Hvornår kan en psykiater bringe på banen, at en indlæggelse ville være godt?

Du har en masse svære tanker og følelser at kæmpe med for tiden. Så jeg er så glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det er nemlig så vigtigt ikke at gå alene med de svære ting.

Det giver god mening

Det lyder som om, du kæmper med en hel masse virkeligt svære tanker og følelser. Så jeg kan bare godt forstå, at du synes, det hele er super svært lige nu. Og jeg forestiller mig også, at det må være ret hårdt at være i det her forløb, hvor du skifter psykiatere og bliver sendt videre, fordi de ikke helt kan finde ud af, hvad du fejler? Det kan i hvert fald være hårdt at blive sendt frem og tilbage i systemet, fordi det kan give noget usikkerhed og forvirring. Det kan nogle gange godt skubbe lidt til de ting, man kæmpede med i forvejen, så det hele lige pludseligt kommer til at føles meget svært. Så det giver så god mening, at det hele er mega hårdt for dig for tiden. Men det er vigtigt, at du får fortalt det til nogen. For du skal ikke gå med alle de her svære følelser og tanker alene. Det er de alt for tunge til.

Snak med din psykiater

Du spørger, hvornår en psykiater bringer på banen, at en indlæggelse måske kunne være godt? Og det kan jeg ikke helt svare på, for der kan være mange forskellige grunde til, at en psykiater kan foreslå en indlæggelse. Derfor synes jeg, du skal prøve at snakke med din psykiater om, at du selv føler, at det kunne være godt med en indlæggelse. For jeg synes, det lyder super hårdt, at du går rundt og har det så svært. Og din psykiater er den, der allerbedst kan snakke med dig om, om han også tænker, at en indlæggelse kunne være en god idé.

Men din psykiater er nødt til at vide præcis, hvor dårligt du har det for tiden for, at han kan hjælpe dig bedst. Så selvom jeg godt ved, det er mega svært, så er du nødt til at prøve at fortælle ham alle de ting, du har skrevet i dit brev. Du kan eventuelt vise ham det brev, du har skrevet til mig, hvis det er for svært for dig at fortælle ham om det hele, når du sidder overfor ham. Hvis din psykiater ikke tænker, at en indlæggelse er det rette for dig lige nu, så er jeg næsten sikker på, at han vil snakke med dig om, hvordan han så kan hjælpe dig i stedet. Sådan så du ikke strander uden noget hjælp overhovedet.

Snak med din familie

Jeg kan godt forstå, at det er svært for dig at lade facaden falde. For det med at sætte en facade op, kan være en måde at prøve at passe på sig selv. For eksempel hvis man er bange for, at dem man holder af går fra en, hvis de finder ud af, hvordan man faktisk har det, lidt som du beskriver. Derfor skal du virkeligt også have ros for at have fortalt din bedste veninde lidt om, hvordan du har det. For det må have krævet virkeligt meget mod og styrke, så det er så sejt.

Jeg tænker på, om du mon kan bruge det mod og styrke til også at prøve og åbne op overfor dine forældre og fortælle, hvordan du har det? For som jeg startede med at skrive, så er det så vigtigt, at du ikke går alene med de ting, du kæmper med for tiden. Det er de alt for tunge til. Jeg kan virkeligt godt forstå, det er svært, når du kæmper sådan med den frygt for at blive forladt. Men jeg tænker ikke, at dine forældre forlader dig, hvis du fortæller, hvordan du har det. For det er faktisk en kæmpe tillidserklæring, når man fortæller nogen, at man har det svært. Så jeg tænker, at dine forældre ville blive rigtigt glade for, at du viste dem den tillid. Og jeg tænker også, at de rigtigt gerne vil hjælpe dig, hvis de ved, hvor svært du har det.

Tag fat i Livslinien

Du skriver, at du får mindre og mindre lyst til at leve. Sådan kan man godt få det, når man har det rigtigt svært. Nogle gange kan man måske også få selvmordstanker. Det kommer tit af, at alting er blevet så svært, at man nærmest ikke kan se en vej ud af det mere. Og så kan det godt komme til at føles som om, det ville være rarere, hvis man slet ikke var her mere. Men det er for det meste alle de ting indeni, der er svære, som man vil væk fra og ikke livet. Og der er heldigvis hjælp at få til de ting, som du kæmper med. Og jeg ved, at der er mange, der har kæmpet med nogle af de samme ting, som du kæmper med lige nu, har fået det rigtigt godt igen.

Derfor er det så vigtigt, at du får snakket med nogen om, at du har den her følelse af at have mindre og mindre lyst til at leve. Hvis det er nemmere for dig at snakke med nogen, som du ikke kender, så kan du altid tage fat i Livslinien. Man kan både ringe og skrive til Livslinien, så du kan selv vælge, hvad der er rarest for dig. De frivillige hos Livslinien er vant til at snakke med folk, der ikke rigtigt har lyst til at leve mere. Og de skal nok gøre alt, hvad de overhovedet kan for at hjælpe dig. Du kan være helt anonym hos Livslinien, hvis du helst vil det.

Jeg håber, at du finder en måde at åbne op for din familie også på. Sådan så du kan få noget støtte fra dem lige nu, når det er så svært. For det lyder mega hårdt, at du skal kæmpe med alt det her selv. Det fortjener du ikke. Og så håber jeg, at du og din psykiater finder en måde at hjælpe dig på. For det er ikke meningen, at du skal gå rundt og få det værre og værre.

Jeg ønsker dig i hvert fald alt mulig held og lykke fremover, og så håber jeg, at der er noget i mit svar, der har hjulpet dig en lille smule.