Jeg har løjet om en del ting, da jeg var teenager. Nu er folk så småt begyndt at opdage det, så jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. For hvis jeg fortæller sandheden, mister jeg nok kontakten til alle mine venner og min familie.

Hej Mindhelper

Jeg går og har det lidt svært for tiden, da jeg hele mine teenageår har løjet for venner og familie om ting man ikke burde lyve om fx hvor mange jeg har haft sex med, og mange andre voldsommere ting. Men folk er så småt ved at opdage det og ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis jeg skal fortælle sandheden mister jeg alle mine venner og min familie vil nok ikke have meget kontakt med mig, så dette er ikke en mulighed. Jeg er blevet ældre og ved godt det er forkert og er også stoppet, men har så meget skyldfølelse fordi jeg er nødt til at lyve når vi fx leger “jeg har aldrig” osv.. Ved ikke hvordan jeg skal håndtere dette, da jeg virkelig føler at jeg har skuffet alle, især mine forældre, da jeg ikke lige frem har været det bedste barn, jeg har stjålet meget fra dem og en gang i en butik da jeg var 15. Plus jeg er overvægtig og føler lidt jeg skuffer dem, ved ikke at tabe mig 🙁 Er det mig der er for følsom eller hvad skal jeg gøre.
Undskylder for stavefejl.

(Pige, 20 år)


Kære pige på 20

Det lyder som en mega svær situation, du er i lige nu. Så jeg er super glad for, at du har skrevet herind. For det er mega vigtigt ikke at gå med de svære ting alene. 

Din fortid behøver ikke at definere din fremtid

Det lyder super hårdt, at du løj om så mange ting, da du var ung. For det lyder som om, du nu bruger rigtigt meget energi på at holde alle løgnene hemmeligt. Er det rigtigt forstået? Det må være super svært. Men jeg synes virkeligt, du skal vide, at du ikke er den eneste, der har gjort ting som ung, som du fortryder nu. Det tror jeg faktisk, at der er rigtigt mange, der kan nikke genkendende til. Og så tænker jeg heller ikke, at du har løjet fuldstændigt uden nogen grund dengang. For der er som regel en grund til, at man kommer til at gøre nogle ting, som man måske egentligt inderst inde godt ved er forkerte.

Så jeg forestiller mig, at det af en eller anden grund bare har været mega svært at være dig, da du var ung. Og så har du løjet og gjort nogle dumme ting for at overleve i det, der har været svært. Men det behøver ikke at følge dig resten af livet. For vi er heldigvis ikke de samme personer hele livet igennem. Vi ændrer os hele tiden. Og efterhånden som vi bliver ældre og mere voksne, så kan vi måske indse, at vi har lavet nogle ting, da vi var yngre, der ikke var helt i orden. Men det er aldrig for sent at ændre på det. Man kan altid sige undskyld og gøre sit bedste for, at det ikke sker igen. Og det lyder jo virkeligt som om, at du er rigtigt ked af de ting, du har gjort. Og ikke kunne finde på at gøre det igen.

De kan finde ud af det fra nogle andre

Du skriver, at det slet ikke er en mulighed at snakke med dine venner og din familie om det, fordi du så vil miste kontakten med dem. Men jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du også skriver, at folk faktisk allerede er ved at begynde at opdage, nogle af de ting du har løjet om. Derfor kommer jeg til at tænke på, om der så ikke også er en risiko for, at du kan miste kontakten med dem, hvis de selv finder ud af det? Og om det så egentligt ikke ville være rarere, hvis det var dig selv, der havde fortalt dem det? I stedet for at dine veninder og din familie finder ud af det fra nogle andre?

Når jeg læser dit brev, kan jeg heller ikke lade være med at tænke over, om du kan leve resten dit liv på den her måde? For det lyder virkeligt som om, det påvirker dig rigtigt meget, at du hele tiden skal gå og holde styr på alle de her løgne. Og jeg forestiller mig, at det må være virkeligt svært. Men det giver også virkeligt godt mening, at det ikke er nemt for dig at fortælle sandheden. Og jeg synes ikke, at du er for følsom. For det lyder som om, der er ret meget på spil for dig. Så jeg kan godt forstå, at det føles som et svært dilemma at være fanget i. Og at det er svært at finde ud af, hvad du skal gøre. 

I sidste ende er det dit valg

Du spørge, hvad du skal gøre. Og i sidste ende er det dit eget valg, om du har lyst til at fortælle dine venner og familie sandheden. For det er kun dig, der kan mærke, om det er det rigtige for dig at gøre. Men mit råd ville alligevel være at fortælle dine venner og din familie om de ting, du har løjet om. Jeg tænker nemlig også, at det ville give dig en mulighed for at starte forfra med dine venner og din familie, så de her ting ikke skal forfølge dig resten af livet. Og så tænker jeg også, at langt de fleste godt kan tilgive en, hvis man siger undskyld og viser, at man virkeligt mener det.

Det kan godt være, at de måske bliver lidt sure eller måske skuffede lige til at starte med. Men for det meste bliver folk gode igen og glad for, at man fortalte dem sandheden til sidst, når de lige har fået lov til at fordøje de ting, man har sagt. Så mon ikke, at dine venner og din familie også ville tilgive dig på et tidspunkt, hvis du fortalte sandheden? Hvis du har lyst til det, kan du prøve at læse vores artikler om at snakke med sine forældre og om at snakke med sine venner om de svære ting. Måske kan du finde nogle råd i dem, der kan hjælpe dig med at få åbnet snakket.

Tag fat i Headspace

Hvis du har lyst til at få snakket det her igennem med nogen, der slet ikke kender dig, så synes jeg, at du skal tage fat i Headspace. Hos Headspace er du nemlig altid velkommen, hvis du har brug for nogen at snakke med. Og der sidder altid en frivillig rådgiver klar til at snakke med dig. Den frivillige rådgiver kan hjælpe dig med at få snakket hele den her situation igennem. Og de har måske også nogle tanker om, hvad de tænker, du kan gøre. Hvis du vælger, at du gerne vil snakke med dine venner og din familie om det, kan den frivillige rådgiver måske også hjælpe dig med at forberede dig på, hvordan du skal sige det.

De kan også snakke det igennem med dig bagefter, hvis du har brug for det, for eksempel hvis det ikke lige går, som du håbede på. Og jeg tænker, at det ville være rigtigt godt for dig, at du ikke skal stå med det helt alene. Men faktisk har nogen, du kan støtte dig lidt op af. De frivillige rådgivere i Headspace har snakket med rigtigt mange forskellige unge, så det er vant til at snakke med unge, der har det svært. Og du kan være helt anonym hos Headspace, så du behøver slet ikke at fortælle, hvem du er, hvis du ikke har lyst til det. Så jeg kan varmt anbefale at tage fat i dem.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg sådan, at du finder ud af, hvordan du kan komme videre. Og slutte fred med de ting, du gjorde, da du var ung. Uanset om det er ved at fortælle sandheden, eller om du finder en anden måde. For der er ingen, der har fortjent at blive forfulgt af sin fortid – og det har du heller ikke.

De bedste hilsner fra en Mindhelper