådene til, hvad man selv kan gøre mod cutting faktisk godt kunne være relevante for dig alligevel. Cutting er nemlig også en form for copingmekanisme.

Du kan også overveje, at prøve at dække spejlet til. Eller undlade at tænde lyset, når du er på badeværeslet. Jeg tænker, at det måske er nemmere, hvis du ikke kigger i spejlet nemlig? Du kan også sætte din positive note fra tidligere MIDT på spejlet, og så kigge på den, når du er på badeværelset.

Snak med dine forældre

Jeg tænker, at det er en rigtig god idé, hvis du får snakket med dine forældre om kradseriet. For det er helt vildt svært, at komme af med den trang. Og jeg tænker, at det er en god idé, hvis du ikke skal gøre det helt alene. Det kan være svært at snakke med sine forældre, men det er altså en rigtig god idé, at gøre alligevel. Jeg tænker også, at de måske godt ved, at du kradser? For de har nok set dine arme i løbet af de sidste par år. Selvom det måske ikke føles sådan, så er der ikke nogen grund til at skamme sig over, at man kradser. Det er ikke noget man selv kan vælge, og det er super svært at stoppe. Men det er til gengæld muligt at få hjælp. Derfor tænker jeg, at du bør fortælle dine forældre det hurtigst muligt. Også så du ikke behøver være så ked af det over det, som du har været de sidste par år. Du fortjener også, at have det godt med t-shirt ærmer når det bliver sommer.

Ensomhed

Jeg tænker også, at det kunne være en rigtig god idé, at fortælle dine forældre om at du føler dig ensom. Det kan være rigtigt rart at have den støtte, og vores forældre er tit dem, som kender os rigtigt godt, og som gerne vil passe på os. Derfor tænker jeg, at det måske kunne være rigtigt rart for dig, hvis du delte dine bekymringer med dem. Så kan de nemlig støtte og hjælpe dig godt på vej.

Tag fat i lægen

Når man har problemer med kradsning, så kan det være en god idé, at kontakte sin læge. For lægen kan være med til at hjælpe en på vej med, hvordan man kan lære at håndterer trangen til at kradse. Og lægen kan henvise en til en psykolog, hvis nødvendigt. Det kan være super rart, at få hjælp af en psykolog. For psykologen kan nemlig hjælpe en med at finde ud af, hvordan man kan håndtere trangen, og hvad man ellers kan gøre end at kradse.

Kontakt Børnetelefonen

Hvis du ikke vil snakke med dine forældre, så kan du prøve at snakke med nogle andre også. Det kunne eksempelvis være Børnetelefonen. Børnetelefonen rådgiver børn og unge i deres problemer. De er super søde, og man kan kontakte dem både på sms, telefon og chat. Du kan være helt tryg ved at kontakte dem – det er helt anonymt.  

Kontakt Ventilen

I forhold til ensomhed, så tænker jeg på, om du kender til Ventilen. Ventilen er et mødested for unge, som oplever ensomhed. Det kan være super hyggeligt og rart at komme der. Og de unge der er der kender selv til følelsen af at være ensomme. Der kan man også øve sig på, hvordan man kan blive bedre til at møde nye mennesker. De er super søde, og jeg kan varmt anbefale dem.

Det er helt vildt svært at føle sig ensom. Og det kan være helt vildt svært, at se sig ud af, hvad man kan gøre ved det. Derfor er det også en rigtig god idé, at fortælle nogle om, hvordan man har det. Der er ikke noget mærkeligt i kradseriet. Det er der faktisk rigtigt mange, der også oplever. Men det er selvfølgelig ikke særligt sjovt, og det kan give ar for livet. Derfor er det også en rigtig god idé, at fortælle dine forældre om, hvad der sker. Så du kan få noget hjælp til at komme af med trangen til kradsning.

Jeg håber du har kunne bruge mine råd til noget, og så ønsker jeg dig mega meget held og lykke fremadrettet.

De allervarmeste hilsner fra en Mindhelper.

Var svaret nyttigt for dig?

Op
Ned

Tak for din feedback

Fortæl gerne, hvorfor du pegede tommeltotten op eller ned.

Mange tak

Vi sætter stor pris på dit input.

Brevkassen

Få råd fra en Mindhelper

Profilbillede
Linn Søndergaard Lindegaard
Psykologistuderende
Profilbillede
Bjørk Helena Sanvig Knudsen
Psykologistuderende
Profilbillede
Camilla Vestergaard Havsteen
Psykolog
Skriv til brevkassen
Brevkassen
Alle indlæg om Svære følelser og tankerAlle brevkasseindlæg