Jeg har kigget på nogen af symptomerne på social angst. Og jeg kan genkende mig selv i meget af det. Betyder det, at jeg har social angst?

Hej Mindhelper?

Jeg tror jeg har socialangst. Jeg er en 15 årig pige der går i 8. klasse. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror det startede omkring i 5 klasse. For før det var jeg tit sammen med mine veninder. I slutningen af femte ‘slog’ jeg op med min bedste veninde, som jeg havde været veninder siden vi var fire år.

Fornylig læste jeg på TV2 om en pige der havde haft socialangst i flere år. Jeg kiggede på nogle af symptomerne på socialangst, og det passer med hvordan jeg har det. Fx. får jeg uro i maven, hvis jeg får en snap fra mine veninder, da det kan være, at de spørger om vi kan være sammen. Det jo ikke fordi jeg ikke kan lide dem eller noget, men hvis vi er sammen, ved jeg bare at jeg tænker: Hvornår er vi færdige, så jeg kan tage hjem?

Ellers tænker jeg meget over, hvad jeg gør og siger. Og hvis jeg senere føler at jeg ikke gjorde det godt nok, vil jeg pine mig selv, fx. ved at tænke meget over over det. Det seneste 1,5 år, er jeg begyndt at have svært ved at holde øjenkontakt. Jeg vil heller ikke lade folk komme for tæt på mig, for så ved jeg at jeg skal være sammen med dem, så det undgår jeg.

Betyder det at jeg har socialangst? Jeg har en masse gode venner, og gode karakter og alt går godt i skolen. Jeg snakker også en del i timerne.

Jeg har ikke fortalt det til nogen, men for et par dage siden, fortalte jeg til en veninde, at jeg tror jeg har socialangst. Min lillesøster og et par stykker fra årgangen, kommer med kommentarer nogle gange om, at jeg ikke har noget liv. Men jeg tror det mere fordi, at jeg elsker at læse bøger, og fordi jeg altid laver mine lektier – en nørd. Sådan noget påvirker mig ikke som sådan, da jeg godt ved at det er for sjov.

Håber at I kan hjælpe mig 🙂

Mvh. S.

(Pige, 15 år)

Kære S

Det lyder, som om du virkeligt bokser med noget i det sociale. Så jeg er rigtigt glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. For du skal ikke gå alene med de svære ting.

Allerførst vil jeg lige gøre opmærksom på, at jeg har slettet dit navn. Det er kun for, at jeg kan være helt sikker på, at der ikke er nogen, der kan genkende dig ud fra dit spørgsmål.

Der er noget, der er svært
Det er svært at svare på, om du har social angst ud fra dit brev. Men hvis du har læst om symptomerne, og du synes, du kan genkende dig selv i meget af det, skal du tage det alvorligt og fortælle nogen om det. Det behøver ikke betyde, at det er social angst. Mange af symptomerne er nemlig noget, som de fleste af os kan opleve en gang imellem. Det der bare er vigtigt er, at det ikke begynder at gå ud over ens hverdag. Og hvis du genkender dig selv i mange af symptomerne, er det i hvert fald et tegn på, at der er noget, der er virkeligt svært for dig lige nu. Og det skal der også være plads til, at du tager alvorligt. Social angst eller ej skal du nemlig ikke gå rundt og føle, at der er noget, der er rigtigt svært for dig alene.

Er du måske introvert?
Når jeg læser din besked, bliver jeg lidt i tvivl om, hvad den der uro i forhold til for eksempel at få en snap fra dine veninder egentligt handler om. Bliver du urolig, fordi du er bange for at være sammen med dine veninder. Eller bliver du urolig, fordi du egentligt hellere bare vil være derhjemme og hygge med en god film for eksempel?

Nogle mennesker kan nemlig have det sådan, at de ikke har brug for særligt meget social kontakt. Fordi de simpelthen bruger super meget energi på at skulle være sammen med andre. Så for dem er det måske nok at være sammen med sine veninder oppe i skolen. Og når de så kommer hjem fra skole, har de egentligt brug for at være derhjemme og samle energi til at skulle være social igen dagen efter.

Hvis man har det sådan, er man introvert. Og det er præcis lige så normalt som at være ekstrovert. Det er bare en anden måde at være i verden på end den måde, som ekstroverter er i verden på. Men jeg ved ikke, om der er noget af det, der giver mening for dig? Hvis der er, kan du prøve at læse den artikel, jeg har linket til om at være introvert. Måske er der noget i den, der kan hjælpe dig?

Hvem kan du snakke med?
Jeg startede med at skrive, at du skal tage det alvorligt, hvis du tror, at du har social angst. Og det er fordi, det er virkeligt vigtigt, at du ikke går rundt og føler, at du har det svært helt alene. Så skal du nemlig have noget hjælp til at finde ud af, hvordan du kan komme til at få det godt igen. Og den hjælp kan du kun få, hvis du fortæller nogen, hvordan du har det. Du kan for eksempel prøve at starte med at snakke med dine forældre. Det er nemlig dem, der er allertættest på dig, så det er dem, der har bedst mulighed for at hjælpe dig. Og så er det nok også dem, der kender dig allerbedst, så måske er det også det tryggeste at starte med at snakke med dem? 

Men andre gange kan det være rart nok at snakke med nogen, som man ikke behøver se i øjnene igen bagefter. Hvis du har det sådan, kan du altid tage fat i Headspace. Headspace er nemlig et anonymt rådgivningstilbud til unge, der har brug for nogen at snakke med. De frivillige rådgivere er vant til at snakke med unge, der har det svært, så dem kan du trygt tage fat i.

Jeg synes også, du skal prøve at tage fat i din læge. Når du er i tvivl om, om du har social angst, ville det nemlig være rigtigt godt at snakke med noget, der ved lidt om social angst. Så du kan finde ud af, om du har social angst. Eller om det er noget andet, der er svært. Det kan din læge hjælpe dig med. Og hvis ikke din læge ved så meget om social angst, kan han eller hun i hvert fald hjælpe dig med at komme i kontakt med en, der gør og kan hjælpe.

Jeg håber, at mit svar har hjulpet dig lidt. Og så håber jeg, at det du tager med dig fra mit svar er, at du skal tage din tvivl alvorligt og få snakket med nogen om den. Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med det.

De allerbedste hilsner fra en Mindhelper