Jeg er bange for, at jeg er ved at blive skizofren

Hold da op. Det lyder, som nogle helt vildt svære tanker og følelser, du kæmper med lige nu. Så jeg er hamrende glad for, at du har valgt at skrive herind og dele dine tanker. For når man fortæller nogen, at man faktisk har det ret svært, har man taget det første skridt på vejen mod at få det bedre.

Tag det alvorligt
Det lyder bestemt som nogle helt vildt svære tanker, du slås med lige for tiden. Og jeg kan godt forstå, hvis du synes, det er lidt skræmmende. Som du selv skriver, så kan de ting du oplever være et tegn på mere alvorlige psykiske problemer, som for eksempel skizofreni. Men jeg kan ikke fortælle dig, om det faktisk er skizofreni, der er grunden til, at du oplever alle de her ting. Det er nemlig en professionel, der sidder sammen med dig, der skal finde frem til det. Derfor er det mega vigtigt, at du tager de ting, som du oplever alvorligt. Og får snakket med en voksen i nærheden af dig om det. Du skal nemlig ikke gå med det her alene. For hvis det er et tegn på nogle lidt mere alvorlige psykiske problemer, er det vigtigt, at det bliver opdaget så tidligt som muligt. Så du kan få noget hjælp til det.

Hvem kan du snakke med?
Jeg har faktisk allerede taget hul på mit bedste råd til dig. Det er nemlig, at du skal snakke med nogen. For de her tanker er simpelthen alt for svære til, at du skal gå og kæmpe med dem alene. Du har allerede taget et stort skridt ved at skrive herind og fortælle om det. Og det er super flot. For det er faktisk ikke helt nemt at fortælle nogen om, at man oplever nogle rigtigt svære ting. Men det er de voksne, der er rundt omkring dig, der har allerbedst mulighed for at hjælpe dig lige nu. Fordi de har mulighed for at sidde sammen med dig og finde ud af, hvad I skal gøre. Derfor skal du samle alt det mod, du overhovedet har i dig og fortælle nogen om de ting, du har skrevet i dit brev. Jeg har lavet nogle forslag til, hvem du kan snakke med, som du kan se nedenunder:

• Dine forældre: det er lidt vigtigt, at du får snakket med dine forældre om det her. For jeg gætter på, at dine forældre er de voksne, der er tættest på dig. Så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Og så er jeg også næsten sikker på, at dine forældre faktisk gerne vil vide, at du oplever de her ting. Fordi de vil dig det allerbedste. Og derfor rigtigt gerne vil hjælpe dig, når du har det svært. Men hvis det slet ikke dur at snakke med dine forældre, kan du også snakke med en anden voksen, du er tryg ved. Det kan for eksempel være en lærer på din skole, en onkel eller en faster.
• Din læge: det er også lidt vigtigt, at du får snakket med din læge om de her ting. Fordi det som sagt kan være tegn på, at der er noget lidt mere alvorligt galt. Og din læge kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der faktisk er galt. Jeg ved godt, det kan være lidt skræmmende at tage til lægen, når man har det svært. Men husk på, at din læge er vant til at snakke med mennesker, der har det svært. Så din læge skal nok hjælpe dig, så godt han eller hun kan. Hvis du har lyst til det, kan du tage nogen med til lægen, som du er tryg ved. Det kan nogen gange være rart. Og så kan de også hjælpe dig med at huske at få sagt de vigtigste ting.

Jeg håber, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig. Og så håber jeg allermest på, at du får fortalt nogen om de her ting. For dem skal du ikke gå rundt med alene. Og jo tidligere du får hjælp, jo bedre er det.